Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karlsbad - Karlsbad-Beslutningerne - Karlsbadersalt - Karlsborg - Karlsburg - Karlshamn - Karl's Hjerte - Karlskrona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jagtslot her. 1520 begyndte man at bruge vandet
til Drikkekur. 1819 fandt i K. en Konference
af ledende tyske Ministre Sted (se
K.-Beslutningerne). 1891 truedes Stedet af store
Oversvømmelser.
(Lp. M.). E. F.
Karlsbad-Beslutningerne toges paa en
Kongres i K. af tyske Ministre 6.—31. August
1819 og stadfæstedes af Forbundsdagen 20.
Septbr. De sigtede til at kue det frisindede og
nationale Røre i det tyske Folk. Pressefriheden
indskrænkedes, og Censur indførtes for alle
Tidsskrifter og Bøger under 20 Ark; alle
Studenterforbindelser (»Burschenschaft«) og
Turnforeninger ophævedes, og strengt Tilsyn med
Universiteterne foreskreves; Forbundsdagen
skulde have Ret til at skride ind med væbnet
Magt i en enkelt Stat for at overholde Ret og
offentlig Sikkerhed, selv imod Regeringens
Villie, og Fyrsternes Forpligtelser til at give
Forfatninger maatte ikke stride mod »det
monarkiske Princip«; endelig indsattes i Mainz en
Centralkommission til at efterspore hemmelige
revolutionære Planer (»demagogische
Umtriebe«). Følgen heraf blev mange Studenters
Fængsling og fl. Professorers Afsættelse ell.
Flugt til Schweiz samt en Del unge Mænds
Udvandring til Nordamerika. K.-B. ophævedes
først 2. Apr. 1848.
E. E.
Karlsbadersalt indvindes ved en særlig
Fremgangsmaade af Vandet fra Karlsbad
Kilderne, navnlig af »Sprudel«, og forekommer
i Handelen saavel i krystallinsk som i
pulverformig Tilstand. Det pulver formige K.
indeholder temmelig konstant 36,0 % tvekulsurt
Natron, 42,0 % svovlsurt Natron, 18,2 %
Klornatrium, 3,3 % svovlsurt Kali, 0,4 % kulsurt
Lithion, 0,09 % Fluornatrium, 0,07 % borsurt
Natron samt Spor af Kiselsyre, Jern, Kalk
og Magnesia. Det krystallinske K. er ikke fuldt
saa konstant i sin Sammensætning, men afviger
dog ikke væsentlig fra Ovenstaaende i
Hovedbestanddelenes indbyrdes Forhold. Kunstigt
K. (Sal Carlsbadense artificiale) fremstilles paa
en saadan Maade, at det indeholder
Hovedbestanddelene i samme Mængdeforhold som det
ægte K.; efter den danske Farmakopé
tilberedes det nemlig ved Blanding af 36 Dele
tvekulsurt Natron, 43 Dele svovlsurt Natron, 18
Dele Klornatrium og 3 Dele svovlsurt Kali. K.
anvendes som Afføringsmiddel i en Dosis af
1 Teskefuld—1 Spiseskefuld opløst i lunkent
Vand. 6 g K. opløst i 1 l Vand svarer omtr.
til Karlsbadervand.
(A. B.). E. K.
Karlsborg [karls’bårj], Fæstning i
Vestergötland, Sverige, er anlagt paa Vanäs Odde,
som skyder ud fra en Tange mellem Bottensøen
og Vettern, noget S. for Göta-Kanalen.
Fæsthingen, der var bestemt til at tjene som Basis
for et Centralforsvar, blev paabegyndt 1819 og
bestaar af 4 Landfronter og 6 Søfronter, der
tilsammen danner et stort Citadel, inden i hvilket
det saakaldte »Slutvärn«, en c. 700 m lang
2-etages Kasematbygning, er beliggende. Saavel
Land- som Søfronterne dannes af kraftige
Jordvolde med foranliggende flankerede Grave. Da
de her omtalte Anlæg var færdige c. 1880.
paabegyndtes nogle Aar senere Anlæg af et
Panserfort c. 4 km V. for Byen paa Vaberg, medens
nogle andre projekterede Forter N. og S. for
K. synes at være opgivne. Med Landets øvrige
Dele har K. Forbindelser, til Søs ved
Göta-Kanalen, til Lands ved K.-Sköfde Jernbane.
