Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karbider - Karbidkul - Karbidkvælstof - Karbimid - Karbinol - Karbitz - Karbolforgiftning - Karbolgaze - Karbolineum - Karbololie - Karbolsyre - Karbolvand - Karbonade - Karbonat - Karbonater - Karbonformation - Karbonider - karbonisere - karboniske Formation eller System - Karbonit - Karbonsyrer - Karbonyl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slibemiddel. Kalciumkarbid (s. d.), der
i Almindelighed kun kaldes Karbid,
anvendes til Acetylenfremstilling.
Aluminiumkarbid, Al4C3, faas som Biprodukt ved den
elektrolytiske Fremstilling af Aluminium; det
giver med Vand Metan og Aluminiumhydroxyd.
Borokarbid, der danner sorte, glinsende
Krystaller, som er haardere end Karborundum,
er i den senere Tid foreslaaet som Bore- og
Slibemiddel.
M. M-r.
Karbidkul, se
Jernkulstoflegeringer.
Karbidkvælstof, se Kalciumcyanamid.
Karbimid, Kulsyrens Imid. Som saadant
optræder Imidokulsyren, C(NH)(OH)2, som kun
kendes i sine Derivater, fremdeles den
hypotetiske Isocyansyre, CO . NH.
(O. C.). R. K.
Karbinol bruges som Betegnelse for
Metylalkohol, CH3OH, men i øvrigt ogsaa for andre
Alkoholer, idet man afleder disse af
Metylalkohol ved Erstatning af Brint i Metylgruppen med
Alkoholradikaler; saaledes er Isopropylalkohol,
(CH3)2CHOH, Dimetylkarbinol.
(O. C.). R. K.
Karbitz [-bets], tschk. Chabařovice, By i
Tschechoslovakiet, det tidligere Böhmen, ligger
187 m o. H. ved Foden af Erzgebirge og ved
Jernbanen Aussig-Teplitz. K. har Kulminer og
c. 5000 Indb.
G. Ht.
Karbolforgiftning. Ved enhver
Anvendelsesmaade af Karbolsyre kan der opstaa K., og
der gives Individer, der synes særlig
disponerede hertil (med Idiosynkrasi mod Karbolsyre).
Særlig udsatte for K. er spæde Børn. Hyppigst
opstaar dog K. ved indvendig Brug af
Karbolsyre (ren ell. i Opløsning), saaledes i
selvmorderisk Hensigt ell. ved en Fejltagelse. Man maa
skelne mellem en lettere og en sværere Form.
De letteste Tilfælde iagttages ved udvendig Brug
af Midlet. Man kan da se Hududslet, grønlig
Farvning af Urinen, der kan indeholde lidt
Æggehvide; der kan komme Koldbrand af den
med Karbolvand behandlede Del. f. Eks. efter
Omslag med Karbolvand, naar der lægges
vandtæt Stof (Gummilærred, Guttaperchapapir) over
Omslaget; i sjældne Tilfælde kan der efter
Anvendelse i Saar ses Feber, Gulsot, Afkræftelse,
psykisk Eksaltation. Ved de endnu alvorligere
Forgiftninger, særlig naar Karbolen er taget
indvendig ell. benyttet til Indsprøjtning i
Endetarmen ell. Livmoderen, kan ses en Tilstand,
der ligner en Rus, med Hovedpine,
Svimmelhed, Besvimelse, Øresusen, Bleghed, Kvalme,
Opkastning, Aftagen af Kræfterne,
uregelmæssigt Aandedræt, svag Puls. Men Tilfældene kan
være endnu alvorligere, Patienten styrter om,
gør et Par snappende Aandedrag og dør. Eller
der kommer en langvarig Bevidstløshedstilstand,
Bleghed af Ansigtet, mer ell. mindre udbredte
Kramper, forsnævrede Pupiller, stønnende
Aandedræt, svag Puls, Synken af Temperaturen
(endog til 34,5°). Der kan komme Opkastninger,
der lugter af Karbol, Urinbesvær, Æggehvide,
stundom Blodfarvestof, i Urinen. Er
Karbolsyren taget koncentreret, findes Ætsning af
Læber, Mund, Svælg o. s. v. I heldige Tilfælde
kommer der langsom Bedring; under
Rekonvalescensen dør dog ikke faa af
Lungebetændelse. Men er Faren først helt overstaaet, plejer
K. ikke at efterlade sig Følger. —
Behandlingen maa først og fremmest bestaa i at fjerne
Karbolsyren (Udskylning af Maven, til
Skyllevandet ikke længere lugter af Karbol); derefter
anvendes stimulerende Midler.
