- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
651

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karyatider

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kvindefigurer. Lgn. Motiver er vel anvendte i
de gl. orientalske Kulturlandes Bygningskunst;
dog findes her intet ligefremt Forbillede for K.,
der, saa vidt vi ved, maa anses for en
selvstændig Skabning af den gr. Kunst. Renaissancens
og den nyere Tids Arkitektur har paa forsk.
Maader benyttet og efterlignet de gr. K. —
Allerede i den arkaiske Periode har
Kvindefiguren i den gr. Bygningskunst stundom været
anvendt som bærende Led i St f. Søjler,
saaledes i Sifniernes Thesauros i Delfoi (se 5. Bd,
S. 927, Nr 11); men det skønneste og mest
bekendte Eksempel herpaa tilhører Slutn. af 5.
Aarh. f. Kr. Det er en lille Udbygning i den
sydvestlige Del af Erechtheion, hvis Tag bæres
af 6 saadanne Støtter, se Fig. 1; een af disse er
gengiven i hosstaaende Fig. 2. K. i Erechtheion
er kraftig byggede Kvindeskikkelser, der staar
i rolig Hvilestilling, saaledes at Klædningens
Folder for en stor Del falder lodret ned og ved
det Indtryk, de fremkalder, minder om
Kannelurerne paa de ioniske Søjler; dog brydes den
arkitektoniske Stivhed, som en streng
Gennemførelse heraf vilde medføre, ved det ene Bens
Bøjning, et Motiv, som var alm. i Datidens
staaende beklædte Figurer; Figurernes Stilling
er symmetrisk, saaledes at de tre til højre
hviler paa det venstre Ben og omvendt, hvorved de
arkitektoniske Krav paa Regelmæssighed
fyldestgøres. Hænderne mangler nu; dog ses det,
at den ene har hængt rolig ned, den anden
grebet fat i en Flig af Klædningen. Mellem
Figurernes Hoved og Epistylen er indskudt et
Kapitæl, der ligner det ioniske, kun at
Voluterne er bortfaldne; selve Bjælkeværket er
gjort lettere ved Udeladelse af Frisen, der
ellers i Bygninger i ionisk Stil findes over
Epistylen; ogsaa dette Træk vidner om overlegen
kunstnerisk Finfølelse. Karyatidehallen i
Erechtheion har holdt sig til den Dag i Dag; først i
Beg. af 19. Aarh. er een af Figurerne af Lord
Elgin ført til England, hvor den nu findes i
British Museum; den er erstattet med en
Afstøbning i brændt Ler. To andre Figurer, som
var styrtede ned, er restaurerede og atter
anbragte paa deres opr. Plads. At den lille
Bygning allerede i Oldtiden var alm. beundret,
fremgaar noksom af, at Motivet optoges og
efterlignedes andre St. i den klassiske Verden.
Til Agrippa’s Pantheon i Rom udførte den gr.
i Billedhugger Diogenes Kopier af K. i
Erechtheion, hvilke Kopier sandsynligvis er gaaet til
Grunde ved Pantheons Brand under Kejser
Trajan. Desuden er der bevaret fl. antikke
Efterligninger af K. i Erechtheion; en af disse findes
nu i Braccio nuovo i Vatikanet, to i Ny
Carlsberg Glyptothek. Friere Benyttelse af det
samme Motiv foreligger i andre lgn. Figurer: fra
en lille Ø i Nærheden af Pola i Istrien, fra
Monte Porzio i Albaner-Bjergene, fra Vigna
Strozzi ved Via Appia o. a. St. Nogle af disse
K. bærer paa Hovedet en Kurv ell. Cista af
den Art, som unge Piger bar i visse
Festprocessioner; herved faar Figurerne en naturlig,

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2. Karyatide i British Museum
Fig. 2. Karyatide i British Museum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0665.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free