Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kargadør - Karg-Elert, Sigfrid - Kargopol - Kariber - Karien - Karikal - Karikatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kargadør, d. s. s. Supercarqo (begge af
cargo, lat.: Ladning), en Person, som Afladeren
af Gods i ældre Tid (Slutn. af Middelalderen og
Beg. af den nyere Tid), efter at hans egen
personlige Ledsagelse af Godset ved
Handelsetablissementernes Udvikling var bleven en
Umulighed, sendte med for at have Tilsyn med Godset
under Sejladsen og hyppig ogsaa for at sælge
det paa Bestemmelsesstedet. Efter
Søforsikringens Opkomst og Konossementets Udvikling til
et Dokument, der kan benyttes til at sælge
Godset, medens det er undervejs, er denne Person
bleven overflødig og benyttes da ej heller i
Nutiden.
(L. A. G.). E. T.
Karg-Elert [’kark-’e.bərt], Sigfrid, tysk
Komponist, f. 21. November 1879,
oprindelig Lærer, studerede med Bistand, blandt
andet af Edvard Grieg, ved Leipzigs
Konservatorium og har gjort sig bekendt ved
en lang Rk. Kompositioner tildels af yderlig
moderne Retning. En Del af disse hører til
Orgel- og Harmoniumlitteraturen, og for det
sidstnævnte Instrument har K. ogsaa skrevet en
Skole, Studier og andet Undervisningsmateriale.
Andre Værker er Kammermusik, Klaver- og
Korstykker.
W. B.
Kargopol [’kargåpå£], By i det nordlige
Rusland, Guvernementet Olonets, ligger 235 km
ØSØ. f. Petrosavodsk ved Onega-Floden, 3 km
fra dennes Udløb af Latscha-Søen. C. 2500 Indb.
Handel med Pelsværk.
G. Ht.
Kariber, d. s. s. Karaiber.
Karien, Landskab i det sydvestlige Lilleasien
i Oldtiden, liggende ved Havet og begrænset
af Lydien, Frygien og Lykien. Det er for
største Delen et Bjergland, men med fl. frugtbare
Dale, saaledes ved Floden Maiandros. Kysten er
stærkt indskaaret, hvorfor der i Oldtiden
dreves en livlig Skibsfart. Foruden, de gr. Kolonier
Miletos, Halikarnassos og Knidos fandtes
Byerne Mylasa, Magnesia, Tralleis og Alabanda.
Landets Indbyggere, Kairerne, som af nogle
anses for Semitter, men af andre regnes for at
høre til den indo-europæiske Æt, nævnes
allerede hos Homer som Troernes Forbundsfæller;
de skal i en forhistorisk Tid have bredt sig
over en stor Del af Øerne i Ægæerhavet,
hvorfra de dog atter blev fortrængte af Grækerne,
som desuden anlagde adskillige Kolonier paa
Kysten af K. I K. nævnes ogsaa en anden
Folkestamme, Lelegerne, hvis Herkomst er
dunkel; det berettes, at de har været Karernes
Livegne, og allerede i Oldtiden mente man, at
de udgjorde K.’s Urbefolkning. Karerne nød i
Grækenland et slet Ry for deres
Upaalidelighed og røveriske Tilbøjeligheder; de anvendtes
allerede i en tidlig Tid meget som Lejetropper.
K. blev, efter at Perserkongen Kyros havde
erobret Lydien, undertvunget af den persiske
Feltherre Harpagos (omtr. 540 f. Kr.) og
vedblev derefter at staa under det persiske Rige,
saa længe det bestod, men saaledes, at det
styredes af indfødte Fyrster, der egl. kun af
Navn var persiske Satraper. Efter at Alexander
d. Store havde erobret Perserriget, og da hans
Lande efter hans Død deltes imellem hans
Feltherrer, kom K. efter fl. Omskiftelser under
Syrien; senere (189) deltes Landet, saa at den
nordlige Del kom under Pergamon, og den
sydlige Del under Rhodos, men 168 tvang Romerne
Rhodierne til at give Afkald paa deres Del af
K. Endelig indlemmedes hele K. 129 i den rom.
Provins Asia. (Litt.: G. Meyer, »Die Karier«
[i Bezzenberger’s »Beiträge zur Kunde der
indogermanischen Sprachen«, X, 1886]).
