- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
671

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kastning (Abort og for tidlig Fødsel) - Kastning (aftærsker Sæd - Kastning (Formændring) - Kastor (se Dioskurer) - Kastor - Kastoria - Kastorolie - Kastrat - Kastrati - Kastration ell. Kastrering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

voksende Bacil, som fremkalder en snigende
Betændelse i Børen og Fosterhinderne, ja
endogsaa jævnlig trænger ind i Fosteret selv.
Moderdyrets Almenbefindende paavirkes ikke
synligt deraf, før K. indtræder. Fosteret derimod
vil som oftest dø, og selv om det fødes levende,
gaar det dog i Alm. snart efter til Grunde.
Bacillerne er meget sejlivede og holder sig
saaledes ogsaa uden for det dyriske Legeme
levende Aar igennem. I Børen vegeterer de fra den
ene Drægtighedsperiode til den anden, indtil
den paagældende Kos Modstandskraft er steget
saa betydelig, at Snylterne ikke længere kan
trives ell. i hvert Tilfælde ikke formaa at øve
nogen skadelig Indflydelse. Ogsaa hos Hoppen,
Faaret og Geden og muligvis hos endnu fl. af
Huspattedyrene kan Bacillen fremkalde K. I
Alm. sker Infektionen gennem Fødselsvejen, og
Sygdommen overføres fra den ene Besætning
til den anden ved smittede Dyr ell. ved, at
Køerne holdes til Tyre, som har bedækket
smittede Køer. K. indtræder som oftest i 5.—7.
Drægtighedsmaaned, og samme Ko kaster 2—3
Aar i Træk, men har saa som oftest erhvervet
Uimodtagelighed (Immunitet). Sygdommen vil
derfor efter nogle Aars Forløb standse af sig
selv, forudsat at der ikke indkøbes ny Dyr; i
modsat Tilfælde kan den holdes vedlige i mange
Aar. De indkøbte, højt drægtige Køer kaster
som Regel ikke den Kalv, de gaar med, men
først den næste. Symptomerne falder i det
væsentlige sammen med den normale Fødsels, kun
udtømmes der gerne umidelbart før og kortere
ell. længere Tid efter Fødselen en usædvanlig
rigelig Mængde af et hvidligt, slimet, stærkt
fnugget, ikke ildelugtende Flaad fra
Fødselsvejen. Ikke desto mindre er K. forbunden med
store Tab for den paagældende Kreaturejer. Der
kommer Uorden i Kælvningstiden, et stort
Antal af »Kasterne« tilbageholder Efterbyrden og
paadrager sig derved en ofte livsfarlig
Børbetændelse, Mælkeudbyttet formindskes ganske
betydelig, og det bliver meget ofte vanskeligt at
vedligeholde Stammen p. Gr. a. »Kasternes«
Ufrugtbarhed og den store Kalvedødelighed.
Man kan derfor nok forstaa, at K. bliver til en
Landeplage i de Egne, hvor den har faaet større
Udbredelse. Behandling af de Dyr, som allerede
viser Tegn til at ville kaste, nytter ikke. Der
gives ingen specifikke Midler mod Sygdommen;
de i Handelen gaaende utallige Arkana er slet
og ret Humbug. Sygdommen maa bekæmpes ved
forebyggende Forholdsregler.

Ved Lov Nr. 156 om smitsomme Sygdomme
hos Husdyrene af 1. April 1920 er den
smitsomme (infektiøse) K. optaget bl. de
Husdyrsygdomme, som er Genstand for det Offentliges
Behandling, se den nævnte Lovs § 12 samt
»midlertidig Instruks for Veterinærpolitiet« af
17. Juni 1920 §§ 24—26.
(G. S.). F. N.

