Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karpe - Karpeavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dertil meget sejlivet, saa at den er let at
forsende og kan holdes lang Tid i Beholdere med
rindende Vand. I særlig indrettede, aflukkede
Vande lader den sig let fede og forplanter sig
gerne, saa at den mange St., f. Eks. i Böhmen,
er et Husdyr af megen økonomisk Bet. I
Danmark findes K. kun faa St. i fri Vande, og
Damkulturen staar meget tilbage.
Ad. J.
Karpeavl. Dennes tekn. Tilbehør er omtalt
under Dambrug, og dens hist. Udvikling
under Fiskeavl. Her skildres Grundtrækkene i
den moderne Avl.
Henimod Karpens Legetid i Forsommeren
udvælges nogle 4—6 Aar gl. Karper. De sættes
i smaa Damme paa c. 1 ar, der hidtil har ligget
tørre og græsbevoksede, men nu spændes; i
hver »Legedam« sættes een ell. et Par Hunner
og dobbelt saa mange Hanner. Naar Karperne
har ynglet, fjernes de. Rognen er nu afsat paa
Græsset og klækkes hurtigt. Den spæde Yngel
forbliver en Ugestid efter Klækningen i
Legedammen, men fiskes saa op med en Brile og
sættes over i »Forstrækdammen«, hvor den
bliver en Maanedstid. Nu er den c. 3 cm lang og
kan udfiskes gennem en Munk (se Dambrug,
S. 465), hvorpaa den overføres til
»Yngelstrækdammen«, hvor den bliver til om Efteraaret, da
den atter udfiskes. Karperne æder ikke og
vokser ikke om Vinteren og benævnes derfor oftest
efter det Antal Somre, de har levet. Vinteren
tilbringes i »Vinterdamme«, der er forholdsvis
smaa, men dybe og med Gennemstrøm. De
eensommers Karper var ved Udfiskningen om
Efteraaret c. 30—50 g tunge, og saaledes er de
altsaa ogsaa om Foraaret ved Udfiskningen af
Vinterdaramen. De sættes nu i »Strækdammen«,
hvor de bliver Sommeren over, til de om
Efteraaret som to sommers Karper med en Vægt af
4—500 g atter overføres til Vinterdam. Naar de
næste Foraar sættes i »Fededammen«, øger de
i Løbet af deres tredje Sommer Vægten med
henved 1 kg, saa at de om Efteraaret kan
udfiskes som Salgskarper paa 1,25—1,5 kg. Til
Fodring af Karperne bruges Majs, Lupiner,
Kødmel og meget andet, men Karpen skal have en
Del af sin Føde som »Naturnæring«, rimeligvis
fordi den har de Fordøjelsesfermenter, som
findes i de ædte Dyrs Tarmkanal, behov for sin
egen Fordøjelse. En Forøgelse af
Karpedammenes Dyreliv er derfor heldig og kan opnaas ved
at lade dem ligge tørre om Vinteren, samt ved
at tilføre dem Gødning. Har man
erfaringsmæssigt fastslaaet, hvor mange Kilogram
Karpekød en Dam kan give uden Fodring, kan man
deraf beregne ret nøje, hvor mange
Sættekarper der kan sættes i den om Foraaret, for at
de skal faa netop den ønskede Tilvækst i Løbet
af Sommeren, og man kan ligeledes udregne
den fordelagtigste Besætningsstyrke, naar man
ønsker at fodre. Det maa erindres, at jo større
Vægtmængde Karper, der gaar i en Dam, des
slørre en Del af Foderet vil der medgaa som
»Vedligeholdelsesfoder«, og des mindre bliver
der tilovers som »Tilvækstfoder«. Til et
fuldstændigt Karpedambrug behøves adskillige
Hektar Vandflade fordelt paa fl. Damme, og
kunstig Fodring hører med til den rationelle Drift;
derimod kan det mange St. betale sig at have
Karpehold, idet man indskrænker sig til at
købe f. Eks. tosommers Sættekarper om
Foraaret og udfiske dem som Spisekarper om
Efteraaret. I kølige Aar falder det vanskeligt at
faa Karpen til at yngle hos os; derfor bør man
kun give sig af med den fuldstændige Karpeavl
paa St., hvor man kan skaffe gode
Legebetingelser for Karpen.
Menneskets aarhundredlange Forædling af
Karpen har medført Fremkomsten af forsk.
Racer. Man kan skelne mellem to Typer af
Tamkarper: de højryggede og de fladryggede; de
højryggede (f. Eks. Aischgrund-Karpen og den
galiciske Karpe) ses sjælden hos os; til de
fladryggede hører f. Eks. de böhmiske og frankiske
Karper ligesom Lausitz-Karpen. Desværre er de
her i Landet benyttede Karper altfor ofte ikke
racerene; undertiden er de trukken til af de fra
gl. Tid forvildede Karper. Mere iøjnefaldende
end de egl. Race forskelligheder er
Skælklædningens Uensartethed; Skælkarper, Spejlkarper
og Læderkarper (se Karpe) findes der af alle
de forsk. Racer.
Det førende Land paa Karpeavlens Omraade
er Tschekkoslovakiet; her findes bl. a. ogsaa
i Bøhmen det bekendte, gl. Třeboň (Wittingau),
der med sine 330 Damme med en samlet
Vandflade paa over 5000 Hektar er Jordens største
Dambrug. Ogsaa i Tyskland, Østrig og
Rumænien er Karpeavlen meget betydelig. Hos os
spiller den ikke nær saa stor en Rolle,
rimeligvis særlig fordr vor Sommermiddelvarme er
lovlig ringe. Af Karpedambrug har vi kun en halv
Snes Stykker, hvoraf de fleste ligger paa Sjælland;
før Verdenskrigen solgtes næsten alle Karperne
levende til Tyskland; noget større hjemligt
Marked har Karpen ikke, men om dens alm. Brug
i ældre Tid vidner dens Forekomst i Litt. og
Ordsprog. (Litt.: Emil Walter: »Die
Fischerei als Nebenbetrieb des Landwirtes und
Forstmannes«. [Neudamm 1903]; E.
Leonhardt: »Der Karpfen« [Neudamm 1906]; C. V.
Otterstrøm: »Fisk. II Blødfinnefisk«
[Danmarks Fauna Nr. 15] 1914).
C. V. O.
 |
| Fig. 1 Galicisk Karpe. |
 |
| Fig. 2. Bøhmisk Karpe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
