Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karavelov, Ljuben - Karavelov, Petko - Karaveria - Karaya - Karazin, Nikolaj Nikolajevitsch - Karbamid - Karbanil - Karbanilsyre - Karbazol - Karbider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgav der 1861 en Samling bulg. Folkeviser
under Titlen »Pamjotviki narodnago lyta Bulgar«
(»Mindesmærker om Bulgarernes Folkeliv«).
Opholdt sig senere i Serbien og tog dernæst
Ophold i Bukarest, hvor han fra sit eget
Trykkeri udgav en revolutionær bulg. Avis
»Svoboda« (»Frihed«) og virkede for en national
Rejsning mod Tyrkerne, bl. a. ved at
sammenkalde en hemmelig bulg. Kongres i Bukarest
1870. Maatte 1873 flygte til Serbien, men vendte
atter tilbage til Rumænien og fortsatte sin Avis
under Titlen »Nezavisimost« (»Uafhængighed«),
med socialistisk Tendens. Sine sidste Aar
tilbragte han i Rustschuk. Foruden ved sin
politiske Virksomhed er han kendt som
Grundlæggeren af moderne bulg. Novellistik
(»Baluška Neda« [»Mor Neda«], »Doučo«, »Hadži
Načo«). Skrev opr. paa Serbisk og paa Russisk,
f. Eks. paa Russisk nogle Fortællinger under
Titlen »Stranicy iz Kuigi stradanij bolgarskago
plemeni« (»Blade af den bulg. Stammes
Lidelsesbog«). Hans samlede Værker blev udg.
1887—88 i 8 Bd af Stojasof.
K. S.
Karavelov [-’vjælåf], Petko, bulg. Statsmand,
f. 1840 i Østrumelien, d. 7. Febr 1903. Han fik sin
Uddannelse ved Univ. i Moskva og Dorpat, blev
1868 anklaget for Delagtighed i Mordet paa
Fyrst Michael af Serbien og kom 1877 med
den russ. Hær tilbage til sit Fødeland. 1879
valgtes han til Bulgariens grundlovgivende
Nationalforsamling, blev en af Lederne for det
liberale Parti og havde en væsentlig Del i
Forfatningens meget frisindede Affattelse. Han
blev derefter Formand for den næste
Nationalforsamling, Finans- og Novbr 1880
Førsteminister, men fjernedes Apr. n. A., da
Forfatningen sattes ud af Kraft. Han drog da til
Østrumelien, vandt stor Indflydelse paa den tyrk.
Statholder Alex. Vogorides og virkede herfra
for at bryde den russ. Indflydelse i Bulgarien.
Da dette lykkedes 1884, vendte han tilbage og
blev paa ny Formand i Nationalforsamlingen
og Juli s. A. Førsteminister, havde væsentlig
Del i den Opstand, som Septbr 1885 udbrød i
Østrumelien og førte til dette Landskabs
Tilknytning, og ledede med Dygtighed de flg.
diplomatiske Forhandlinger. Ved Fyrst
Alexander’s voldsomme Fjernelse fra Landet Aug.
1886 blev han for en kort Tid trængt til Side,
men var Septbr—Novbr s. A. Medlem af
Regentskabet. Dog blev han mistænkt for at have
staaet i Forbindelse med Fyrstens Fjender (det
russ. Parti), var efter den ny
Militærsammensværgelse Marts 1887 en kort Tid fængslet og
blev endelig 1891 dømt til 5 Aars Fængsel som
formentlig Deltager i Mordet paa Minister
Beltchef, men benaadedes 1895; var Marts—Decbr
1901 paany Førsteminister, men maatte som
Følge af de ulykkelige Finansforhold afgaa. —
Plans Hustru Katharine K. er
Forfatterinde og skal have øvet en lgn. Indflydelse paa
Bulgariens politiske Forhold som Mme. Roland
under den store fr. Revolution.
E. E.
Karaveria, se Verria.
Karaya, Indianerfolk ved Rio Araguaya.
