- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
619

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - karmoisere - Karmoisin - Karmøen - Karnabat - Karnajim - Karnak - Karnal - Karnap (Myggenet) - Karnap (Flække i Preussen) - Karnatik - Karnation - Karnaubapalme - Karnaubavoks

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

godt som udelukkende anvendte
karmoisinfarvede Ædelstene, smaa Rubiner ell. Granater,
til en saadan Indfatning.
O. B. B.

Karmoisin [-moa-], Karmesin, en mørk
højrød Farve med et svagt blaaligt Stik.

Karmøen, hvis gl. Navn var Kormt, er
Rogalands Fylkes største Ø (175,53 km2),
liggende paa Nordsiden af Boknfjorden ud mod
Havet og skilt fra Øen Bokn og
Fastlandet ved Karmsundet. Øen er 29 km
lang med en jævn Bredde af 6 à 8 km,
Kysten er meget udtunget med mange mindre
Bugter, nogen egl. Fjord danner dog kun
Veavaagen paa Vestsiden; Øens Indre er øde
og opfyldt af lave Bjergknauser, adskilte ved
Smaavande og store Myrer; den største Højde
naar Sørstokkefjeld (141 m) i den
sydlige Del. Bebyggelsen er tættest paa Vest- og
Nordsiden, hvor ogsaa den meste dyrkede Mark
findes. Mange Oldtidslevninger. Paa Østsiden
ligger Ladestedet Kopervik og paa
Sydsiden Skudenæshavn (se for øvrigt de
Herreder, hvori K. er delt: Skudenæs,
Aakre, Avaldsnæs, Torvestad og
Kopervik).
(J. F. W. H.). M. H.

Karnabat, By i det østlige Bulgarien (Øst
Rumelien), ligger 43 km VNV. f. Burgas og har
6000 Indb., Tobaksavl og Faareavl.
G. Ht.

Karnajim, By i Østjordanlandet, som Judas
Makkabæer erobrede (1. Mak. 5); den havde
en Helligdom for Gudinden Atargatis.
Rimeligvis har K. ligget i Nærheden af
Jarmuk-Floden.
J. P.

