Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 637 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karte (Kartning) - Karte (postal Benævnelse) - Kartebolle - Kartebollefamilien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Baand af Valserne q overgives til et Apparat
u, der besørger Baandet oprullet i Spiralform
i Kanden p. En langt større Produktionsevne
har Valsekarterne Fig. 5. Stoffet afvikles paa
denne ved, Hjælp af Valsen z og føres over
Valserne b og c til Forvalsen d, fra hvilken
det tages af den store Karte valse T; paa denne
bliver det først jævnt fordelt af Valserne 1, 2
og 3 og kartes derpaa mellem T og
Arbejdsvalserne a. Foran hver Arbejdsvalse er anbragt
en saakaldt Vendevalse w, der tager Fibrene
fra a og overfører dem til T, og da der i det
viste Eksempel findes 4 Arbejdsvalser, vil
Stoffet altsaa være 4 Gange gennemkartet, inden
det tages af Peigneuren K. Fra denne tages
det af Hakkeren k og føres bort af Valserne q.
Paa Fig. er ogsaa vist de forsk.
Bevægelsesoverføringer. T.’s Aksel A drives af Hovedremmen
R og driver selv atter de andre Aksler.
Gennem Remmen r drives Akslen g og fra denne
ved Hjælp af Tandhjulene 5 og 6 Peigneuren
K, fra hvis Aksel Arbejdsvalserne drives
ved Hjælp af den ved en Vægt g
udstrammede, endeløse Snor s. Fra samme Aksel drives
endvidere Valserne q og ved Hjælp af de
koniske Tandhjul 7, 8, 9 og 10 Valserne z og c.
En anden fra Hovedakslen udgaaende Rem t
overfører Bevægelsen til de hurtig gaaende
Organer, nemlig Valserne 2 og 3, Vendevalserne
w og, gennem Akslen B med Remskiven 12,
Hakkeren k. Endelig driver en tredje Rem u
Forvalsen d og Fordeleren 1. Arbejdsvalserne
kan ogsaa anbringes helt rundt om den store
Valse, hvorved deres Antal kan forøges til 30.
En tredje Slags K., de saakaldte Baandkarter,
er indrettede saaledes, at der i St f. det
fast-staaende Dæksel ved den først beskrevne Slags,
uden om den store Valse er anordnet fl.
endeløse Remme forsynede med Beslag. Disse kan da
renses og slibes paa den Del af Remmen, der
vender bort fra Tromlen, uden at Maskinen
behøver at skilles ad. Saavel Uld som Bomuld
underkastes fl. Kartninger efter hinanden.
K. M.

Fig. 4.

Fig. 5.

Karte (af fr.: carte), den postale Benævnelse
paa det Følgedbkument, der ledsager en Post,
og i hvilket foruden Antallet af Postsækkene
opføres alle med Posten følgende
Værdiforsendelser. Tidligere — for Danmarks Vdk. indtil
1841 — blev alle Postforsendelserne, endogsaa
de alm. Breve, opførte med Adressatens Navn
i K., og dette blev da efter Postens
Ankomst til et Posthus ophængt uden for dette
til Underretning for Publikum. I den
internationale Forbindelse bruges for K. Betegnelsen
Feuille d’avis.
Fr. O.

Kartebolle, norsk Kareborre (Dipsacus
L.), Slægt af Kartebollefamilien, to- ell.
fleraarige Urter, hvis Stængel og Blade bærer
stive Børster el. Torne, hvorved der
fremkommer en vis Lighed med Tidsler. De savtakkede
ell. fjerfligede Blade er ved Grunden mere ell.
mindre sammenvoksede til en skaalformet
Dannelse, som opsamler Regnvand; muligvis kan
disse Vandreservoirer beskytte Planterne over
for Angreb af Insekter. Kurvene har et stift
og stikkende Højblad (en Avne) ved hver
Blomst; ogsaa de lange Svøbblade er oftest
stive og tornede. Yderbægeret er næsten
helrandet el. forsynet med korte Tænder.
Blomstringen begynder midt paa Kurven og gaar
derfra op- og nedefter; Bestøvningen foregaar
ved Insekters Hjælp. 12 Arter. Alm. K. (D.
silvestris Huds.) bliver 0,80—1,50 m høj;
Stænglen og de nedre Blade er tornede. I den
ægformede Kurv er Avnerne kortere end
Svøbbladene. Kronen er violet. Den vokser paa
Marker og langs Veje, hist og her i Danmark,
meget sjælden i Norge. Haaret K. (D.
pilosus L.), har kugleformet Blomsterstand, hvori
de urteagtige Svøbblade er af Længde med
ell. kortere end Avnerne; Kronen er hvid. Den
vokser i Skove og er sjælden i Danmark. D.
fullonum L. er toaarig og bliver over 1 m høj;
den har siddende og savtakkede Blade og store
ægformede Kurve med i Spidsen krogformede
Svøbblade samt lange, stive og hagekrummede
Avner; Kronerne er violette. K. skal være
en Kulturform af D. ferox Loisl., som
vokser vildt i Syd Vesteuropa; den dyrkes paa
fl. Steder i Syd- og Mellemeuropa, England o.
a. Steder af Hensyn til Kurvene, der benyttes
til Kradsning af Uld. Den bedste Sort K.
kommer fra Avignon. I Danmark er Dyrkningen i
det større ikke lykkedes.
A. M.

Kartebollefamilien, norsk
Kareborrefamilien (Dipsacaceæ), tokimbladede og
helkronede Planter af Ordenen Rubiales,
en-ell. fleraarige Urter med modsatte Blade og
Blomsterne i en Kurv. Et Yderbæger, der
sandsynligvis er dannet af sammenvoksede
Forblade, omgiver de enkelte Blomster; de er
typisk femtallige, dog er den uregelmæssige
Krone oftest firlappet, da de to øverste Flige
(Overlæben) er sammenvoksede til een Lap; af de
langt fremragende Støvdragere undertrykkes
den bageste. De to. Frugtblade danner en
undersædig og enrummet Frugtknude med eet
Æg. Nødfrugt, der ofte er udtrukken i et Næb.
180 Arter, der især (80 %) vokser i de østlige
Middelhavslande; de har kun ringe økonomisk
Betydning.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>