Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kastration ell. Kastrering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. Kvinder; i alle Tilfælde medføres dog ret
betydelige Forandringer af Organismen.
Fælles for alle Tilfælde er, at
Forplantningsevnen ophæves, og i Sammenhæng dermed
indtræder der en Svækkelse ell. Ophævelse af
Kønsdriften; dog bevares hos Voksne ikke
sjældent en vis Grad af Kønsdrift trods K. Naar K.
er udført i Barndommen (hvad der dog næsten
kun kendes for Drenges Vedk.), præges
Individet i Beg. kun i ringe Grad deraf. Men efter
den Tid, hvor normalt Kønsmodenheden
indtræder, nærmer baade de mandlige og de
kvindelige Kastrater sig til en fælles kønsløs Type;
de bliver højere end normale Mænd og
Kvinder, navnlig bliver Arme og Ben længere;
endvidere bliver de sværere, faar især
Fedtansamlinger paa Brystet og Sædet; Bækkenet faar en
Bredde, der ligger mellem Mænds og Kvinders.
Den mandlige Kastrat faar kun ganske sparsom
Skægvækst, og Pubesbehaaringen faar samme
Type som hos Kvinden med vandret øverste
Grænse. Stemmen bliver højere. Hos den
kvindelige Kastrat findes ingen Menstruation, og
Brystkirtlerne kommer ikke til Udvikling; det
hele Habitus bliver mere mandligt. I psykisk
Henseende regnes Kastrater for at være mere
følelsesløse, kølige og egoistiske end normale;
det er dog omdisputeret, om dette er rigtigt.
Naar K. foretages paa Voksne, optræder de
fleste af de ovenn. Symptomer, dog ikke
Forandring af Legemshøjden. Hos Mænd vil K. i den
voksne Alder ofte medføre en dyb og langvarig
Depression. Hos voksne Kvinder, der kastreres,
optræder der ofte de samme Symptomer, som
normalt indtræder ved Overgangsalderen (se
Klimakterium).
Aarsagen til Symptomerne efter K. søger
man i Bortfaldet af den saakaldte interne
Sekretion (s. d.) af visse Celler i Testikler og
Æggestokke; denne interne Sekretion fremkalder ved
Pubertetstiden Udviklingen af en Rk. af de
særegne Kønskarakterer og bevirker endvidere,
at Væksten standser omkr. 20-Aars Alderen; i
dette sidste maa man se en af Grundene til, at
Kastraterne bliver højere end normale, idet et
væksthæmmende Element falder bort. Paa
Mennesker foretages K. undertiden af lægelige
Grunde. Ved ondartede Svulster ell.
fremskreden Tuberkulose i Testikler ell. Æggestokke kan
det være nødvendigt at bortoperere disse. Naar
det er muligt, efterlader man dog en lille Rest
af Kirtelen, eventuelt indplanter man denne
under Huden et andet Sted, i saa Fald er den i
Stand til at afsondre Stoffer, hvorved Optræden
af de fleste Kastrationssymptomer undgaas.
Visse Sygdomme kan, uden at der foretages
nogen Operation, bringe Testikler ell.
Æggestokke til Svind, saaledes at Individerne mere
ell. mindre kommer til at ligne Kastrater;
denne Tilstand kaldes hos Mænd Eunuchoidisme ell.
Hyporchisme, hos Kvinder Hypovarisme. Det
samme kan opstaa, hvis Kønskirtlerne
ødelægges ved Skudsaar e. l. Læsioner. Af forsk.
sociale ell. religiøse Grunde har man foretaget
K. af Drenge. Eunukerne i de muhammedanske
Lande er Kastrater, der er benyttede til
Haremsvogtere. I Italien har man, især i tidligere
Tid, kastreret Drenge for at udvikle den
særlige Type af Sangstemme, disse faar
(Kastratsangere). I Rusland har en Sekt (Skopzerne) af
religiøse Grunde brugt at kastrere Børn. Det
har været foreslaaet at foretage K. paa
Voldtægtsforbrydere. Fremgangsmaaden er dog ikke
tiltalende, dels er det ikke sikkert, at
Kønsdriften ophæves, dels kan K. som nævnt
medføre dyb Melankoli. I St f. egl. K. har man
foreslaaet at udføre Vasektomi, d. v. s. Fjernelse
af Udførselsgangene for Sæden. Dette er dog
ikke rationelt, da Vasektomi ofte medfører
forøget Vækst af de Elementer i Testiklen, der
antages at have intern Sekretion.
Overfor adskillige Husdyr anvendes K. i ret
udstrakt Grad. K. er i Stand til at gøre Dyrene
fredeligere og roligere, saa at de bedre kan
anvendes til Arbejdsdyr. Endvidere bliver de
gennemgaaende federe og Kødet mere velsmagende.
K. af Dyr medfører i det hele tilsvarende
Typeforandringer som hos Mennesker, baade hos
Hanner og Hunner. (Litt.: Tandler u.
Grosz, »Die biologischen Grundlagen der
sekundären Geschlechtskaraktere« [Berlin 1913];
K. Sand, »Eksperimentelle Studier over
Kønskarakterer hos Pattedyr« [Kbhvn 1918]; A.
Lipschütz, »Die Pubertätsdrüse und ihre
Wirkungen« [Bern 1919]; Oluf Thomsen:
»Primære og sekundære Kønskarakterer«. I
Festskrift til Rovsing [Kbhvn 1922].
K. H. K.
K. af Husdyrene hører til de
Operationer, man tidligst har udført. Baade i Gl. Test.
og hos Oldtidens landøkonomiske Forf. findes
K. omtalt som alm. benyttet hos fl. af
Husdyrene. Navnlig blev Handyrene ofte
kastrerede, og man udførte allerede dengang
Operationen efter fl. forsk. Metoder, af hvilke nogle
endnu den Dag i Dag benyttes, om end i noget
ændret Skikkelse. Operationen hos Hundyrene
kaldes »Udbødning«.
Ligesom for Menneskets Vedkommende
foretages Operationen af og til p. Gr. a. Lidelser
i Testiklerne (ondartede Betændelsesprocesser,
Kræft, Tuberkulose) og Æggestokkene
(Ovariecyster). Men som oftest kastreres Husdyrene
udelukkende af Hensigtsmæssighedshensyn.
Fjernelsen af Kønskirtlerne medfører nemlig
betydelige Forandringer i det paagældende Dyrs
Karakter, Udseende og Vækst. Og navnlig er
det Tilfældet med de i en ung Alder kastrerede
Handyr, som derfor ogsaa har deres særlige
Betegnelse. Den som Plag kastrerede Hingst
kaldes Vallak (et tysk Udtryk, som vistnok
hidrører fra, at K. i tidligere Tid udførtes af
omrejsende Walacher); den som Kalv
kastrerede Tyr betegnes som Stud; en tidlig
kastreret Væder kaldes Bede, den kastrerede
Ornegris hedder Galt, og en kastreret Hane
betegnes som Kapun (»Kapunering«). Hos de
øvrige Husdyr udføres K. langt sjældnere, og
Sproget ejer derfor ikke særlige Udtryk for
Kastraterne.
Handyrene mister efter K. deres naturlige
Mod og Kamplyst. De bliver roligere, mere
føjelige og derfor lettere at omgaas og benytte
til Arbejde. Netop af den Grund kastreres som
oftest Hingstene. Enkelte St. paabydes K. dog
ogsaa for, at Hesteavlen ikke skal lide ved
Anvendelsen af smaa og daarlige Hingste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
