Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karavanhandel - Karavanserai - Karavanveje - Karavel - Karavelov, Ljuben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Sejlads og Skibsfart er ældgammel, saa var
den dog før Udviklingen af Fønikernes
Handelsrejser vistnok nærmest kun Kystfart. I den
forhistoriske Tid har der vist ogsaa været
drevet K. i Europa, men vi kender intet videre
dertil. Derimod ved vi ret god Besked om K.
i Asien og Afrika, hvor K. er ældgammel og
har holdt sig til vore Dage. Allerede i Biblen
tales om K. gennem de arab. Ørkener og fra
Ægypten til Syrien. Det rige Indiens og
Østasiens Produkter er i Aarh., ja i Aartusinder,
førte ved K. til Middelhavet. Den store Bet.,
Indobaktrierne havde, skyldtes K. gennem deres
Land. Da Søvejen til Indien opdagedes, førtes
vistnok mange Varer fra Indien til Skibs, men
K. ad Landevejen gennem Persien og Tyrkiet
forsvandt ikke. Den er endnu den Dag i Dag
meget betydelig. Ligeledes føres fra Kina
mange Varer gennem Sibirien. Her har man til K.
mange Steder anvendt Vogne. Fra Sudan gaar
der fra gl Tid megen K. ad fl. Veje til
Nordafrika. Da K. medfører større Bekostning end
Transport af Varer til Søs, har man i vore
Dage paa mange Ruter indskrænket K. til
Varer, der kun tager lidt Plads, men forholdsvis
har megen Værd, ell. som forringes noget ved
Transport til Søs (f. Eks. Karavan-Te). I vore
Dage har Aabningen af længere Jernbanelinier
i Asien medført, at K. er forsvunden i fl. Egne.
(Litt.: Karl Andree, »Gesch. des
Welthandels« [2. Udg., Stuttgart 1881]).
V. S.
Karavanserai, i Østerlandene Bygning
bestemt til midlertidigt Ophold for Rejsende
under længere Rejser. K. findes saavel i Byer som
paa Landet, især ved Karavanveje, paa
Strækninger, der jævnlig besøges af Karavaner og
Rejsende. I Henseende til Størrelse og Omfang
er K. indbyrdes meget forsk., men i Plan og
Anlæg er de i det væsentlige ens. K. er en
Bygning i Firkant, der omslutter en aaben
Plads. I Midten af denne er der en Brønd med
rigeligt Vand til Brug for de Rejsende og deres
Dyr. I Reglen har et K. kun een Port eller
Indgang; udadtil er der enten slet ingen ell.
kun smaa Luft- og Lysaabninger, alle højt oppe.
Indad mod Gaarden har den firkantede
Bygning gerne mindst 2 Stokværk. Stuen aabner
sig som oftest med Buer ind mod Pladsen.
Dyrene kan her være i Ly mod ondt Vejr.
Lukkede Rum bruges til Oplag og Gemmested for
Varer under Opholdet. Trapper fører op til den
øverste Etage, som gerne bestaar af et Galeri,
der fører ind til smaa Værelser, som tjener til
Herberge for de Rejsende. K. er som oftest en
Art Stiftelser, til hvis Vedligeholdelse der er
henlagt Midler, saaledes at K. maa regnes bl.
Østerlandenes fromme Stiftelser. Nærmest
Indgangen bor der undertiden en Portner, der
kan give de Rejsende en Haandsrækning og i
saa Tilfælde venter en Anerkendelse
(Bakhschisch) af de Fremmede, men ellers er
Opholdet i K. frit. Den Rejsende maa for øvrigt
hjælpe sig selv. Af og til har en Handlende
opslaaet en Bod, en Kaffeudskænkning e. l. paa
Pladsen, men saadant staar ikke i væsentlig
Forbindelse med K. Mange K. er yderst simple
og tarvelige, andre K. er i arkitektonisk
Henseende ikke uden Smag.
