Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karri - Karriere - Karronade - Karrooformationen - Karrosse - Karrosseri - Karrossier - Karrusel - Kars (Provins) - Kars (By)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karri, d. s. s. Curry.
Karriere [kari’æ.rə] (fr.), indhegnet Bane for
Hestevæddeløb og Væddekørsler. Desuden
benævner man saaledes den hurtigste Gangart,
hvori en Hest er i Stand til at løbe. I første
Bet. benyttes Ordet næppe mere i Danmark,
i sidste sjælden.
<i>(C. G. B.). O. P.<i>
Gøre en god (glimrende) K. ɔ: komme godt i
Vej, hurtig svinge sig op til ansete
Livsstillinger.
Karronade, et Slags kort glatløbet Skyts
til Skibsbrug, første Gang støbt 1779 paa
Jernværket Carron i England. Den udskød
forholdsvis tunge Kugler med smaa Ladninger og
anvendtes tidligere meget paa øverste Dæk af
større samt som Hovedarmering paa mindre
Orlogsmænd (Korvetter, Brigger o. l.), ligesom
ogsaa til Armering for Barkasser. K. havde
ingen Tappe, men i Stedet et Beslag paa
Undersiden. Den var p. Gr. a. sin ringe Vægt meget
urolig under Brug og havde kun ringe
Træfsandsynlighed og Rækkevidde.
C. B-h.
Karrooformationen indtager et ret
betydeligt Areal i Sydafrika. Den nederste Afdeling
er et Konglomerat, Dwyka-Konglomeratet, der
indeholder isskurede Sten af forsk. Størrelse
liggende uden Orden i en finkornet, mørk
Masse, som ved Forvitring omdannes til lysebrunt,
sejgt Ler. Dwyka-Konglomeratets Underlag er
ofte isskuret. Geologerne tyder denne Dannelse
som en Moræneaflejring, der er dannet under
en Istid paa den sydlige Halvkugle i den
permske Tidsalder. Samtidige Konglomerater, der
ogsaa tydes som Morænedannelser, kendes i
Indien og Australien. Dwyka-Konklomeratet
overlejres af Ecca-Lagene, hovedsagelig
Sandsten og Skifere, der indeholder Rester af
Glossopteris-Floraen (s. d.). Øvrekarroo bestaar
nederst af Beaufort-Lagene og øverst af
Stormberg-Lagene, der er kulførende. I
Beaufort-Lagene findes Levninger af ejendommelige
Krybdyr, hørende til Gruppen Theromorpha
(Dicynodon og Pareiosaurus), i
Stormberg-Lagene er fundet en Del af Kraniet af
Tritylodon, som de fleste Forskere holder for et
Pattedyr (det er i saa Fald et af de ældste
Pattedyr), medens andre mener, at det er
et Krybdyr. Nedrekarroo svarer nærmest til
Perm, Øvrekarroo til Trias.
(V. M-n). J. P. R.
Karrosse, se carruca og Vogne.
Karrosseri, Overbygning til et Automobil,
Chassis, der bestaar af Ramme, Motor,
Gierkasse, Differential og Styreapparat. —
Benævnelsen K. bruges baade i Forbindelse med
Luksus-, Last- o. a. Brugsvogne.
O. P.
Karrossier [karåsi’e], se Karethest.
Karrusel (fr. carrousel, ital. carosello) var
i Middelalderen Navnet paa de ridderlige
Væddekampe, Ringrenden, Hovedrenden (Sigten
med Lansen o. a. efter et Tyrker- ell. et
Negerhoved) m. m., der med stor Pomp iværksattes
ved festlige Lejligheder ved Fyrstehofferne;
842 omtales K. ved det frankiske Hof til Ære
for Karl den Skaldede’s og Ludvig den Tyske’s
Forsoning; de fortrængtes senere af
Turneringerne, men kom med Riddervæsenets Forfald
atter og særlig til Ære (se Stiller, »Das
Karussell-Reiten« [Stuttgart 1889]); »K.« ved
Frederiksborg, den portlignende Bygning bag
Kirkefløjen, bestemt til Ringrenden, er et
Minde om denne Forlystelse ved det danske Hof.