Sch. P.
Karlsburg [’karlsbork] (ung.:
Gyula-Fehérvár, rum.: Belgrad, tidligere: Weissenburg), By
og Fæstning i det vestlige Rumænien, i det
tidligere ung. Komitat Unterweissenburg i
Siebenbürgen, ved højre Bred af Maros og ved
Jernbanelinien Arad—Tóvis, bestaar af den paa en
Klippe liggende Fæstning og af selve Byen, der
ligger ved Klippens Fod. K. er Sæde for den
rom.-kat. Biskop for Siebenbürgen og har en
gotisk Katedralkirke med mange siebenbürgske
Fyrsters Grave, samt fl. Kirker og Klostre, en
teologisk Læreanstalt og et kat. Overgymnasium.
(1910) 11616 magyariske og rum. Indb. I
Omegnen dyrkes fortrinlig Vin. Fæstningen blev
anlagt 1715—38 efter Prins Eugen af Savojen’s
Plan under Kejser Karl VI, efter hvem den er
opkaldt, og udholdt 1849 en lang Belejring.
G. Ht.
Karlshamn [karls’hamn], den næststørste By
i Blekinge i Sverige, ligger ved Mie-Aaens
Udløb i Østersøen i en naturskøn Egn. K. er for
største Delen bygget Ø. f. Mie-Aaen, paa Aaens
vestre Side ligger »Nya Staden«. I sin Helhed
har K. en meget regelmæssig, rektangulær Form
med lige, temmelig brede Gader og Torvet i
Midten. Ved Torvet ligger Raadhuset og i
Nærheden Karl Gustaf’s Kirken. Industrien er ret
betydelig; der findes saaledes en stor
Sukkerfabrik (K. suckerbruk), et Destilleri (Svenska
Spritförädlingsaktiebolaget), et Punchebryggeri,
fl. Ølbryggerier og Tobaksfabrikker. 1918
fandtes 21 Fabrikker, der beskæftigede tilsammen
448 Arbejdere. Handelen omfatter bl. a.
Eksport af Granitsten og Fisk. Der er regelmæssig
Dampskibsforbindelse med sv. Kystbyer samt
med Kjøbenhavn, Lübeck, Stettin og Hull. Til
Udlandet, særlig til Tyskland, eksporteres fra
K. anselige Mængder Brosten. Ved Jernbanen
K.—Vislanda staar K. i Forbindelse med den
søndre Stambane. Västra Blekinge Jernbanen
fører fra K. til Sölvesborg, og Mellersta
Blekinge Jernbanen sætter K. i Forbindelse med
Karlskrona. Byen har Realskole, tekn. Skole og
Navigationsskole. (1914) 7368 Indb. Det Sted,
hvor K. nu ligger, hed tidligere Bokull ell.
Bodekuli. Karl X Gustaf besluttede at anlægge
en befæstet By her, men først efter hans Død
fik Bodekull Købstadrettigheder (1664) og 1666
forandredes Navnet til K. Til Byens Forsvar
opførtes K.’s Skanse 1675 af Erik Dahlberg. Den
blev allerede næste Aar indtagen med Byen af
Danskerne, ligesom 1710, da Byen maatte
betale en stor Brandskat.
G. Ht.
Karl’s Hjerte, se Jagthundene.
Karlskrona [karls’kro.na], Sveriges vigtigste
Orlogshavn og Blekinge Lens Residensby, ligger
paa Tross-Ø og nogle nærliggende smaa Holme
i Blekinge Skærgaard (Björkholmen,
Pottholmen, Pantarholmen og Vämö), der ved Broer
staar i Forbindelse med Tross-Øen. (1920) 27029
Indb. K.’s Gader er lige og brede, men
besværes mange St. af stejle Stigninger. K. har tre
Kirker, Storkirken, Tyske Kirken og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