Karnak, ægypt. Landsby paa Nilens østlige
Bred, 3 km N. f. Luxor, med de mest storartede
og omfangsrige Tempelruiner, som vi har
tilbage fra det gl. Ægyptens mest glimrende
Dage. Landsbyen K. var til Dels bygget ind i
Ruinerne, men disse er i de senere Aar blevne
befriede for de Hytter, der var opbyggede rundt
om og i dem. Ruinerne er for en stor Del
blevne udgravede af Mariette. Efter hans Død har
Udgravningerne af Tempelruinerne, ligesom
disses Restauration, da en Del Søjler i den store
Søjlehal i Amonstemplet 1900 var styrtet
sammen, været ledede af Ægyptologen og
Kunstneren G. Legrain, indtil hans Død 1913. Ved K.
ligger fl. Grupper af Templer, der i Oldtiden
var omgivne af Mure, opførte af ubrændte
Sten, og hvortil høje, pragtfulde Stenporte førte
ind. Disse Templer dannede Midtpunktet af det
gl. Theben, der i Ægyptens mest glimrende
Dage, igennem mange Aarh., var Rigets
Hovedstad og Farao’s Residens. Det vigtigste
Tempel var det store Amons-Tempel,
omtr. 360 m langt og omtr. 100 m bredt. Aksen,
der staar lodret paa Nilen, gaar omtr. fra
VNV. til ØSØ. Templet ligger i den ene Side
af en Firkant af ubrændte Sten, omtr. 450 m
lang og 450 m bred. Fra Midten af det store
Amons-Tempel fører, lodret paa Templets Akse,
en anden Tempelbygning, hen ved 300 m lang,
med 4 store, aabne Tempelgaarde, der alle mod
S. begrænses af vældige Pyloner i Retning af
SSV. ud til Omfangsmuren. Hele Pladsen, paa
hvilken det egl. Amons-Tempel fordum stod,
er i de senere Aar blevet udgravet af Service
des Antiquités
under afdøde Legrain’s Ledelse,
hvorved der er kommet for Dagens Lys bl. a.
mange Statuer og Statuetter af Konger og
fortjente Mænd (nu i Museet i Kairo). De
sidstnævnte Statuer var opstillede paa en Terrasse,
paa hvilken man tidligere har fundet nogle gode
Statuer, af hvilke den bedste og interessanteste
findes i Ny Carlsbergs Glyptotek (forhen i
Sabattier’s Samling). Naar man, kommende fra
Amons-Templet, var passeret ud igennem
Omfangsmuren, fandt man foran sig en 350 m
lang Allé med Sfinkser paa begge Sider, som
førte til en anden firkantet Tempelplads,
omgivet af Mure af ubrændte Sten, omtr. 220 m
lang og bred, i hvis Midte der ligger et Tempel
for Gudinden Mut, der imod S., V. og Ø. er
omgivet af en hellig Sø. I det sydvestlige
Hjørne af den store Firkant, omtr. 180 m S. f. det
store Amons-Tempels første Tempelgaard,
ligger et velbevaret Tempel for Guden Chons, til
hvilket der S. fra fører en anden Sfinksallé,
der næsten er parallel med den først omtalte
længere Sfinksallé til Templet for Mut.
Rejsende, der nu altid kommer fra Luxor, besøger
gerne først Templet for Chons og gaar derfra
til det store Amons-Tempel, hvis største
Mærkelighed er den store, af Sethos I opførte
Søjlesal med 134 mægtige Stensøjler. De 12 Søjler i
Midten er 21 m høje (deraf Kapitælet 3,34 m),
har et Gennemsnit af 3,57 m og et Omfang af
10 m. De 122 andre er 13 m høje og har et
Omfang af 8,40 m. I Nærheden af den store Sal
findes Ruiner fra det mellemste Riges Dage og
fl. af Thotmes III opførte Bygninger. Foruden
de her omtalte Templer findes der i K., nær
de større Templer og i disses Gaarde, flere
mindre.
V. S.

Karnal [kaə’na.£·], Karnaul, By i det
nordvestlige Forindien, Pandshab, Division Dehli,
8 km fra Dshamna. 11000 Indb.
M. V.

Karnap, rimeligvis, ligesom Kanapé, af det
lat. canapæum, gr. konopeion (af κώνωψ, en
Myg), et Net til Beskyttelse mod Myg, et med
Tag og Vinduer forsynet, fremspringende Parti
paa en Bygning, som undertiden naar helt ned
til Jordlinien, men som oftest hviler paa
Konsoller, Piller ell. Søjler. K. stammer fra
Middelalderen, hvor den spiller en stor Rolle i
Bygningskunsten og fortsættes gennem
Renaissancen.
(E. S.). C. B-r.

Karnap, Carnap, Flække i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 10 km N. f. Essen.
(1910) 6659 Indb. K. har Stenkulsgruber og
Bjergværk.
G. Ht.

Karnatik, Landskab i det sydøstlige
Forindien, strækker sig fra Mundingen af Kistna
til Kap Komorin og omfatter Distrikterne
Nellor, Tshengalpat, Nord- og Sydarkot, Salem,
Tritshinopolli, Tandshor, Madura og Tinnevelly.
Befolkningen bestaar af Tamuler og Teluguer.
Navnet skriver sig fra det gl. Hindurige
Karnata, der omfattede en Del af Landskabet K.,
men gik til Grunde allerede i 11. Aarh.
M. V.

Karnation (af lat. caro, Kød), Fremstilling
af det nøgnes, Hudens, Farve i det
menneskelige Legeme, Kødfarven. Smlg. Inkarnat og
Inkarnation (teol.).

Karnaubapalme, se Copernicia.

Karnaubavoks, se Voks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free