Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karelen - Kareler - karelsk Sprog - Karen - Karener - Karenstid - Karer - karessere - Karet - Karethest - Karette - Karf - Karfolit - Karfunkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
finske Bugt. Det karelske Næs, der skiller
Ladoga fra den finske Bugt, har derimod
ensformige Kyster, uden Skærgaard, og Jordbunden
bestaar af Sand og Grus, hvorunder Urfjeldet
først findes i betydelig Dybde. Ved Kysterne
findes her Klitter, som nogle Steder vandrer ind i
Landet og tilsander Agre og Enge. Klimaet er i
Nord-K. meget barskt; i Joensuu har 140 Dage
af Aaret en Temp. under 0°, og
Sommernætternes Frost ødelægger ofte Kartofler og Korn.
Men S. f. Salpausselkä er Klimaet mildere,
Sommeren nogenlunde frostfri, og særlig ved
Ladogas Kyst findes en yppig Vegetation og et
vel udviklet Agerbrug. Det sydlige K. er da
ogsaa den tættest befolkede Del af Landskabet.
Ved Vuoksens Bredder findes betydelige
Industrianlæg, især Papir- og Træmassefabrikker.
Administrativt hører K. under Kuopio Län
og Viborgs Län, i gejstlig Henseende under
Kuopio Stift (Nord-K.) og Borgå Stift (Syd-K.).
Der findes et ikke ringe Antal gr. Katolikker. I
K. ligger Byerne Viborg, Keksholm, Sortavala og
Joensuu. K.’s Vaaben udviser 2 mod hinanden
huggende Arme, den ene holdende et Sværd,
den anden en Pil, paa rødt Felt og med en
Hertugkrone over.
K. var i Aarhundreder Skuepladsen for
Grænsestridigheder mellem Sverige og Rusland.
1293 erobrede Torgils Knutson det sydvestlige
K. og grundede Viborg. En Grænse mellem
Sverige og Rusland fastsattes første Gang ved
Freden i Nöteborg 1323; den gik fra Systerbäck
over Vuoksen og Ø. om det nuv. Nyslott. Ved
Freden i Stolbova 1617 fik Finland sin nuv.
Østgrænse, idet Keksholm Len kom under
Finland. Ved Freden i Nystad 1721 og Freden i
Åbo 1743 blev det sydøstlige Finland med største
Delen af K. af staaet til Rusland; dette
Omraade blev dog 1811 af den russ. Kejser atter
forenet med Finland.
2) K. i videre Forstand omfatter foruden det
finske Landskab K. ogsaa russ. K. ell. Landet
mellem den finske Grænse og det hvide Hav,
fra Ladoga og Onega i S. til Kola-Halvøen i
N. (Guv. Olonets og den vestlige Del af Guv.
Archangelsk). Om Indbyggerne, se Kareler.
G. Ht.
Kareler (finsk Kárja’aiset), den østligste af
de Hovedstammer, hvoraf Finlands finske
Befolkning er opstaaet. K. bebor det finske
Landskab Karelen og en Del af det nordlige
Østerbotten samt tilgrænsende Dele af Rusland
(store Omraader af Guv. Arkangelsk, Olonets,
Petrograd, Novgorod og Tver). I antropologisk
Henseende udmærker K. sig ved noget mindre
Legemshøjde (Middeltal 1,65 m) og mere
udpræget Brachykefali end de vestlige Finner.
Haaret er i Alm. blondt ell. brunt, sjælden
sort; Øjnene oftest blaa ell. graa. K. taler forsk.
karelske Dialekter; disse er inden for Finlands
Grænser blevne stærkt paavirkede af det finske
Skriftsprog. K. i Rusland er gr.-kat. Ogsaa paa
den finske Side af Grænsen lever nogle gr.-kat.
K., men Hovedmængden er her lutheransk. Da
den sv. Regering efter Freden i Stolbova 1617
søgte at paatvinge K. den lutherske Lære,
udvandrede fl. Tusinde gr.-kat. K. til Rusland, og
Savolakser vandrede ind i Stedet. De nuv. K.
i Finland er derfor stærkt blandede med
vestligere Elementer. K. har et livligt,
letbevægeligt Sind, er tilgængelige og hjælpsomme, rige
paa Initiativ, men mindre sejge og ihærdige
end Tavasterne. For Rejser og Handel næres
stor Tilbøjelighed. Et interessant Træk i K.’s
Natur er hans Sans for Musik og Poesi. I Karelen
har lige til de seneste Tider den finske
Runesang haft sit Hjem, og det er her, den skønne
finske Folkedigtning er blevet samlet og
bevaret for Efterverdenen.
G. Ht.
karelsk Sprog, se finsk-ugriske Sprog.
Karen, dansk Kvindenavn, udviklet af
Helgennavnet Katharina, der i Nordisk har faaet
Tryk paa første Stavelse; af samme
Helgennavn er i øvrigt ogsaa — paa sydligere
Omraade — opstaaet Navnet Trine, som vistnok er
indkommet over Tyskland. K. og Kirsten
(Kristine) blev overordentlig hyppige Navne i den
danske Middelalder; de første Bærere af dem,
der kendes, er Knud Lavard’s Døtre. Hyppigt
i Folkeviserne (gerne med Tilføjelse »stolt«),
bevaret især i Almuen og i sidste Halvdel af
19. Aarh. atter overordentlig yndet.
(A. O.). G. K-n.
Karener, et bagindisk Folk, der sprogligt
staar Siamesere og Kinesere nær. I Udseende
minder de om Kineserne, og de skal efter deres
egen Tradition være indvandret N. fra under
Presset af de fremrykkende Shan-Stammer.
Deres Hjem er nu især Bjergene mellem Floderne
Irawaddi og Salwen. De deles i Sgaw og Pwo,
som begge sammenfattes under Betegnelsen
Hvid-K., og som staar umiddelbart under eng.
Herredømme, og de mindre civiliserede Bghai
ell. Rød-K., der udgør Befolkningen i det
britiske Lydland Karen-Ni. K. ernærer sig
hovedsagelig ved Risdyrkning. Landsbyen bestaar af
et stort Fælleshus. Den opr. Religion var en
simpel Aandetro, som endnu er bevaret i
afsides Egne, men som ellers har maattet vige
for Buddhismen ell. Kristendommen. (Litt.:
J. Nisbet, Burma under British Rule
[London 1901]; O’Connor Scott, The Silken
East [London 1904]).
K. B.-S.
Karenstid, se Ventetid.
Karer, se Karien.
karessere (fr.), kæle for, smigre.
Karet (ital.), helt lukket, firhjulet Galavogn.
Fadingen er ophængt i C-Fjedre, der giver et
pynteligere Udseende og er mageligere end de
ellers alm. Trykfjedre. Bagtil er K. forsynet
med Trinbræt for staaende Lakajer.
(C. G. B.). O. P.
Karethest (Karossier), stor, anselig og
forædlet Kørehest med høje, pyntelige
Bevægelser.
(C. G. B.). O. P.
Karette, se Havskildpadder.
Karf, Bjergværksby i Preussen, Prov.
Schlesien, ligger 4 km VNV. f. Beuthen. (1910) 6083
Indb. K. er Jernvejscentrum og har Kulminer
og Zinkbjergværk.
G. Ht.
Karfolit (Straasten), et straagult,
monoklint Mineral, der bestaar af vandholdigt Silikat
af Mangan og Aluminium, forekommer bl. a.
ved Schlackenwald i Erzgebirge.
(N. V. U.). O. B. B.
Karfunkel (lat. carbunculus), en gammel
Betegnelse for røde Ædelsten, især Granat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
