Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karpefisk - Karpehold - Karpekarusse - Karpel - Karpelaks ell. Tropelaks - Karpeles, Gustav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig til klart Vand med nogen Strøm; den er
bekendt for sin Graadighed og afgiver selv en
god Agn. I Frankrig anvendes Skællenes
sølvglinsende Overtræk, tilsat et Klæbemiddel
(essence d’Orient) til Fremstilling af uægte
Perler; tynde Glasrør udblæses til smaa Kugler
med to Huller, Kuglerne gennemskylles med
Perleemnet, tørres og udstøbes med smeltet
Voks. Der medgaar 8000 Fisk til 1 kg Skæl
og 7 kg Skæl til 1 kg Perleemne. Aspen
(Aspius rapax) er næst Karpen Europas
største Karpefisk, kan blive 1 m lang og veje
8 kg; den lever mest i store Søer (Venern),
er en Rovfisk og derfor god Sportsfisk.
Brasenslægten (Abramis) har en høj,
sammentrykt Krop; Rygfinnen er kort, men
Gatfinnen lang. Brasenen (A. brama) er som
ung (Blege, Flire, Flirke) mere eller
mindre sølvglinsende med graagrøn Ryg, men
bliver efterhaanden mørkere og messingfarvet;
Finnerne, som i Beg. er lyse med mørk Rand,
faar med Væksten en mørkere Farve og bliver
til sidst helt sorte. En enkelt Rk. af 5 Tænder
paa hvert Svælgben, sammentrykte og med
skraat afskaaret Krone. Brasenen naar en
Længde af omtr. 2/3 m og en Vægt af 6 kg. Den
er udbredt over det meste af Europa N. f.
Alperne og trives ogsaa i Brakvand. I Danmark
er den alm. overalt; den trives bedst i store
Søer og i langsomt strømmende Vande, paa
Ler- og Dyndbund overvokset med Planter.
Uagtet Brasenen er meget rig paa Ben, regnes
den større Fisk for et godt Næringsmiddel. Den
fanges med Vod ell. paa Krog. Fliren (A.
blicca), ogsaa kaldet Blaafinne, Sprog
ell. Sprogskalle, ligner meget Brasenen,
fra hvilken den hurtigst kendes ved de rødlige
Bryst- og Bugfinner. 2 Rækker Tænder paa
hvert Svælgben, 1—3 i den ydre og 5 i den
indre Række. Den er meget mindre end den
foreg. Art, nemlig omtr. 30 cm. Fliren mangler
i Norge, men er fra Mellemsverige udbredt til
Schweiz; den er jævnt spredt over Danmark.
Størst Værdi har den som Agnfisk. Til K.
henregnes ofte Smerlingerne, men de
udgør rettest en Familie (Cobitidæ) for sig
(se Smerling). Slægten Gastromyzon, fra
Nord-Borneo, er paa ejendommelig Maade
tilpasset til Ophold i rivende Strømme, idet dens
Bryst- og Bugfinner er meget udvidede og
danner sammen med Bugen en Sugeskive,
hvormed disse Fisk kan hefte sig til Sten i
Bjergstrømme.
Ad. J.
Karpehold kaldes en Deldrift af den
fuldstændige Karpeavl, bestaaende i videre Opdræt
af indkøbt Yngel ell. Ungfisk.
C. V. O.
Karpekarusse, se Karpefisk.
Karpel (bot.), d. s. s. Frugtblad.
Karpelaks ell. Tropelaks (Characini), en
Fam. af fysostome Benfisk, har for det meste
en Fedtfinne, ligesom Laksene; om Karpefiskene
minder de bl. a. ved Svømmeblæren, der er
afsnøret i 2 Dele, en bageste, hvorfra Luftgangen
udgaar, og en forreste, der ved en Rk. smaa
Knogler paa hver Side staar i Forbindelse med
Høreorganet. I Henseende til Legemsform,
Tandudstyr og Levemaade gennemløber den
hele Fam. en overordentlig lang og rig
Formrække; nogle Arter sluger Dynd ell. lever af
Plantekost, men andre er nogle af de mest
gridske Rovfisk, som kendes C. 500 Arter er
beskrevne; de fleste lever i tropisk Amerika, hvor
de erstatter de manglende Karpefisk, andre i
Afrika. K. er udelukkende Ferskvandsfisk og
optræder gerne i uhyre Mængde. Næsten alle
tjener til Føde for Mennesket, og enkelte er
endog meget vigtige for Fiskeriet. Hos Slægten
Erythrinus, hvoraf een Art, den røde Huri
(E. unitæniatus), findes i uhyre Mængde i
Guyana, er et Parti af Svømmeblæren blodrigt og
kamret som en Lunge og staar i Aandedrættets
Tjeneste; Fisken kommer regelmæssig op til
Overfladen, udstøder den udskilte Luft gennem
Gælle spalterne og optager samtidig frisk Luft
i Svømmeblæren; den kvæles, hvis man
underbinder Luftgangen. Savlaksene
(Serrasalmo), ogsaa kaldet Karaibfiske og
Pirajer (Piranha), har en høj, sammentrykt
Krop og en savtandet Bug; begge Kæber er
væbnede med store, trekantede og skarpe
Tænder, næsten som hos en Haj. Uagtet Savlaksene
ikke opnaar betydelig Størrelse (de største
bliver næppe 2/3 m lange), er de dog en sand
Plage i mange af det tropiske Amerikas Floder.
Ethvert Dyr, der falder i Vandet, bliver i meget
kort Tid skaaret i Stykker af disse
Rovfiskestimer; de anfalder undertiden vadende eller
svømmende Mennesker og bibringer dem
slemme Saar. Sine St. er det næppe muligt at fiske
med Snøre, da Fangsten rives i Stykker, før
man kan faa den ud af Vandet. Salminus
orbigmanus, i Plata Floden, Spaniernes »Dorado«,
bliver 1 m lang; den gaar i Stimer og forfølger
andre Fisk; dens Kød vurderes højt, skønt det
er fuldt af Ben. Slægten Hydrocyon, Arabernes
Kelb-el-Bahr, tæller 5 Arter, i Nilen og det trop.
Afrikas Floder og Søer; det er graadige
Rovfisk, hvis Tænder, mindende om Hajernes, kan
ses, ogsaa naar Munden er lukket; de bliver
saa store som Laks. Som Eks. paa en
Planteæder kan nævnes Nilens »Maanefisk«
(Cilharinus geoffroyi), med svag Tandvæbning, lav
Legemsform og seglformet Rygfinne; den er ofte
afbildet paa de gl. Ægypteres Monumenter.
 |
| Piraj (Serrasalmo). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
