Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karikatur - karikere - Karin Mansdotter - Kariol - Karise - Kariske Hav - Kári Sölmundarson - Karitter - Kar-Kar - Karkaraly - Karkasse - Karkemis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
caricature anglaise moderne [i L’Art, 1875, 2.
og 3. Bd]; C. E. Jensen, »K.-Album«,
væsentlig paa Grundlag af E. Fuchs: »Die K.«,
I—II [Kbhvn 1912]).
A. Hk.
karikere (af ital. caricare, overdrive, fr.
charger), skildre med overdrevne Træk,
fremstille noget som Karikatur; Karikaturist,
Karikaturtegner.
Karin Mansdotter, se Katarina.
Kariol (fr.), tohjulet Enspænderkøretøj til
Personbefordring. Særlig er de norske K.
bekendte for deres pyntelige Udseende og
praktiske Indretning.
(C. G. B.). O. P.
Karise (gl. Form Kalwæriis, Kairis), Sogne-
og Stationsby i det sydøstlige Sjælland, Fakse
Herred, Præstø Amt, c. 12 km V. f.
Storehedinge og 17 km S. f. Køge, havde 1. Febr. 1921
145 Gaarde og Huse og 703 Indb. (1906: 435).
Byen har en Kirke, en af Landets
ejendommelige, middelalderlige Landsbykirker, hvis
ældste Del stammer fra 13. Aarh., og hvis
interessanteste Parti er det to Stokværk høje Kor,
Skole, Realskole, Folkehøjskole (oprettet 1869),
Apotek, Gæstgiveri, Købmandshandel,
Andelsmejeri, Damp- og Vindmølle, Savværk m. m.
samt Station paa den østsjæll. Bane
(Strækningen Haarlev—Fakse) og Postekspedition.
H. W.
Kariske Hav, Del af det nordlige Ishav,
begrænses mod N. og V. af Novaja Semlja,
mellem hvis to Øer Matoshkin-Strædet
aabner en Forbindelse; med Ishavet, samt af
Øen Vaigatsh, der adskilles fra Novaja Semlja
ved det kariske Stræde, fra Fastlandet
ved det jugorske Stræde. Mod S. og Ø.
beskyller det k. H. Sibiriens Nordkyst, paa
hvilken tre Bugter skærer sig dybt ind i Landet,
nemlig: den kariske Bugt, i hvilken
Floden Kara, der har givet Havet sit Navn,
munder ud, samt Ob-Bugten og
Jenissej-Bugten. Mod NØ. endelig staar det k. H. i
aaben Forbindelse med det sibiriske Ishav. Om
Vinteren er Havet ganske opfyldt af Is, der
dog i Løbet af Sommeren næsten fuldstændig
smelter, men i lange Tider kan Drivisen
tilstoppe de vestlige Tilgange og saaledes lægge
Skibsfarten store Hindringer i Vejen. I ikke
alt for ugunstige Aar vil det dog i Reglen være
muligt at naa fra Europa til Ob-Mundingen.
Den store Mængde Is gør Sommeren paa K.
og ved dets Kyster næsten lige saa kold som
den umiddelbare Omegn af Nordpolen.
Saaledes fandt Dijmphna-Ekspeditionen paa Havet
en Middeltemperatur for Juli af kun 1,3°,
medens August i Gydaviken ved Østkysten af K.
kun har 1,7°. Kysterne har en arktisk
Vegetation og en meget rig Fauna af Polardyr, der
om Sommeren er Genstand for en vigtig Jagt.
Den første, der besejlede det k. H., var
Englænderen Arthur Pet, der 1580 trængte gennem
det jugorske Stræde. Senere er det blevet
besejlet bl. a. af den norske Fangstskipper
Johannesen (1869) og af Nordenskjöld.
