Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kasimir (polske Konger) - Kasimov - Kasino - Kasion - Kaskade - Kaskadebjergene - Kaskarillebark - Kaskelot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Polen (1333—70), den sidste af Huset Piast’s
Sværdside, Søn af Wladyslaw Lokietek, f. 1310,
d. 1370, var den første Konge under Polen’s
saakaldte »Blomstringstid« (1333—1587). Det var
kun en mindre Del af de polske Kronlande, han
modtog i Arv efter Faderen, men i fortrinlig
Orden og med sikre Rigsindtægter. For at opnaa
Herredømmet i Masovien (Landet om Warszawa)
maatte K. til Böhmen afstaa den polske
Højhedsret over Schlesien, som dermed gik tabt
for stedse (1343). Ligeledes! afstod han sin Ret
til Landet om Danzig (Vestpreussen) til
Korsridderne mod at faa Kujavien (Landet om
Inovraclav og Plock). Til Efterfølger bestemtes
allerede tidlig hans Søstersøn Ludvig af Ungarn,
skønt langt nærmere Arvinger fandtes. Herved
gled Polen fra at være Arverige over til at blive
et Valgrige (1355). K. fik ved et heldigt Felttog
og stedlige Partiers Medvirkning hele
Fyrstendømmet Halyč (Galizien) i sin Magt, men
derved indvikledes han i Krige med Moldau og
Lithauen om Grænseegne. Polen ansaas dengang
for et stærkt Rige, fremmede Fyrster bejlede
til K.’s Gunst. Kejser Karl IV ægtede K.’s
Datterdatter. Paa K.’s Anmodning hos Paven
stiftedes Univ. i Krakov (1364). De indre Forhold
udvikledes og kom i Ro for nogen Tid. K. kaldte
gentagne Gange Landdage sammen for at fæstne
Stænder forholdene. Ud fra disse Forsamlinger,
der hovedsagelig bestod af Adel og Gejstlighed,
om end enkelte Bønder (Kmieci) mødte, thi de
var endnu de øvre Stænders fri Forpagtere,
udvikledes den senere Rigsdag (Wielki Sejm
koronny). K. var tre Gange gift.
4) K. IV, Konge i Polen og Storfyrste i
Lithauen (1447—92), af Huset Jagiello, Søn af
Wladyslaw Jagiello og Sofija af Kijev, f. 1427,
d. 1492. Efter sin Broder Wladyslaw III’s Død
ved Varna vægrede den unge K. sig i tre Aar,
før han vilde modtage Polen’s Krone, Lithauen’s
besad han allerede. K. udvidede Rigets Grænser.
Ved Køb skaffede han sig Siewiersk og
Oswiecim; Vestpreussen gav sig træt af Korsriddernes
Tyranni ind under polsk Højhed 1454, men først
efter 12 Aars Kampe med Ridderne blev disse
tvungne til at opgive deres Magt, de afstod
deres Lande til Polen, kun beholdt de
Østprenssen som Len under polsk Højhed. K. havde med
Elisabeth af Østerrig 6 Sønner og 7 Døtre, der
alle var berømte for Skønhed og Dyder. Alle
Døtrene ægtede udenlandske Fyrster. Den
ældste Søn Wladyslaw blev Böhmen’s og Ungarn’s
Konge; en Søn, Kasimir, døde ung og blev
kanoniseret, tre blev polske Konger, een, Fryderyk,
Ærkebisp af Gnesen og Kardinal.
(A. M. B.)
Kasimov [-måf], Kassimov, Gorodetz,
By i Mellemrusland, Guv. Rjasan, ligger 115
km ØNØ. f. Rjasan ved Oka. C. 13000 Indb.,
hvoriblandt mange muhammedanske Tatarer.
Betydelig Handel og Industri, især Garverier.
G. Ht.
Kasino, d. s. s. Casino.
Kasion, se Casius.
Kaskade (ital. cascáta), et mindre Vandfald,
naturligt ell. kunstigt; en Art Luftfyrværkeri,
hvis Form minder om et Vandfald.