Nu betegner K. et Fornøjelsesapparat, opstillet
til offentlig Forlystelse paa Markeder,
Dyrehavsbakken o. s. v.; paa hinanden krydsende
Bjelker, der horisontalt drejer sig om deres.
Skæringspunkt, er anbragt Træheste, Vogne
(ell. Skibe o. a.), der kredser rundt ved
Haandkraft ell. mek. Kraft til Musikkens Toner; Pæle
til Ringstikning til Afbenyttelse for »Rytterne«
bevarer endnu ofte Traditionen om den gl.
ridderlige »Ringrenden«, f. Eks. i Christiansborg
Ridehus.
Bernh. O.
Kars, Prov. i den sydlige Del af det russ.
Generalguvernement Kaukasien, grænser til
Guv. Kutais, Tiflis og Erivan og mod S. til
tyrk. Armenien og har et Areal af 18647 km2
med (1909) 370600 Indb., 20 pr km2. Prov.
udgør den nordlige Del af det armeniske Højland
og er opfyldt af Bjergkæder, der omtr. har
Retningen fra Ø. til V., og som i Ala-Dagh
hæver sig til 3143 m, i Bibulan til 3011 m.
Den gennemstrømmes af Floderne Aras med
dens Biflod Karstshai samt Kura og Ottishai.
Dalene ligger i en betydelig Højde, saaledes
ved Kagysman 1459 m, ved Byen K. 1775 m,
ved Søen Tshildir-Göl 1988 m. Der hersker
et udpræget Fastlandsklima med meget hede
Sommere, medens Kulden om Vinteren er
meget streng. Befolkningen er af meget blandet
Nationalitet. 1891 fandtes 41823 Tyrker, 37094
Armeniere, 26434 Kurdere, 24134 Karapapacher,
23525 Persere, 10700 Russere, 8893 Tyrkmener.
De vigtigste Kornsorter er Byg og Majs.
Frugttræer dyrkes kun i ringe Udstrækning, ligeledes
er Vinavlen ubetydelig og indskrænket til Dale,
der ligger mindre end 1000 m o. H. Skove af
Fyr og Birk naar til en Højde af 2100 m. Over
disse findes udmærkede Alpegræsgange, der
muliggør en betydelig Kvægavl. Salt findes ved
Kagysman og Olti. Provinsen inddeles i 4
Distrikter: K., Ardahan, Kagysman og Olti. Den
kom under russ. Herredømme 1878, hvorefter
der fandt en meget betydelig Udvandring Sted
af Tyrker, medens der indvandrede Armeniere
og Russere.
M. V.
Kars, befæstet By i Kaukasien nær ved den
tyrk. Grænse, Hovedstad i Prov. K., Sæde for
Guvernøren og en gr.-kat. Biskop, ligger i en
Højde o. H. af 1775 m paa den frugtbare Slette
Shiragh ved Floden Karstshai og har 4000 Indb.
Byen har fl. Moskeer og Helgengrave, et gl.
Citadel og fl. moderne Forter. Garnisonen
bestaar af et Infanteriregiment og to Batailloner
Fæstningsartilleri. K. var i den tidlige
Middelalder Sæde for et armenisk Dynasti, kom
senere under tyrk. Herredømme og erobredes
1828 af Russerne under Paskewitsch, men
tilbagegaves Tyrkerne ved Fredsslutningen. I
Krim-Krigen blev K. stærkt befæstet og
udholdt en længere Belejring, men maatte dog
tilsidst overgive sig. I den russ.-tyrk. Krig
(1877) blev K. atter erobret af Russerne og blev
ved Berlin-Freden (1878) af staaet til Rusland,
i hvis Besiddelse Byen har været indtil
Verdenskrigens Slutning, hvorefter de politiske Forhold
i Kaukasuslandene blev ganske ustabile.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