M. V.
Kári Sölmundarson [’ka.ri-], isl. Helt, kendt
fra Njálssaga, levede i Slutn. af 10. og Beg. af
11. Aarh. K.’s Bedstefader hørte til de isl.
Landnamsmænd, men K. selv omtales først, da
han ved Orknøerne reddede Grímr og Helgi
Njálssønner fra en overlegen Styrke Vikinger
(omtr. 989). K. var dengang Hirdmand hos
Jarlen Sigurðr Hlöðvisson paa Orknøerne. 5 Aar
senere tog han med Njál’s Sønner til Island,
hvor han ægtede en af Njál’s Døtre. Sammen
med Njál’s Sønner deltog han i Höskuldr
Hvitanesgoði’s Drab, men undkom fra Ildebranden
paa Bergþórshvol (1011), hvor hans Søn tillige
med hans Svigerforældre og Svogre omkom.
Paa det flg. Alting, hvor Sagen i Anledning af
Branden blev forfulgt og Forlig sluttet, nægtede
K. at indgaa paa Forlig med Deltagerne i
Branden, thi han vilde hævne sin Søn. Efter
at have dræbt fl. af disse og forfulgt dem
endog til Udlandet, gik han til Rom. Da han kom
hjem, sluttede han oprigtig Forlig og Venskab
med »Brandmændene«’s (brennumenn) Høvding
Flosi Þórðarson. K. var en meget sympatetisk
Mand. Ved sin glimrende Tapperhed og
Vaabenfærdighed minder han mest om Gunnar paa
Hlíðarendi.
B. Th. M.
Karitter, d. s. s. Chariter.
Kar-Kar, se Dampier-Øen.
Karkaraly, Karkaralinsk, befæstet By i
det nordvestlige Asien, Generalguvernementet
Steppen, Prov. Semipalatinsk, ligger c. 50 km
fra Søen Karasor og har c. 2000 Indb. Den er
Hovedstad i Distriktet K.
M. V.
Karkasse (fr. carcasse), Skelet til
Brandkugler, Virer i en Damehat, Staaltraadsmodel
til Kapper.
Karkemis, en i Oldtidens ældre Dage meget
vigtig Handelsstad ved Eufrat, paa den syriske
Side, nær et Sted, der nu hedder Djerabis,
og som ogsaa benævnes Djerablus, hvilket Navn
dog nu ikke kendes paa Stedet selv og maaske
nærmest betegner Befolkningen. Muligvis er
Navnet en Omdannelse af en sengræsk
Benævnelse paa Stedet. K. omtales fl. Gange i
Biblen, hos Esaias (10, 9), som overvundet af
Assyrerne; Jerem. 46, 1. og 2. Krøn. 35, 20 som
det Sted, hvor Ægypterkongen Neko, der
havde sat sig i Besiddelse af hele Syrien, blev
fuldstændigt slagen af Babylonierne under
Nabukuduruzur ell. Nebokadnesar, hvorefter Neko
maatte rømme Syrien (omtr. 606). Stedet i 2.
Krøn. er vigtigt til Bestemmelsen af, hvor K.
har ligget, derved, at den syriske
Bibeloversættelse, der vistnok skyldes Kristne fra
Nordvest-Mesopotamien, gengiver K. ved Mabog, den By,
som af Grækerne kaldtes Hierapolis; den laa
nogle Mil V. f. K. og havde stor Anseelse som
hellig By i den senere Oldtid. Europ. Lærde tog
dog intet Hensyn hertil, men godkendte uden
videre en Formodning af den jød. Rejsende,
Benjamin af Tudela, der antog, at K. havde
ligget Ø. f. Eufrat ved Kaboras-Flodens Udløb,
hvor der i den senere Oldtid laa en By, som
af Grækerne kaldtes Kirkesion, af Orientalerne
Karkas ell. lign. Dette er imidlertid umuligt.
Ægypt. og ass. Indskrifter, i hvilke K. ofte
omtales, viser, at K. laa V. f. Eufrat i Nordsyrien.
K. omtales allerede ved Aar 2000 i Indskrifter
fra Babylons 1. Dynasti, siden oftere af de
ægypt. Konger, af hvilke Thotmes III o. a.
trængte frem til Eufrat og til K. K. var
dengang en vigtig Handelsstad og vistnok det mest
benyttede Overgangssted over Eufrat.
Assyrerne taler ofte om Talent fra K., der var forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
