Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karthago
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de militaristiske Konger af Assyrien, som netop
dengang, da K. blev anlagt, begyndte at blive
ubehagelige.
N. f. K. skar der sig, V. f. Kap Kamart, en
stor og vistnok opr. temmelig dyb Bugt ind i
Landet. Ved den havde Fønikerne, vist ret lang
Tid tidligere, anlagt Byen Utika, der ogsaa var
Handelsstad og drev Skibsfart fra sin Havn.
Men dette er i vore Dage længst forbi. Foran
Stedet, hvor Utika laa, hvilket nu fører Navnet
Bu Shatîr, har mægtige Masser Sand aflejret
sig, som opfylder store Strækninger af den gl.
Bugt. Midt i den ny Landstrækning ligger en
Kystsø med grundet Vand og mange Smaaøer,
Sebkka er-Rua. Tilsandingen af Bugten og af
Havnen ved Utika begyndte allerede tidligt,
som det er paavist af Daux i Comptes Rendus
de l’Académie des Inscr. N. S. IV (1868). —
Paa dem nordlige Side af Bugten ved Utika
træffer man igen paa Bjerge, som beskytter Landet
imod Middelhavet, hvis Sydkyst Strækningens
Nordkyst her danner. Det østligste Punkt er her
Forbjerget Ras Sidi Ali el-Mekkî. V. herfor
ligger Port Farina ved et Indhav af dette Navn.
Ud imod Middelhavet træffer man videre imod
V. først Kap Zebib og V. f. Byen Biserta Kap
Guerra. — De store Forandringer, der er
foregaaede i Naturforholdene i den fordum ret
store Bugt ved Utika, skyldes vistnok for en
stor Del Tilførslen ved Strømninger fra Havet
af Sandmasser; men i det allervæsentligste er
Aarsagen den, at en Flod, Medjerda, som
falder ud i Bugten ved Utika, aarlig medbringer
fra S. Mængder af Jord, Grus, Smaasten o. l.,
som den afsætter og har afsat ved sine
Mundinger, der danner en Art Delta. Floden, som
man overskrider 25 km V. f. Tunis, naar man
med Banen kommer fra Alger, har derved en
vis Lighed med Nilen; men de Lag, den
afsætter, er ikke lidet forsk. fra Nilens; de er
dog ikke aldeles ufrugtbare. Disse Naturforhold
i Omegnen af K. er med megen
Samvittighedsfuldhed blevne beskrevne af Tissot,
Fremstilleren af Nordafrikas Historie og Geografi i
Romertiden, og af E. Réclus. Men da Forholdene
ikke er lette at overse, har der i Tissot’s
Fremstilling indsneget sig enkelte geogr.
Unøjagtigheder, der er blevne rettede af afdøde Prof.
Theobald Fischer, som med stor Grundighed og
Sagkundskab har studeret Naturforholdene ved
K. (»Küstenstudien aus Nordafrika« i
»Petermann’s Mittheilungen«, XXXIII, S. 36—44 med
Pl. I [1887]; smlg. ogsaa »Mittheilungen« XXXI, S.
416—17 [1885]). Bugten ved Tunis og dermed
Tilgangen til de gl. Havne i K. beskyttedes imod
Ø. af en Halvø med meget smukke
Bjergformationer, der i høj Grad bidrager til at give
Egnen ved K. dens store landskabelige
Skønhed. Den ender i Kap Bon. — Den gl. fønikiske
ell. puniske Litt. fra K. er, som kendt, tabt
paa en Del Indskrifter nær, mest Gravskrifter,
hvoraf nogle af de vigtigste, takket være C. T.
