- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
648

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kartometri - Karton - Kartonage - kartonere - Kartonpapir - Kartotek - Kartouche

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kartometri (gr.), se Kortmaaling.

Karton [kar’tåŋ] (af lat. charta), fint,
navnlig limet Pap (se Papir); ogsaa d. s. s.
stiv Hæftning (se Bogbinderi, S. 541);
i Malerkunsten, se ndf.; i
Bogtrykkerkunsten bruges K. som Benævnelse for
et løst Blad, der indhæftes i en Bog i St. f.
et af en ell. anden Grund makuleret Blad.
K. M.

Som K. benævnes en Tegning med Kridt, Kul,
Blyant e. l., paa stærkt Papir af samme
Størrelse som det Maleri (Fresko, Olie, Glas,
Mosaik, Gobelin o. a.), hvortil den tjener som
Fortegning; Tegningens Linier overføres ad
mekanisk Vej paa Fladen, Konturerne
gennemhulles, Hullerne pudres med Kulstøv, og
Omridsene træder da frem paa den Flade, der
skal bemales; ell. man skærer, som ofte ved
Freskoteknikken, Figurerne ud og klæber dem
paa Fladen, ell. ogsaa kan man, efter at have
anbragt K. over den Flade, hvorpaa den skal
overføres, med et Jern tegne Omridsene efter,
saa der dannes lette Fordybninger i det
fugtige glattede Kalklag (Intonaco). De ældre
italienske Malere arbejdede meget efter K.;
berømte er de nu forsvundne K. til Udsmykning
af Firenzes Raadhussal, udførte af Lionardo da
Vinci og Michelangelo; Rafael’s K. til
Vægtæpperne i det sixtinske Kapel, opdagede i Bryssel
af Rubens; de købtes af Karl I i England og
opbevares nu i Kensington-Museet i London.
Under Freskomaleriets Opblomstring i Tyskland
fra 19. Aarh.’s Beg. blev K. ogsaa meget
anvendte (Cornelius, Schnorr, Overbeck etc.); der
blev da endog, som af Cornelius, udført K.
ikke som Hjælpemiddel til en farvet
Fremstilling, men som Endemaal.
A. Hk.

Kartonage [-’na.sjə] (fr.) kaldes de forsk.
Arbejder i Pap og Karton, der tidligere i langt
højere Grad end nu udførtes i Bogbinderierne.
Nu er K. fra at være et Haandværk
hovedsagelig gaaet over til at blive en industriel
Virksomhed, baseret paa Masseproduktion ved
Hjælp af Maskiner. Man anvender saadanne til
Tilskæring ell. Udstanzning af Pappet, til at
frembringe Ridser paa de Steder, hvor det skal
bøjes, ogsaa ofte til Paasmøring af Lim.
Limningen erstattes dog efterhaanden mere og mere
af en Sammenhæftning af Papkanterne ved
Hjælp af forsk. formede Blikklamre, der
paasættes ved særlige Maskiner. Endvidere
anvendes selvfølgelig Maskiner til Prægning,
Etikettering o. l. Ofte undgaas enhver
Sammenhæftning, navnlig af runde Æsker, idet disse
presses ud af et Stykke blødgjort Pap, saaledes at
der ingen Samlinger fremkommer.
K. M.

kartonere (fr.), indbinde i Pap, forsyne med
Karton.

Kartonpapir [-’tåŋ-], tyndt Karton.

Kartotek (af gr. καρτοθηχη). egl.
Kortbeholder, kaldes en Skuffe ell. et med Skuffer
forsynet Møbel til Opbevaring af Kort, særlig
Katalogkort. Nu benyttes oftest Kort af det
internationale Postkortformat (7 1/2 X 12 1/2 cm), og
Skuffernes Dimensioner afpasses herefter. Skal
K. være offentlig tilgængeligt, forsynes hver
Skuffe oftest med en Metalstang, som gaar
gennem et i fortenes nederste Halvdel anbragt
Hul, og som kan aflaases, saa at Kortene ikke
kan fjernes fra Skuffen. Er der mange Kort i
en Skuffe, benytter man til Inddeling saakaldte
»Ledekort« ell. »Fanekort«, der er lidt højere
end de alm. Kort, og paa hvis øverste Del
(»Fanen«) man kan skrive Navnet paa den
Gruppe, til hvilken de efterfølgende Kort hører.
K. anvendes nu i saa godt som alle Biblioteker,
og i de seneste Aar finder de tillige udstrakt
Anvendelse paa mange Kontorer og i
Forretninger, hvor man bl. a. har Kundekartoteker, samt
i Hospitaler, hvor der føres K. over
Patienterne, o. s. fr. Der findes særlige
Kartotekfabrikker, i Amerika saaledes det store »Library
Bureau«. K. fremstilles i Reglen af Træ, men
et mere primitivt K. kan laves af Pap,
overtrukket med Shirting ell. Lærred.
C. S. P.

Kartouche [-’tusj-] (fr. cartouche, af ital.
cartuccia, Hylster, Papirtut) betyder ethvert
ornamentalt udfliget, rammeagtigt Ornament,
men spc. det under Renaissancen udviklede
Kartouche værk. Grundstammen i dette er
sikkert den af Antikken yndede Skrifttavle »med
Hanke«, der kombineres med Voluter, som
synes at være hentede fra det korinthiske
Kapitæl, og som efterhaanden udformes til to
udtungede, i hinanden flettede Rammer,
dekorerede med Masker, Figurer, Blomster og
Frugter. Den gængse Forklaring, at Metalteknik
skulde have givet Ideen til Ornamentet, er
urigtig. Kartoucheværket fremtræder fuldt udviklet
vistnok først paa fr. Grund, i Slottet
Fontainebleau (1531—41), men det dyrkedes især af
nederlandske Renaissanceornamentister som
Cornelis Floris og Vredemann de Vries (c. 1550),
og fra Nederlandene naaede det til Tyskland og
Skandinavien, hvor det herskede et Par

Kartouche.
Kartouche.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0662.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free