Kaskadebjergene, Cascade Range,
en henved 900 km lang Bjergkæde i det
vestlige Nordamerika, danner en nordlig
Fortsættelse af Sierra Nevada gennem Staterne Oregon
og Washington. K. er lavere end Sierra
Nevada; men over de langstrakte Rygge af
Granit og Skifre hæver sig Rækker af
Vulkanbjerge til betydelige Højder, nogle med evig Sne
og smaa Gletschere. I det nordlige Oregon naar
Mount Jefferson saaledes 3221 m, Mount Hood
3584 m, og i Washington Mount Rainier 4370
m og Mount Baker 3380 m; den sidstnævnte
Vulkan havde Udbrud 1870. Fl. bekvemme
Passer fører over K., i Washington saaledes
Stampede Pas (1213 m højt) og Stevens Pas (1240
m). Af Hensyn til Faren for Sneskred og
Jordskred! har man dog ført North Pacific Banen
i Tunnel (869 m o. H.) under det førstnævnte
Pas, og Great Northern Banen ligeledes i
Tunnel (1030 m o. H.) under det andet Pas.
Columbia-Floden gennemskærer K. i en dyb
Tværdal og danner Vandfald ell. Kaskader, hvoraf
Bjergene har faaet Navn.
G. Ht.
Kaskarillebark [ -’rilje- ], Kaskarille
(Cortex Cascarillæ), er Grenbark af Croton
Eluteria Bennet (se Croton). Den indsamles paa
Bahama-Øerne og forekommer i Handelen som
indtil 10 cm lange og 0,5—2 mm tykke,
rendeformede ell. sammenrullede Stykker, der er
dækkede af en hvidgraa, skør og længdefuret
Kork med tværstrakte Korkporer. Korken er
ofte besat med sorte Apotecier af forsk. Laver,
den skaller let af, og Barkens Yderflade er da
graabrun til rødbrun med lave Tvær- og
Længdefurer. Inderfladen er brunlig og svagt
længdestribet. Brudet er glinsende og næsten glat.
K. lugter svagt aromatisk, smager aromatisk
og bittert og indeholder c. 1 % æterisk Olie,
Harpiks og Bitterstoffet Cascarillin. Den
anvendes noget som Bittermiddel og som
Bestanddel af Røgelsepulver.
B. G.
Kaskelot, Pothval ell. Spermacethval
(Physeter macrocephalus L.) er den største af
alle Tandhvaler. Hannen bliver indtil 20 m
lang, Hunnen omtr. det halve. Den er let
kendelig ved sit uhyre Hoved, der er omtr. 1/3 af
hele Dyrets Længde, næsten cylindrisk, fortil
noget sammentrykt og af Kroppens Tykkelse.
Snuden ejendommelig brat og lige afskaaret.
I Forranden noget til venstre sidder det lange,
lidt S-formig bøjede Næsebor, hvorfra
Luftkanalen fører skraat bagover til Kraniets
Næseaabning, hele Vejen omgiven af store Hulrum,
fra hvis Vægge der dannes en ved Dyrets Temp.
flydende, olieagtig Vædske, »Spermacet«, der er
Skyld i Hovedets oppustede Form, idet den
fylder hele dettes mægtige Senevæv og danner
en uhyre stor Pude paa Ansigtets Overside.
Normalt dannes der to spermacetfyldte Rør
som Forlængelser fra Hovedets Hulrum hen
under Ryghuden. Kraniet er langt, fortil
afsmalnende, og fladt som hos andre Tandhvaler, men
er usymmetrisk ved det venstre Næsebors langt
overvejende Størrelse, og dets Overflade er
skaalformig udhulet, idet Kraniets Knogler
navnlig bagtil og paa Siderne skyder sig op og
danner en, navnlig i Nakken mægtig udviklet
høj, halvmaaneformet Tværkam ell. Vold, der
bagtil støtter den vældige Ansigtspude.
Underkæben er overordentlig lang og smal, dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
