- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
673

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kastration ell. Kastrering - Kastratsangere - Kastrering - Kastri - Kastriota, Georg - Kastro - Kastrop - Kastrup - Kastrup Knæ - Kasualisme - Kasualtaler - Kasuar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kastraterne bliver i Alm. større, end Han- og Hundyr
af den paagældende Art gennemsnitlig bliver.
Deres Udseende forandres saaledes, at begge
Køn efter tidligt foretaget Kastration
konvergerer mod en fælles kønsløs Type. For
Handyrets Vedkommende udvikles Forparten, i
Særdeleshed Hoved og Hals, mindre kraftigt, og
Lemmerne bliver længere. Prydelser, Vaaben,
Stemme og Egenskaber, som er ejendommelige
for Handyrene, forandrer Karakter ell. kommer
ikke til Udvikling hos Kastraterne. Vallakken
har saaledes en mindre stærk Haarvækst i
Pandelok, Man og Hale end Hingsten, Galten
faar ikke Ornens mægtige Hugtænder, og
Studens Horn bliver nok længere, men bliver
spinklere og faar en anden Form end Tyrens, og
Ornens og Bukkens gennemtrængende Lugt har
Galten og Beden ikke. Naar Dyrene kastreres i
en sen Alder, beholder de mere af det
hanlige Præg og mange af Hankønnets
Ejendommeligheder. Derfor er f. Eks. Orner og Tyre,
som først kastreres, efter at de er blevne
voksne (»Ornegildinger« og »Buller«),
betydelig mindre værd i Handel og Vandel end
Galte og Stude. Naar det samme er Tilfældet
med sent kastrerede Hingste, maa Aarsagen
dertil vistnok søges i, at saadanne, saakaldte
Hingstvallakker, taber mere i Kraft og
Energi end en alm. Vallak. Det efter K. helt
nedstemte Kønsliv gør, at Kastraterne af begge
Køn bliver fede, og Kødet faar dertil en finere
Beskaffenhed. Netop af den Grund udføres K.
saa ofte paa Tyrekalve, Ornegrise og
Væderlam, tidligere ogsaa paa Sogrise og
Hønekyllinger.
(G. S.). F. N.

Kastratsangere kaldtes de tidligere i
Italien som Sopraner og Altister anvendte
mandlige Sangere, hos hvilke man ved en i
Barndommen foretagen Kastrering havde forhindret
Stemmens Overgang, saaledes at den bibeholdt
Drengestemmens Klang og Højde, men forenet
med Mandens udviklede Bryst og Lunger. K.
kunde overkomme det utrolige i Retning af
Stemmestyrke, Udholdenhed og endeløse
Passager. Deres Popularitet var en kras
Illustration til Tidens unaturlige og sansepirrende
Smag under den italienske Sangvirtuositets
Herredømme. K.’s egl. Blomstringsperiode var
17. og største Delen af 18. Aarh., men der har
eksisteret Eksempler paa K. midt ind i 19.
Aarh. Opdagelsen af Kastreringens Indflydelse
paa Stemmens Overgang (Mutationen) har vel
i Beg. beroet paa en Tilfældighed; men senere
øvedes en skændig Spekulation med Drenge, som
i den Hensigt ufrivillig underkastedes
Operationen. Kirken taalte, om ikke billigede, Sagen —
skønt Clemens XIV forbød dette Misbrug —; ja
endog langt ned i 19. Aarh. fandtes K. i det
pavelige Kapel. De berømteste K. er Farinelli,
Senesino, Ferri, Bernacchi, Caffarelli,
Crescentini og Salimbeni.
S. L.

Kastrering, se Kastration.

Kastri var en Tid Navnet paa Oldtidens og
Nutidens Hermione.

Kastriota, Georg, se Georg Kastriota.

Kastro, se Chios.

Kastrop, Castrop, By i Preussen, Prov.
Westfalen, ligger 12 km V.N.V. f. Dortmund.
(1910) 18516 Indb. K. har en stor Stenkulsgrube
samt betydelig Industrivirksomhed. K.
forenedes 1902 med Kommunerne Oberkastrop og
Behringhausen og blev samtidig Købstad.
G. Ht.

