Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kashmir (britisk Vasalstat) - Kashmir (Uld) - Kashmiret - Kashmir-Sjal - Kashmir-Uld - Kâsi-asker - Kasider - Kasikumuk - Kasimir (se Kashmir) - Kasimir (se Gasimur) - Kasimir (polske Konger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bælgsæd, Vin og europæiske Træfrugter. Af
Kvæg holdes Hornkvæg, Faar og Geder,
deriblandt de berømte K.-Geder, i de nordlige
Provinser holdes Jakokser. Der produceres
store Mængder af Smør, der udføres til Indiens
Lavland. Haandværket frembringer K.-Sjaler,
Tæpper, Silkevarer, Rosenolie,
Guldsmedearbejde. Handelen, der hovedsagelig er rettet
mod Pandshab, lettes ved gode Veje mellem de
vigtigste Handelsstæder, Hovedstaden Djamu
er tillige i Forbindelse med det indiske
Jernbanenet.
Regeringsform. Fyrsten, der fører
Titel af Maharaja, staar direkte under
Vicekongen i Kalkutta. Han er i Anliggender, der
vedrører den indre Styrelse, uafhængig,, men maa
dog ang. vigtige Spørgsmaal raadspørge den
britiske Resident, der findes ved hans Hof. Iflg.
Overenskomsten i Amritsar (16. Marts 1846)
maa Fyrsten ikke uden Samtykke af den
britiske Regering tage Europæere ell. Amerikanere
i sin Tjeneste, han er i Stridigheder med andre
Magter underkastet den britiske Regerings
Voldgift og maa som Tegn paa Vasalforholdet aarlig
give en Gave, bestaaende af en Hest, 6
K.-Sjaler, 6 Geder og 6 Bukke af bedste Race.
I Stridigheder med fremmede Magter skal
begge staa hinanden bi. Hæren bestaar af 18436
Mand Infanteri, 1393 Mand Rytteri. Hovedstad
er Djamu, men om Sommeren residerer Fyrsten
i Srinagar.
K.’s Historie er en fortsat Beretning om
Indfald af fremmede Magter, snart fra den ene
Side, snart fra den anden. Kun for kortere
Tidsrum har Fremmedherredømmet været
afbrudt af indenlandske Dynastier. Allerede i 3.
Aarh. f. Kr. erobredes K. af den baktriske
Konge Demetrios, senere fulgte Indoskythernes
Angreb og i 4. og 5. Aarh. e. Kr. de hvide
Hunners. I Beg. af Middelalderen kom K. til en
kortvarig Blomstring under indfødte Fyrster.
1013 blev Landet angrebet af Muhammedanerne
under Ghasnaviden Mahmud, og i Slutn. af 12.
Aarh. blev det erobret af Thibetanerne, der
grundede et Dynasti i K., hvis Fyrste antog
Islam. I 16. Aarh. indlemmedes K. i
Stormogulens Rige, til hvilket det hørte indtil 1752, da
det erobredes af Afghanerne, der dog 1819
maatte afstaa K. til Sikherne. Efter en Krig
mellem Sikherne og Englænderne blev K. (1846)
afstaaet til disse, der dog straks overlod
Landet til Gulab Singh, en engelskvenlig Dogra,
der havde været Minister hos Sikhernes Fyrste.
K. kæmpede senere paa Englændernes Side i
det store Oprør (1857). (Litt.:
Schlagintweit, »Reisen in Indien und Hochasien« [Jena
1871]; Ujfalvy, »Aus dem westlichen
Himalaja« [Leipzig 1884]; K. Handbook [Lond. 1886];
Ganzenmüller, »K.’s Klima, Pflanzen- u.
Thierwelt« [»Mittheilungen der kgl. geogr. Ges.«
Wien, Bd XXX]; Neve, Picturesque K.
[Edinburgh 1900]; Bruce, K. [Lond. 1912]).