V. S.
Karavanveje, de Linier, der følges af
Karavaner paa deres Rejser, særlig gennem Stepper,
Ørkener og uvejsomme Egne. Man maa ikke
forestille sig en K. i Lighed med vore europ.
Veje. Enkelte Strækninger kan nok se ud som
de Hedeveje, der i gl. Dage fandtes i Danmark
i Lyngegne, idet de bestaar af fl., endog mange
nogenlunde parallelt løbende Spor, mellem
hvilke der findes nogen Plantevækst, hvoraf
Dyrene af og til tager sig en Bid. Men i mange
Egne bestaar en K., selv meget befærdede K.,
af et enkelt ell. et Par Spor ligesom en af
vore Fodstier, idet Dyrene altid træder i deres
Forgængeres Fodspor. Saaledes ser K. ud i
Bjergegne, særlig i Bjergpasser. Det er endog
paa enkelte Steder vanskeligt for to Karavaner
at mødes. I andre Strækninger, hvor der er
stærk Sandflugt, som hurtig udsletter alle
Fodspor, er der i Grunden slet ingen Vej at øjne,
og kun de, der er nøje kendte med Forholdene,
er i Stand til at finde Vejen. Trods alle disse
Vanskeligheder følges, saa vidt muligt, de
engang vedtagne K. af alle, og fl. af dem har
sikkert været til næsten uforandrede i
Aartusinder. Særlig gælder dette de K., der gaar
gennem Ørkener, Stepper o. l. De er nemlig nøje
knyttede til Kilder, Brønde, Cisterner,
Karavanserai’er, Bjergpasser, ligesom til Vadesteder
over Floder o. l. I Egne, der er stærkere
befolkede, men udsatte for Omvæltninger, større
fjendtlige Indfald o. s. v., kan politiske
Forhold undertiden føre med sig, at enkelte K. helt
opgives og ny vælges for kortere ell. længere
Tid. Noget saadant er oftere Tilfældet i
Centralafrika. Paa Steder, hvor to ell. fl. vigtige
K. skærer hinanden, har der ikke sjælden rejst
sig Byer, som har spillet en Rolle i Handelens
Historie.
V. S.
Karavel (Karvel), Betegnelse paa en nu
udgaaet Skibstype. Navnet, der opr. stammer
fra Middelhavet (sp. carabela), betød her et
mindre Sejlorlogsfartøj, med højt Overskib og
fyldige Linier, men i øvrigt har Navnet i de forsk.
Lande og til forsk. Tider været anvendt for Skibe
af meget forsk. Størrelse og Form. De Skibe,
med hvilke Columbus foretog sin
Opdagelsesrejse til Amerika, betegnes saaledes som K.,
medens K. i den tyrk. Flaade anvendtes som
Betegnelse for deres største Krigsfartøjer.
Efter Kalmar-Unionen træffer vi i Norden
Betegnelsen »Kraffuel«, sandsynligvis en formindsket
Type af Galeonen, et Skib med højt Overskib,
Kanoner i fl. Lag i Bredsiden og med
Sejlrejsning. »Kraffuelen« i Danmark havde indtil 4
Master samt forude en lang Snabel,
sandsynligvis en Overlevering fra Galejen. Sidste Gang
en dansk Flaade, der udelukkende bestod af K.,
stak i Søen, var under Grevens Fejde 1536. K.
gik derefter ud af Brug, dens Former
modificeredes, og ud af K. udviklede sig
efterhaanden Orlogsskibet ell., som det senere
betegnedes, Linieskibet.
K. ell. Kravel betyder ogsaa en lettere
Bjælke, der danner Underlaget for et
Skibsdæk, og som anbringes mellem de egl.
Dæksbjælker.
H. P. C.
Karavelov [-’vjælåf], Ljuben, bulg. Forf., f.
1837, d. 1879. Studerede i Moskva fra 1858 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