Kastrup (c. 1370: Karstorp), stor Sogneby
paa Amager, Kbhvn’s Amt, Sokkelunds Herred,
havde 1921 2925 Indb. (1830: 468, 1911: 1920).
K. Sogn blev 1918 udskilt fra Taarnby, men
danner stadig een Kommune med dette. Byen
har Kirke (opført 1883—84), Præstebolig,
Raadhus for Taarnby Kommune, Skole (nyopført
1907), Mellemskole, Epidemihus, en 1919
oprettet Bank, Strandkontrol, Station paa
Amagerbaren, Telegrafstation og Postkontor samt en
indtil 3,7 m dyb Havn. Byen har en Del Handel
og et ret betydeligt Fiskeri, men især
Fabriksdrift, hvorved de fleste Indb. har deres
Erhverv. Af Fabrikkerne nævnes: K. Glasværk,
anlagt 1847 af Grev C. C. S.
Danneskjold-Samsøe; Kalkværket »Kastrupværk«, »Nordisk
Benzin-Kompagni«, anlagt 1911, en Svovlsyre- og
Superfosfatfabrik; et større Dampvæveri, en
Margarinefabrik, en Olietøjsfabrik, en
Porcelænsfabrik, en Plyds- og Møbeltøjsfabrik m. m.
Lidt N. f. Byen ligger et 1886—87 anlagt
Kystbatteri, der danner et Led i Kbhvn’s
Søbefæstning. Henved 2 km ud for K. ligger et
paa Stengrunden »Nordre Røse« 1877 opført
Fyrtaarn. — K. er et gl. Fabrikssted, idet
der ved Midten af 18. Aarh. anlagdes et af
Staten understøttet Kalkværk, en Mur- og
Teglstensfabrik og en Stentøjs- og Sukkerfabrik.
H. W.

Kastrup Knæ, Amager Østside, Nordenden
af Flakket med 3,4 m Vand paa Kanten af
Landgrunden ud for Kastrup. Afmærket paa
Østsiden med et Sømærke, der ligger i 6 m
Vand. Sydenden af Flakket, der bestaar af
Stenpuller og falder stejlt af til 10 m Vand,
hedder Nordre Røse. Her er tæt ved
Grundens Østside bygget et Fyrtaarn i c. 4 m
Vand. Fyret har Lysvinkler med forsk.
Karakter og giver derved Anvisning for Besejling af
Drogden saavel N. som S. fra. C. 500 m SSØ. f.
Fyrtaarnet ligger i 6 m Vand en Lystønde.
G. F. H.

Kasualisme kan betegne saadanne
Opfattelser, der paa en ell. anden Maade gør Tilfældet
til en real Faktor i Tilværelsen.
Edg. R.

Kasualtaler. Saaledes kaldes de gejstlige
Taler, der holdes ved særlige Lejligheder,
»Lejlighedstaler« (af lat. casus, Tilfælde), saasom
Taler ved Vielse, Konfirmation, Begravelse,
Ordination, Præsteindsættelse, Kirkeindvielse o. s.
v.
(J. P. B.). A. Th. J.

Kasuar, opr. et malajisk Ord, betegner nu
i alle Sprog en Gruppe af Strudsfugle, let
kendelige fra andre Strudse ved, at Fjerklædningen
er mørk, haarlignende, at Hoved og en Del af
Halsen er nøgne med fremtrædende Farver,
ved Hudlapper, der udgaar fra Strubeegnen og
ved Hjælmen, en Udvækst fra Pandebenet,
overtrukket med et Hornlag. Styrefjer
mangler fuldstændigt, af Svingfjerene findes kun 5,
ud gennem Fjerlaget ragende tykke
Hornskafter. De korte, men meget kraftige Ben har 3
Tæer, af hvilke Indertaaen er forsynet med en
lang, Uge Klo. K. er i det hele store og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0687.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free