Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karikatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bl. a. eng. K.-Tegnere kan eksempelvis
nævnes Harry Mayer, Phil. May og Max Beerbohm
med hans stærkt chargerede Portrætter af
Balfour, Chamberlain, Prinsen af Wales som
Vestekongen etc. For Westminster Gazette
arbejdede J. C. Gould. Amerikaneren C. D.
Gibson — hvis Skildringer fra den fine Verden
saa hurtig dannede Skole — kan med sin
graciøst sikre, men maniererede Streg til Tider
diskret anslaa K.’s Satirestrenge. Noget ganske
for sig var Beardsley, der med raffineret og
udsøgt stiliserende Kunst og med let
karikerende Understregen skildrede det moderne
Babylon og dets Perversitet.
I Danmark gav særlig Struensee-Tiden
Anledning til en Del K.; der fremkom ogsaa
kobberstukne K. om Censur o. l.;
gennemgaaende uden kunstnerisk Værdi, naar Abildgaard’s
og delvis Wiedewelt’s Bidrag fraregnes. Det
19. Aarh.’s første danske Satireblad var
»Korsaren«, startet af Goldschmidt; da han 1846
trak sig tilbage, var det snart ude med dets
Værdi; her tegnede Klæstrup ganske
morsomme Ting, bl. a. K. af S. Kierkegaard. Men
Maleren Marstrand tog samme Filosof bedre paa
Kornet; Marstrand var overhovedet en
gudsbenaadet Karikaturist; ogsaa Constantin
Hansen og gamle Skovgaard forsøgte sig i K.
Danmarks mest yndede K.-Tegner blev dog nok
Fritz Jørgensen; han gav det fuldeste Udtryk
for dansk smaaborgerligt Lune i Tegninger —
ofte lidt dilettantiske i Stregen —, hvor Streg
og Tekst udgør en uimodstaaelig morsom
Enhed, fuld af humoristisk Opfattelse af
Hverdagslivets Fremtoninger, med genialt Blik for
det skruede og affekterte, og i Teksten med
lydhør Afluring af Replikkens Klang. H. C.
Andersen’s Illustrator, Vilh. Pedersen, bør ogsaa
nævnes med Respekt som K.-Tegner. Der
opstod efterhaanden adskillige K.-Blade, hvoraf
en Del atter hurtig sank i Glemsel. Bl. Blade
af mere blivende Værd ell. med ret lang
Levekraft anføres »Folkets Nisse« fra 1851 (med
Klæstrup som Medarbejder), »Pjerrot«
(1863—66), det socialistiske, nu ophørte, »Ravnen«
(fra 1876) og »Punch« (stiftet 1863 af Litograf
Simonsen, med Gamborg og Deichmann som
de mest benyttede Tegnere, senere de
fortræffelige Kunstnere Hans Tegner, Alfr. Schmidt
m. v.), der en Snes Aar efter blev til »Puk«
og 1899 til det stadig levende »Klods-Hans«.
Flere Dagblade begyndte at benytte K.,
»Ekstrabladet« (Vald. Andersen, Axel Nygaard); fra
seneste Tid »Berl. Tid.«’s morsomme
Søndagsside o. s. fr. N. Wivel var en ret dygtig
grovkornet K.-Tegner, Holbek ejendommelig og med
større Horizont, end dansk K. gennemgaaende
raader over, i sine rammende K., den
norsk-danske L. Moe højst fornøjelig i sine med
sikker Kunst formede Raderinger med Dyr m. v. I
»Verdensspejlet« gjorde særlig Eigil Pedersen sig
gældende. Flere af de alt nævnte Kunstnere o.
m. a. har leveret gode Bidrag til Aarets
K.-Julehæfter: »Blæksprutten«, der en Tid
væsentlig blev baaret af Axel Thiess og Alfred
Schmidt — en Tegner med Rigdom ikke alene
i morsomme Paafund, men ogsaa i de sikre
Stregers faste karikerende Billedvirkning paa
Fladen — og senere fik Medvirkning fra Sven
Brasch (meget habil i sin faste, summariske
Streg, og i Føling med moderne udenlandsk
K.-Tegning), Jensenius, F. Johannesson, Hj.
