Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kartel - Kartelkonventioner - Kartemaskine - kartesianske Djævel - Karteusere - Karthago
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omraader afsluttet mere ell. mindre faste
internationale Aftaler om Fastsættelse af ensartede
Priser, Deling af Markedet ell. andre lgn.
Regler til Regulering af den indbyrdes
Konkurrence. Med Verdenskrigen søndredes de fleste
af disse Aftaler og under de kaotiske Tilstande
i Tiden derefter har det ustabile Pengevæsen
og de stærkt uensartede Produktionsvilkaar i
de forsk. Lande foreløbig i ikke ringe Grad
hæmmet Genoplivelsen deraf.
K. R.-H.
Kartelkonventioner, mellemfolkelige
Overenskomster navnlig om Udlevering af
Værnepligtige, der er flygtet til et andet Land, (Se
ogsaa Kartél). Fra Danmark sker saadan
Udlevering kun, naar en Traktat forpligter dertil,
og danske Statsborgere udleveres ikke. I en Tid,
hvor det ikke var ualmindeligt at afslutte K.,
har Danmark indgaaet en Række saadanne,
saaledes med Preussen (25. Decbr 1820) og kort
efter med Mecklenborg-Strelitz,
Mecklenborg-Schwerin og Hamborg (Plakater af 23. Jan.,
29. Marts og 4. Oktbr 1823). I Modsætning til
disse K. er det senere alm. dansk-tyske Kartel
af 10. Febr. 1831 bortfaldet 1864, da den danske
Konge ophørte at være tysk Forbundsfyrste. De
ældre K. maa dog forstaas i Overensstemmelse
med den alm. K. af 1831, fordi denne havde
ophævet modstridende Bestemelser i de ældre K.
Danske Statsborgere, der rømmer her til
Landet fra fremmed Krigstjeneste, er udtrykkelig
undtagne fra Udlevering; dette gælder ogsaa,
hvis de rømmer hertil fra fremmede
Handels- ell. Krigsskibe, bortset fra en Traktat med
Liberia af 21. Maj 1860. (Litt.: Matzen, »Den
danske Statsforfatningsret«, 4. Udg. [Kbhvn
1910] I, 98 f.)
G. R.
Kartemaskine, d. s. s. Karte.
kartesianske Djævel, et fysisk Legetøj,
der gerne bestaar af en hul Glasfigur, som kan
flyde i Vand i oprejst Stilling, og som et Sted
i sin nederste Del, f. Eks. i Spidsen af den
ombøjede Hale, har en fin Aabning. Man
sørger for at faa saa meget Vand ind i Figuren,
at der kun er ganske lidt Flydeevne tilbage,
og anbringer den derpaa i et Glas, der er helt
fyldt med Vand og overbundet med en stram
Hinde ell. lukket med en blød Prop. Trykker
man paa Hinden ell. Proppen, vil Trykket
forplantes til Figuren; der trænger lidt Vand ind
i den, og den synker for atter at stige, naar
Trykket hører op. Ved smaa Slag paa Proppen
kan man bringe Figurer med passende Form
til at danse rundt.
K. S. K.
Karteusere [-’tåj-]. Munkeorden (ordo
Cartusiensis), grundlagdes 1084 af Bruno af Köln,
der med 6 Ligesindede trak sig tilbage til den
øde Bjergkløft Chartreuse (lat. Cartusium, ital.
Certosa) ved Grenoble. Lgn. Eneboersamlag
stiftedes rundt om; hvidklædte lever de i den
strengeste Askese og i Tavshed, der kun brydes om
Søndagen og ved de ugentl. fælles Spadsereture.
1176 stadfæstedes K. som en selvstændig
Munkeorden. Denne Orden, der er alm. kendt
for sin Chartreuse-Likør, har opretholdt sin
strenge Vandel gennem Tiderne og har derfor
ingen Reformation behøvet (Cartusia nunquam
reformata, quia nunquam deformata). Ved den
fr. Klosterlov af 1901 mistede K. Moderklostret
Chartreuse, hvis Prior var Ordensgeneral;
denne bor nu i Farneta ved Lucca; de aarlige
Generalkapitler holdes i Val-Salute i Kanton
Freiburg. — Forsk. Forsøg paa at faa K. til at
bo i Danmark mislykkedes. 1163 fik Ærkebiskop
Eskil nogle fr. K. til at bosætte sig i
Asserbo ved Arresø, men 1169 vendte de tilbage til
Frankrig. Erik af Pommern gav 1429
Benediktinerklostrene Glenstrup og Vor Frue i
Randers til K., han fik Lov dertil af Paven, men
1446 overdrog denne dem til Birgittinerne i
Maribo. 1495 fik Frederik Barsebek Lov at
oprette et K.-Kloster paa Elvedgaard i Odense
Stift, men det kom aldrig i Stand. I Sverige grdl.
Sten Sture den Æ. 1499 K.-Klostret Mariefred
ved Gripsholm. (Litt.: Heimbucher, »Die
Orden der kath. Kirche«, I [1907]).
L. M.
Karthago [-’ta.-], den store berømte
Oldtidshandelsstad, Roms Medbejlerske til
Verdensherredømmet, Punernes Hovedstad, var, ligesom den
rom. Stad, der — en Tid efter Ødelæggelsen
af det gl. puniske K. (146 f. Kr.) — rejste sig
paa samme Sted, og som i Kejsertiden blev
Hovedstad i det rom. Afrika, indtil Byens
endelige Ødelæggelse ved Araberne (698 e. Kr.),
opbygget paa en Strækning af den yderst mod
Ø. ud mod Havet vendende Del af en mindre
Halvø, der fra Egnen ved Tunis strakte sig i
Retning imod N. ud i den store Middelhavs-Bugt, som
man plejer at kalde »Bugten ved Tunis«, uagtet
denne By ikke ligger umiddelbart ved Bugten,
men ved et Indhav med temmelig lav
Vandstand, el-Boheira (»Tunis-Søen«), der ved en
smal, sandet Landtange, Oldtidens Tænia, er
adskilt fra selve Bugten, medens Indhavet paa
den anden vestlige Side begrænses af en anden,
 |
| Situationskort over Karthago. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