Deres Sprog er ganske isoleret, og skønt de
som Fiskere og Agerdyrkere i det store og
hele staar paa samme Trin som de fleste
andre Indianere i det tropiske Sydamerika,
adskiller deres Kultur sig fra de omboende
Stammers i fl. Enkeltheder. Hvad Legemsbygning
angaar, er de som udprægede Langskaller
stærkt forsk. fra deres kortskallede Naboer. Alt
i alt er der Grund til at antage, at K. er
indvandret til deres nuv. Hjem, snarest maaske
fra NV. K. er dygtige Haandværkere, som
opfører anselige Landsbyer med indtil 60
firkantede Hytter i Linie langs Flodbredden, og
er i øvrigt kendte for deres pragtfulde
Fjerprydelser. (Litt.: P. Ehrenreich,
»Beiträge zur Völkerkunde Brasiliens« [»Veröffentl.
aus dem kgl. Museum f. Völkerk.«, Berlin 1891];
Fr. Krause, »In den Wildnissen Brasiliens«
[Leipzig 1911]).
K. B.-S.
Karazin [ka’razjin], Nikolaj
Nikolajevitsch, russ. Tegner og Forf., (1842—1908),
traadte 20 Aar gl ind i Hæren i Turkestan,
deltog bl. a. i en videnskabelig Ekspedition til
Amu Darja og tog 1871 sin Afsked efter at have
tilbragt 9 Aar i Centralasien. Som
Bladkorrespondent og Tegner fulgte han den russ. Hær
i forsk. Felttog. Hans talrige Romaner,
Noveller og Skitser (»Den tobenede Ulv« [1886],
»Noveller, Fortællinger og Skitser« [1874] o. m. fl.),
der henter deres Stof fra Livet i Centralasien,
udmærker sig mere ved virkningsfulde og
spændende Skildringer end ved etnografisk
Nøjagtighed ell. kunstnerisk Finhed. Ogsaa som
Tegner og Illustrator viste K. særlig Sans for
det effektfulde.
H. C-e.
Karbamid, se Urinstof.
Karbanil, Fenylisocyanat, C6H5N.CO,
opdaget af Hofmann 1850, fremstilles ved at
lede Karbonylklorid til smeltet saltsur Anilin,
hvorved det overdestillerer i ren Tilstand. K.
er en letbevægelig, farveløs, olieagtig Vædske,
der lugter stikkende og meget ubehageligt. Med
Ammoniak giver det Fenylkarbamid, og af Vand
sønderdeles det i Kulsyre og Difenylkarbamid
(Carbanilid).
(O. C.). R. K.
Karbanilsyre, Fenylkarbaminsyre,
C6H5NH . COOH, kendes ikke i fri Tilstand.
Dens Æterarter, Fenylurethanerne,
dannes let ved Indvirkning af Anilin paa
Klorkulsyreæterne eller ved direkte Forening af
Karbanil med Alkoholerne ell. med Fenoler.
(O. C.). R. K.
Karbazol, Difenylenimid, (C6H4)2NH,
findes i de højestkogende Dele af
Stenkulstjæren og dannes, naar Dampe af Anilin eller
Difenylamin ledes gennem et glødende Rør;
man faar det ogsaa ved at ophede
Orthodiamidodifenyl med fortyndet Saltsyre til 200°.
K. danner glinsende Tavler ell. Blade, der
smelter ved 238°; det koger ved 351,5°. Det er
meget bestandigt over for smeltende Alkalier
og andre Reagenser.
(O. C.). R. K.
Karbider er Forbindelser af forsk. Metaller
med Kulstof; de har meget stor tekn. Bet.
Jernets K., der findes i alt tekn. Jern, og
hvoraf det bedst kendte er Cementit, Fe3C,
spiller en overordentlig stor Rolle for Jernets
Egenskaber, og ved de Processer, der betinger
Staalets Hærdning. Siliciumkarbid (s. d.), hvis
tekn. Navn er Karborundum ell.
Karborund, bruges p. Gr. a. sin Haardhed som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