Falbe og Konsulatssekretær Scheel, findes i
Kbhvn’s Nationalmuseum, hvor de er tolkede
af Münter og N. Lindberg. Man maa derfor
søge Oplysninger om Byens Historie og
Topografi i fremmede, særlig i rom. Skr. I
Virkeligheden finder man her mange gode
Oplysninger, især hos Appian, der mere end andre gaar
ind paa Spørgsmaalet (i Bog 95 og oftere). Men
mange Punkter, særligt den nøjere Bestemmelse
af de St., paa hvilke de mærkeligste Bygninger og
Anlæg fordum fandtes, kræver mere
omhyggelige Undersøgelser og Gravninger paa
Omraadet af det gl. K. Saadanne har ogsaa fundet
Sted oftere, men det maa straks bemærkes,
at Levninger fra det gl. puniske K. er yderst
sparsomme. Punerne tog til Takke med smaa
Huse, vist opførte af Ler, Træ o. a. skrøbelige
Materialer, som helt gik til Grunde, da Byen
indtoges og ødelagdes af Romerne. Templer o.
a. offentlige Bygninger, Paladser — om der
kan have været Tale om saadanne — var
vistnok, ligesom i Moderlandet, nærmest byggede
af Træ. Ved Indtagelsen er de uden Tvivl alle
gaaede op i Luer. Den eneste storartede
Konstruktion, der rimeligvis naar op til
Puner-Tiden, om den end var i fuld Brug i
Romertiden, hvorfor den af nogle, men vist urigtigt,
antages for Værk af Romerne, er de store, af
Vernaz 1885 undersøgte, solide Vandbeholdere
eller Cisterner ved Bordj djedid. For øvrigt var
Bygningerne i det rom. K. langt solidere
opførte end Punernes, hvad der havde til Følge,
at ved den dybere Gravning, naar der skulde
bygges, forsvandt og ødelagdes der allerede i
Romertiden mange Rester fra det puniske K.
I vore Dage er det nærmest kun fra Grave, at
vi kommer i Besiddelse af Genstande fra det
gl. puniske K. De fleste er kun uanselige, men
man har med stor Omhyggelighed samlet dem
og udstillet dem i Museer til Studium.
Genstande fra de puniske Grave ses saaledes i Museet
i Bardo i Tunis, i St Louis i K., i Louvre, i
British Mus. o. s. v. Interessante fønikiske
Indskrifter ses i Antiksamlingen i Prinsens
Palæ. Af de mange Smaating, der er fundne i
puniske Grave, og som ses i Museerne, er der
store Mængder, udførte i ægypt. Stil, hvad
enten de nu i Oldtiden har været forarbejdede af
Ægyptere ell. af Grækere, bosatte i Ægypten
(Naukratis), ell. de stammer fra selve K., hvor
de vistnok er tilvirkede af Punere, bl. a. for
at sælges til Beboere af fremmede Kyster.
Indskrifter i punisk Sprog og Skrift er efterhaanden
komne frem i ret stor Mængde, fundne i Grave i
Nærheden af gl., længst forsvundne, puniske
Helligdomme. Særlig er mange fundne af E.
de Sainte Marie, Sekretær ved det fr. Konsulat
i Tunis (udg. i Mission à Carthage [1884]). For
øvrigt er der ingen, der har fundet saa mange
Indskrifter og Oldsager i K. som den fr.
Gejstlige, Abbed Delattre, der siden sin Ankomst
1876 har opdaget en Mængde gl. Grave, som
han har undersøgt og beskrevet med den
største Samvittighedsfuldhed, og som han har udg.
i mange Skr, som det ikke er let at faa imellem
Hænder. De er nemlig spredte ad i mange,
lidet udbredte, lærde Tidsskrifter. Vi nævner
som Eks. paa let tilgængelige: Delattre,
Nécropole Punique de Douimes i Mémoires de la
Société des Antiquaires de France, VI Serie VI,
1897; Samme i Mélanges d’arch. et d’hist.,
XII 1892; Notes archéol. 1892—94 o. s. v.
Udbyttet af Delattre’s mange gode Gravfund indtil
1895 er samlede af Marquis de Puisage i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
