Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kasselergrønt - Kasselergult - Kasselersort - Kassemangel - kassere - Kasserer - Kasserosiner - Kassesaldo - Kassette (Opbevaring) - Kassette (i Arkitekturen) - Kassie - Kassiepeia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kasselergrønt, d. s. s.
Schweinfurtergrønt.
Kasselergult, se Blyoxyklorid.
Kasselersort, d. s. s. Elfenbenssort,
se Elfenben.
Kassemangel. Naar en Embedsmand, der
har offentlige Midler under Hænderne, som han
staar til Regnskab for, findes at have K.,
straffes han efter dansk Ret med at have sit
Embede forbrudt og bliver under skærpende
Omstændigheder tillige at straffe med
Strafarbejde. Dersom den forefundne K. dækkes inden
3 X 24 Timer, kan dog under i øvrigt
formildende Omstændigheder Tiltale bortfalde, naar
vedk. Ministerium giver sit Samtykke dertil.
A. Gl.
Den norske Straffel. har ikke særskilte
Straffebestemmelser for offentlige
Tjenestemænds K. Den straffes som Underslag med
Fængsel indtil henh. 3 ell. 6 Aar, efter som
Beløbet er under ell. over 1000 Kr. Dertil
kommer, at Dom paa Fængsel i 6 Maaneder ell.
mere medfører Tab af offentlig Tjeneste; Dom
paa Fængsel i kortere Tid kan ogsaa forenes
med Tab af Tjenesten, naar den Skyldige ved
sit Forhold har vist sig uskikket ell. uværdig
til den.
K. Ø.
kassere (fr. casser), erklære for ugyldig,
tilintetgøre, afsætte fra et Embede (jfr.
Kassation); at k. Stempelmærker, se
Stempel.
Kasserer (ital. cassiere), den, der bestyrer
en Kasse, varetager dens Indtægter og Udgifter.
Kasserosiner, se Jubis.
Kassesaldo er Differencen mellem
Kassebogens Debetside (for Indbetalinger) og
Kreditside (for Udbetalinger), og hvormed
Kassebeholdningen — d. v. s. det tilstedeværende
Beløb i kontante Penge ell. Pengerepræsentativer
(Checks, Kupons e. l.) samt Bankbeholdning
(hvis ikke særlig Konto føres herover) skal
stemme overens.
Ch. V. N.
Kassette (fr.: ital. cassetia), et Gemme,
lille Skrin o. l., til Opbevaring af Kostbarheder
ell. Penge; regerende Fyrsters
Privat(Chatol-)-kasse. — I Fotografien en flad Kasse af Træ,
Metal, Ebonit e. l. lystæt Materiale, hvori den
lysfølsomme Plade ell. Film til fotografiske
Optagelser kan anbringes i Mørkkammeret. Efter
at K. er anbragt i det fotografiske Apparat, kan
Forsiden (Skydelaaget) af K. fjernes, hvorved
den fotografiske Plade bliver parat til at
modtage det til Billeddannelsen nødvendige
Lysindtryk. Efter Belysningen kan K. atter lukkes
med Skydelaaget, hvorpaa K. kan bringes til
Mørkkammeret, uden at fremmed Lys rammer
den lysfølsomme Plade. Dobbeltkassette er en
K., der kan indeholde to Plader paa een Gang,
og som er forsynet med Skydelaag til begge
Sider. Jalousi-K. har Skydelaaget formet som
et bøjeligt Jalousi, der over K.’s Overkant kan
forskydes fra Forsiden til Bagsiden af K.
Adapter er en K., indrettet til en Pakning Planfilms.
C. E. A.
Kassette, Loftskassette (Diminutiv af ital.
cassa), i Arkitekturen Betegnelse for et lille
fordybet Felt i et Loft ell. en Hvælving.
Oprindelsen til Loftskassetterne er Kalymmatierne (s. d.)
i den gr. Tempelbygnings Loft mellem
Søjlerække og Celle, et teknisk bestemt Motiv, der
i den hellenistiske og rom. Bygningskunst levede
videre som Prydværk. Kassettefelter smykkede
ogsaa alm. Lofter og overførtes desuden til
Romernes Kupler og Hvælvinger (Pantheon i
Rom). Længe bevarede K. fra sin Oprindelse
en regelmæssig, kvadratisk ell. noget
rektangulær Form, men ogsaa dette kunde i Tidens Løb
ændres, saa at den blev mangekantet ell. rund;
ogsaa K.’s ornamentale Dekoration, en Roset
ell. Stjerne i Centrum og Profilstave langs
Kanterne, kunde stundom ændres og beriges.
De af den klassiske Antik paavirkede
Stilarter har atter og atter brugt Motivet, der var
stærkt yndet i den ital. Renaissance og i
Nyklassicismen (smlg. Tøndehvælvingen i Kbhvn’s
Fruekirke). Den nordiske Renaissance udviklede
endogsaa Motivet til et alm. Ornament. Allerede
i Norditalien var man i 15. Aarh. meget
tilbøjelig til at pryde Pilasterskafter o. l. med
Kassettefelter, og dette udviklede sig N. f. Alperne
til del ornamentale Kassetteværk, der
florerede samtidigt med den nordiske
Højrenaissances Kartouche. Hyppigst, men med
Urette, kaldes K. Beslagornamentik. Trods al
dekorativ Opløsning, Indblanding af Bosser og
Rosetter o. s. v., bærer det Præg af sin
Oprindelse; det indtager gerne i Arkitekturen
Loftskassetternes Pladser under Buer og Gesimser,
og selv om det optræder mange andre St.,
vedbliver det at være haardt og stift. Let at tegne
og skære blev det derfor herhjemme gerne
brugt af provinsielle Haandværkere, og
Kassetteværket holdt sig i Danmark og Norge paa
landlige Snedkerarbejder ofte helt ned til Aar
1700 og senere som en Slags Almuestil.
C. A. J.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