Andreassen, Gerda Ploug-Sarp, Valdemar Møller,
Frank-Nielsen m. fl. —, »Svikmøllen« (Sven
Brasch, C. Hoff, Mogens Dam og
Storm-Petersen, der har skabt sin egen »amerikanske«
Stil og med et Faatal af Streger i primitiv
Forvrængning kan opnaa de pudserligste
Virkninger, m. v.) samt »Platmenagen« (Vald.
Andersen, Sv. Brasch, A. Nygaard, Eigil Petersen
og Maleren R. Christiansen, hvis kantede,
omhyggelig udførte K. kan virke kosteligt). — Sv.
K. i senere Tid har ofte et større
Verdensmandspræg end dansk, baade i Emnevalg:
stockholmsk Storstadsliv i dets Elegance og
fordrukne Proletartilværelse, og i kunstnerisk
Kultur. I saa Henseende har Albert Engström
bidraget stærkt til det højnede Niveau. Han
tegnede først bl. a. for »Søndags-Nisse« og
grundede 1897 sit eget, endnu eksisterende,
berømte Blad »Strix« (Stockholmer-Typen,
Bøllen Kolingen etc.). Andre K.-Tegnere er
Dardel, K. Stangenberg, Hilding Nyman o. m. fl.
Kendte Satireblade er bl. a. det socialistiske
»Karbasen« (Krabasken), »Kasper« (G.
Torneqvist, Lillieqvist, Ringström, E. Lange, A.
Bächman, O. Johansson, Schartau m. v.) og
»Röda Rappet« (E. Schwab, Starkenberg,
Hollman, O. Jacobsson og O. Elgström, der
endvidere har givet fortrinlige og højst barokke
Skildringer fra Lappland). — Norge har vel kun
haft ret faa betydelige K.-Tegnere, men til
Gengæld et Par meget fremragende. Saaledes
Kittelsen, den geniale, fantastiske
Eventyr-Illustrator; Olaf Gulbransson, der allerede er
berørt under tysk K., er af en helt anden
Støbning, europ. moderne, af »Simplicissimus«’
Aandsretning, klar og skarp i Tegning og Pointe,
i senere Tid som Medudgiver af nævnte Blad
en af dets ledende Kræfter; før han forlod
Norge, udgav han det fingerede Provinsblad
»Trangviksposten«, hvor han i Tekst og
Billeder gav ypperlige Satirer over smaa
Provinsforhold. Ligesom Gulbransson forlod Blix, der
i en Mængde Portræt-K. af norske og danske
Forf. har givet en meget respektløs og ætsende
Satire, Norge; han tog som Tegner til Paris.
Andre K.-Tegnere er bl. a. G. Lærum og
Maleren Arne Kavli. Af norske K.-Blade kan
nævnes »Krydseren«, »Tyrihans« — der havde
baade Kittelsen og Gulbransson som Tegnere —,
Kristiania-Bladene »Korsaren«, »Vikingen« og
»Karikaturen« (fra 1916, Gustavsson, J. Nilsson,
M. Christofersen m. v.). (Litt.:
Champfleury, Histoire de la caricature antique et
de la caricature moderne [5 Bd, Paris
1865—80, hvert Bd med egen Titel]; Th. Wright,
A history of caricature and grotesque in
literature and art [Lond. 1875]; A. Alexandre,
L’Art du Rire [Paris 1892]; Panofka,
»Parodieen und Karikaturen aus Werken der
klassischen Kunst« [i »Abhandlungen der Berliner
Akademie« 1854]; J. Grand-Carteret, Les
mæurs et la caricature en France [Paris 1888];
Samme, Les mæurs et la caricature en
Allemagne etc. [smst. 1885]; V. Champier, La
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