H. H. R.
Karikal, Caricál, fr. Besiddelse i Forindien,
ligger paa Koromandel-Kysten 11 km S. f.
Trankebar og omsluttet af det eng.
Præsidentskab Madras. 135 km2 med (1912) 56579 Indb.
Byen K„ der ligger i Kaweri’s Munding, driver
Handel med Ris og Fragtfart paa Ceylon og
har (1909) 17857 Indb.
M. V.
Karikatur (ital. caricatura, Overdrivelse, af
caricare = fr. charger, derfor Charge
undertiden i samme Bet. som K.), i Billedkunsten
en Fremstillingsmaade, hvorved karakteristiske
Træk overdrives og forstærkes i bevidst
Hensigt, saa at Billedet giver det ejendommelige
rammende og lattervækkende. Afgrænsningen
af K. kan ikke sættes med skarp Streg; fra det
grotesk overdrevne føres man gennem talrige
Overgangsformer over til det korrekt gengivne
Billede, hvor det karikerende ligger i den
pudsige Situation, i den satiriske Pointe e. l., ofte
støttet af ledsagende Tekst. K. i egl. og
udvidet Forstand har især i nyere Tid spillet en
mægtig Rolle, ikke alene efter dens
kunstneriske Egenskaber, men ganske særlig fordi den
ved sin let tilgængelige Anskuelighed saa at
sige i et Nu har kunnet aabne den offentlige
Menings Øjne for de Svagheder og
Ejendommeligheder, der var K.’s Genstand; den har
saaledes ofte grebet agitatorisk bestemmende ind
i Døgnets, Sædelivets, det sociale og
poliske Livs Begivenheder, revsende og afslørende
Fejl, men rigtignok ogsaa ofte smædende. K.’s
Historie har derfor en betydningsfuld
kulturhistorisk Baggrund; gennem den kan man
aflæse Fortidslivet.
Allerede i det gl. Ægypten træffer man K.
Den havde dog oftest der ligesom i Oldtiden
overhovedet og ogsaa i Middelalderen en
sindbilledlig Karakter: Menneskene fremstilles i
Dyreskikkelser. Paa Papyrusruller og ogsaa
paa hist. Vægmalerier ser man f. Eks. Ramses
som gevinstsyg Løve spillende Brætspil med en
Antilope, musicerende Dyr, der karikerer en
religiøs Procession, Rotter bestormende en
Fæstning. Men i Ægypten træffer man ogsaa
Menneske-K.: Elskovshandel mellem en Præst
og Danserinde, Damer, der i overdreven
Nydelse maa spy Drikken ud, o. s. fr. — I
Grækenland og Rom ser man, paa Vaser og
Fresker m. v., groteske Komedie- og
Satyrspilscener; Æneas med Faderen og Sønnen paa Flugt
fra Trojas Brand fremstilles i Hunde skikkelse;
Zeus’s Elskovseventyr, Apollon’s Besøg i Delfi
behandles i grovkornet Menneske-K. Den klass.
Oldtid er rig paa kaade K. af Sanselysten (Eks.
K.-Samlingen i Neapels Mus.); man har en lille
K.-Statue af Caligula o. s. fr. Paa en Væg i
Pompeji har man i raa Konturstreger et
korsfæstet Æsel tilbedt af en Mand: K. over de
Kristne, hvad Underskriften viser. — I
Middelalderen slaar Dyre-K. sig rigtig løs. Ræv og
Ulv spiller Hovedrollen. Det gaar især ud over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