M. V.
Kashmir [ka∫-], (Kasimir, Kaschmir),
opr. Benævnelse for et fra Orienten kommende,
af K.-Uld (Gedehaar) vævet, fint og blødt,
kipret Stof, der kun er meget lidt appreteret,
saaledes at Kipringen tydelig ses. Bekendte er
navnlig de med Blomstermotiver
gennemvævede K.-Sjaler. Nu fremstilles en lgn. Vare
ogsaa i Europa af Uld ell. af Uld blandet med
Bomuld og Hørgarn; herhen hører f. Eks.
Cassinet (s. d.) og Circassienne (s. d.).
K. M.
Kashmiret [ka∫-], et klædeagtigt, kipret Stof
med Kæde af Floretsilke og Uldislæt.
Kashmir-Sjal [alm. ’ka∫-], se Kashmir.
Kashmir-Uld [alm. ’ka∫-] (Gedehaar), se
Kashmir.
Kâsi-asker, se Kâdi.
Kasider, en arab. Verseform, der særlig har
vundet stor Udbredelse i den persiske
Digtekunst. K. adskiller sig fra den alm. lyriske
Digtart Ghazelen ved sin større Længde, idet
den skal indeholde mere end 12 Dobbeltvers,
men har ellers ganske samme Bygning: de to
Halvdele af det første Vers rimer indbyrdes og
med det andet Halvvers i hvert af de flg. (αα,
βα, γα o. s. v.). K. bruges meget til
panegyriske, undertiden til satiriske Digte. Til de mest
yndede persiske Kasidedigtere hører
Nâsir-i-Khusrau, Rashid-i-Watwaî, Anvari og Khâkânî.
A. C.
Kasikumuk, Distrikt i Prov. Daghestan i
Kaukasien, omfatter nogle højtliggende Dale
paa den nordøstlige Skraaning af
Kaukasus-Kæden. Beboerne, de saakaldte Kasikumykker,
hører til det lesghiske Folk og er
Muhammedanere. Da de hjemlige Dale kun giver dem
et knapt Udkomme, maa de for en stor Del
søge deres Udkomme som Daglejere og
Smede i de omliggende Landskaber. Hovedstaden
er Kumuk. 2500 Indb. K. har forhen været
et selvstændigt Khanat.
M. V.
Kasimir [alm. ’ka-], se Kashmir.
Kasimir, se Gasimur.
Kasimir [alm. ’ka-] (polsk Kazimierž).
1) K. I, polsk Konge (1040—58), Søn af
Mieczyslaw II, af Huset Piast, f. 1016, d. 1058, blev
med sin tyske Moder Ryksa for jagen fra Polen
1035, opdroges i Tyskland og blev ved tysk
Hjælp Herre i Polen. K. ægtede en russ.
Prinsesse, Datter af Jaroslaw, Storfyrste i Kijev. K.
skaffede Ro efter vilde Tider og slog Tschekker
og Rusiner tilbage, han knyttede efter haarde
Kampe det preuss. Folk til sig under
Lenshøjhed. I hele sin Regeringstid søgte han at fæstne
og fremme den indre Udvikling, grundede
Bispedømmer og byggede Skoler. Han kaldes
derfor i den polske Krønike »Restaurator«.
Tilnavnet Mnich (Munk) er grundet paa en falsk
Formening om, at han i Tyskland var Munk.
2) K. II sprawiedliwy (»den
retfærdige«), Konge i Polen (1177—94), af Huset Piast,
Søn af Boleslaw III og Salomea, f. 1148, d. 1194.
For at ordne de forvirrede Forhold i Polen
dengang sammenkaldte K. en Landdag, der sikrede
de forsk. Stænders Ret. K. fik Pave Alexander
III til at fastsætte Tronfølgen, der p. Gr. a.
Delinger var bleven tvivlsom, for den yngste
Linie af Huset Piast, K.’s lige Efterkommere.
Saaledes blev det til Kasimir den Store’s Tid.
K. maatte dog, kæmpe alvorlig med Broderen
Mieczyslaw, der en Tid endog havde Krakov i
sin Haand. Senere nøjedes denne dog med
Herredømmet i Storpolen.
3) K. III Wielki (»den Store«), Konge i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
