- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
569

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karikatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Munkene: en Ræv med Bispestav har en Gaas
under Kaaben, en Ræv staar paa Prædikestolen,
et Æsel synger af Messebogen o. s. fr.;
betegnende er de to satiriske Stenbilleder fra
Domkirken i Strassbourg, stammende fra Slutn. af
13. Aarh., nu tilintetgjorte, men kendte gennem
Træsnit: Dyrebegravelsen og Hjorten, der
messer, og Æselet, der læser Bønner. Satiren gaar
ogsaa ud over Riddervæsenet, som i Billedet
med de turnerende Aber. Den karikerende
Fantasi kaster sig endvidere over Djævleskikkelsen
og fremstiller den i de barokkeste Former.
Endelig kan Dødedansbillederne (s. d.), der
ogsaa fortsætter i den flg. Tid, regnes som en
karakteristisk Form for Middelalderens Satire.
Medens det karikerende Kunstnerlune i
Middelalderen væsentlig holder sig til Kirkernes
Prydelser og til Miniaturerne, faar det under
Renaissancen og Reformationen Luft under
Vingerne gennem Bogtrykkerkunsten,
Træsnittet og Kobberstikket. K. kan nu bredes viden
om. Renaissancetidens fri Udfoldelse af den
menneskelige Personlighed maatte ogsaa før ell.
senere føre til Vrængebilledet af den
individuelle Skikkelse. I Italien, der, som det er sagt,
blev en Bagtalelsens Skole, kommer
Forvrængelsen ogsaa snart frem rent litterært,
sparsommere i Billedfremstillingen; Lionardo giver rent
ansigtstypiske K. uden personlig Brod; den
Tizian’ske Abe-K. paa Laokoon-Gruppen er rettet
mod Billedhuggeren Bandinelli’s Efterligning.
Men under Tysklands Reformation trives K.
frodigt; Lutherdom og papistisk Lære bekæmper
hinanden med K.’s groveste Skyts. Der
udspredes i Træsnit Mængder af folkelige K. L.
Cranach slaar løs med Kølle i sine Træsnits-Suiter:
»Krist og Antikrist’s Lidelseshistorie« (med
Tekst af Melanchton og Efterskrift af Luther)
og »Pavedømmet«, der ogsaa blev til paa
Luther’s Opfordring. Over for den store Hob,
der ikke kan læse, gjaldt det om gennem K.’s
massive Billedtale at faa fastnaglet
Modstanderne, og Katolikkerne havde paa deres Side
rigeligt Stof til smædende Forvrængninger i
Luther’s blodrige Personlighed og hans
Forhold til Katharina v. Bora. — I Holland blev
Maleren P. Brueghel’s K. fra 16. Aarh.: »de
Fede«, »de Magre« m. v. en kunstnerisk Skat,
som ogsaa senere Tiders Kunst har hævet af;
og dette Land med de fri Forfatningsforhold,
det opnaaede i Slutn. af 16. Aarh., og med dets
rige økonomiske Liv gav Ly for adskillig K.,
der knægtedes under andre Landes strenge
Regimente fra oven; holl. K. turde saaledes vove
sig paa Ludvig XIV, Solkongen og hans
Favoritregimente: Corn. Dusart’s »Ligaens Helte«
(1691), Romein de Hooghe’s »Nebudkanezar’s
Billede« (1701) o. s. v. Senere optraadte Corn.
Troost, »den hollandske Hogarth«. I Frankrig,
hvor Rabelais’ Vid lyste op i 16. Aarh., kunde
K. ogsaa en Tid tumle sig, man karikerede
Landets politiske Partier, især under den katolske
Liga, og gjorde Løssluppetheden under
Katharina af Medici og hendes Hof til Skive for giftig
Spot. Callot gav sine udmærkede Mode-K. Med
Ludvig XIV var det ude med den politiske K.
for Landets eget Vedkommende; man maatte
nøjes med at slaa løs paa Landets Fjender,
saaledes det hellige rom. Riges Generaler (Gallas
kørende sin Mave paa en Trillebør), de
hovmodige Spaniere o. s. v., og i Løbet af 18. Aarh.
gled K. ned mod den galante Form, der i
drevent udførte lækre Raderinger nærmest blev
en Forherligelse af Lystenheden og Frivoliteten
i spøgende og smilende Servering.

Den moderne K.’s Vugge blev England, der
indtil den nyeste Tid har givet den en stadig
frodig Jordbund. Den indvundne politiske
Frihed og Samfundslivets Foreteelser i deres
Blodrigdom og levelystne Grovkornethed i
Forbindelse med en noget hyklerisk Maske af
Convention gav ypperlige Vækstbetingelser for K.’s
fri og usminkede Tale i 18. Aarh. Sædernes
Forfald fra Karl II’s og flg. Tider blev
Baggrunden for den store Karikaturist Hogarth’s
Arbejde. Han blev Englands sociale Satiriker
og Moralprædikant (»Skøgens Livsbane«,
»Moderne Ægteskab« m. v.); hans Stik med den
af Figurer overlæssede Komposition maa — i
øvrigt betegnende for megen eng. K. —
ledsages af en lang Tekstforklaring for ret at
nydes. Den politiske K. var hensynsløs og skarp,
hvad enten det drejede sig om Stuarterne,
Puritanere, Republikanere ell. de senere Aaringers
Politik. I James Gillray, der endnu virkede op
i det 19. Aarh., fik England en fortrinlig og
vittig Tegner; han er mageløs i sine talrige K. af
Georg III, Pitt, Prinsen af Wales og
Elskerinden Mrs. Fitzherbert og talrige andre
morsomme Paafund. Jævnsides ham staar Th.
Rowlandson, som Karikaturtegner noget
grovkornet-plump, men overordentlig morsomt
rammende (»Udstillingstrappen«). Omtr. samtidig
dyrkede bl. a. Newton og Cruikshank’erne K. Flere
af dem, som Gillray, lod ogsaa deres bidende
Spot gaa ud over den fr. Revolution og senere
Napoleon — ligesom Spanieren Goya, der i sine
berømte Raderinger dog særlig rettede sine
hvasse — og giftige — Pile mod sit eget Lands
Despotisme, Krigsraahed, Overtro og Laster.

Den fr. Revolutions Tildragelser bød ogsaa
rig Lejlighed for den fr. K. Den politiske K.
maatte dog i lange Tider her — som i øvrigt
overalt undtagen i England — bevæge sig
fremad i Stød under de sparsomme Pauser,
hvor den fik Spillerum over for Indlandets
Politik; Gang paa Gang kneblede Regeringens
stærke Politihaand den ved vilkaarlige Indgreb ell.
ved Presselove, og man tyede da til K. over
Moderne, Sæde- og Familielivet etc. C. Vernet
giver sine K. over Modens Fremtoninger,
Chodowiecki i Tyskland sine over
Smaaborgerforhold, og den tyske Hofmaler Ramberg spinder
i Beg. af 19. Aarh. Traaden videre fra den fr.
Rokokos muntre Frivoliteter.

Efter Napoleon’s Fald fik den politiske K.
for en kort Tid Luft og slog Gækken løs. Karl
X’s skarpe Politiregimente tvang K. ind paa
Sideveje. Den havde nu faaet en god
Forbundsfælle i Litografien. Ved fortræffelige,
humorrige og lovprisende litografiske Tegninger af
Revolutions- og Napoleonstidens stovte
Soldaterskikkelser bidrog Charlet og Raffet deres til
at undergrave Respekten for Bourbon’ernes
Regimente. Med Julirevolutionen aabnedes atter
Sluserne for den politiske K. Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free