Kastning er den Proces, hvorved aftærsket
Sæd udskilles fra de endnu iværende Avner og
Emter m. m. Dette sker nutildags som oftest
paa en Kastemaskine (s. d.), men paa
mindre Brug, hvor en saadan ikke haves,
benyttes endnu den tidligere alm. Haandkastning.
Denne sker paa den Maade, at Blandingsgodset,
der skal kastes, anbringes i den ene Ende af
Kasteloen, der i Kasteretningen maa have
en passende, ikke for ringe Dimension, derefter
kaster man Sæden med en Skuffe ell. Skovl
(Kasteskuffe, Kasteskovl) med en vis
Kraft over mod den modsatte Endevæg; de
vægtfyldigere Korn vil da slaa mod Væggen og
falde ned langs denne, medens de langt lettere
Avner og Emter vil falde i en Dynge midtvejs,
og de svange og lettere Korn vil komme til at
ligge i et tyndt Lag mellem Avnedyngen og det
fuldvægtige Korn. Derefter vil man med nogen
Omhyggelighed temmelig let kunne opsamle de
forsk. Slags for sig, forudsat at K. er bleven
udført i det rette ensartede Tempo, hvortil der
dog hører en Del Øvelse. Under Opbevaring og
Lagring af det rensede Korn bruges ogsaa
Udtrykket »kaste« om det Arbejde, der bestaar i
at udlufte Sæden ved at røre, vende ell. sprede
den for at holde den frisk og hindre den i at
tage Varme og mugne.
A. C-n.

Kastning, Formændring, frembragt af
Egenspændinger. K. af Støbegods fremkommer under
Afkølingen derved, at denne ikke foregaar ens
over det hele; tilsvarende K. kan forekomme
ved Hærdning af Staaldele og ved
Autogensvejsning. Ved Træ er det den paa den
uensartede Struktur beroende forskelligartede
Udtørring med ledsagende Svind, som bevirker K.
Ved K. bliver plane Flader ofte vindskæve.
Træarbejdes K. modvirkes paa forsk. Maade,
saasom ved at samle Stykket af fl. Lag lagte
paa Kryds og tværs (Tegnetrekanter), ved at
forsyne det med paaspigrede ell. bedre
indskudte Revler (henh. simplere Døre og
Tegnebræder) ell. ved at samle det af Rammer med
løse Fyldinger (bedre Døre). Hindres K., vil
Legemet ofte revne i Stedet.
(F. W.). E. Su.

Kastor (og Polydeukes), se
Dioskurer.

Kastor betød oprindelig forskellige vævede
Stoffer, der til Dels var fremstillede af
Bæverhaar, og som var meget tæt valkede. Nu
forstaas ved K. ell. Kastorin forsk.
langhaarede, bløde Stoffer, ofte fløjlsvævede, som
Bæver, Felpel, Plys o. a.
Kastorhandsker kaldes undertiden bløde, ru Handsker.
K. M.

Kastoria, tyrk. Kesrie, By i Grækenland,
Landskab Makedonien, Nomos Florina, ligger
paa en lille Landtunge ved den vestlige Bred
af en 27 km2 stor Karstsø af samme Navn, c.
8000 Indb. Den er Sædet for en gr. Ærkebiskop
og driver livlig Handel, især med Pelsværk.
C. A.

Kastorolie, se Ricinusolie.

Kastrat, se Kastration.

Kastrati, Stamme i det nordlige Albanien.
En Del lever i Bjergene, andre i Lavlandet,
hvor de driver Agerbrug og Fiskeri ved Kysten.
De har altid været uafhængige af Tyrkerne og
nyder stor Anseelse bl. de omboende, mindre
Stammer. (Litt.: Sp. Gopčevič, »Das
Fürstentum Albanien« [Berlin 1914]).
K. B.-S.

Kastration ell. Kastrering er Fjernelse
af Kønskirtlerne; det Individ, paa hvilket K.
er foretaget, kaldes en Kastrat ell. Gilding.
Virkningen af K. bliver noget forsk., efter som
den udføres hos Børn ell. Voksne, hos Mænd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0685.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free