(Lp. M.). L. F.
Karbolgaze, se Gaze.
Karbolineum, en Blanding af tunge
Tjæreolier, som i varm Tilstand er behandlet med
Klor, hvorved den ubehagelige Lugt næsten
forsvinder. Ofte tilsættes noget Zinkklorid. K.
benyttes som Konserveringsmiddel for Træ.
K. M.
Karbololie, en Opløsning af Karbolsyre i
en fed Olie, oftest Olivenolie ell. Jordnødolie.
Blandingsforholdet kan være forsk. I Alm.
anvendes fra 20—50 Dele Olie for hver Del
Karbolsyre.
E. K.
Karbolsyre, se Fenol.
Karbolvand, en Opløsning af Karbolsyre i
Vand, benyttes som antiseptisk Middel.
Stærkere Opløsninger end 5 %-holdig maa ikke
udleveres fra Apotek uden Lægens Recept.
E. K.
Karbonade (fr. carbonhade, efter lat. carbo,
Kul) er i Ordets opr. Bet. Kød, der er ristet
over Kulild; men Benævnelsen bruges nu i
Danmark for hakket Kalvekød, formet som en
lille rund Skive, paneret og stegt paa en Pande.
R. H.
Karbonat, d. s. s. Carbonado, se
Diamant.
Karbonater, se Kuldioxyd.
Karbonformation, se
Stenkulformation.
Karbonider, Kulstoffets Forbindelser,
organiske Forbindelser. Efter det Antal
Kulstofatomer, der danner Kulstofkernen i
Forbindelserne, skelner man mellem Monokarbonider og
Polykarbonider; de sidste deles i Di-, Tri-,
Tetra- o. s. v. K.
(O. C.). R. K.
karbonisere (lat.), forkulle, bruges specielt
dels om den Forkulning af Træ, ved hvilken
man søger at beskytte Enderne af Pæle mod
Forraadnelse, dels om den Behandling, som
halvuldne Klude underkastes for at ødelægge
de vegetabilske Fibre, naar Ulden i Kludene
skal bruges til fornyet Spinding, og som bestaar
i en Behandling med fortyndet Svovl- ell.
Saltsyre og efterfølgende Tørring ved 90—110°,
hvorved de vegetabilske Fibre bliver saa skøre,
at de falder hen til Pulver, medens Ulden intet
lider.
K. M.
karboniske Formation eller System, se
Stenkulformation.
Karbonit, Betegnelse for en Række
Sprængstoffer, som væsentligst bestaar af Nitrobenzol,
opsuget af Infusoriejord ell. Cellulose,
Kaliumnitrat og Baryumnitrat. De er graabrune, har
Vægtfylden 1,3 og er temmelig ufølsomme over
for Stød og Ophedning. Ved Eksplosionen
udvikler det fl. skadelige Luftarter end alm.
Dynamit.
(O. C.). R. K.
Karbonsyrer, se Syrer, organiske.
Karbonyl, et togyldigt Radikal af Formelen
CO, som altsaa er sammensat ligesom Kulilte.
Radikalet K. findes i Kulsyren og i mangfoldige
organiske Forbindelser, saaledes i Aldehyder
og Ketoner samt i alle alm. organiske Syrer.
(O. C.). R. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
