- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
677

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katakolon - Katakomber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jernbaneforbindelse med Pyrgos og Patras, og
næst efter Patras og Kalamata er den vigtigste
Eksportplads for Korender.
C. A.

Katakomber, underjordiske, i fast
Klippegrund udhuggede, ofte stærkt forgrenede Gange
med Begravelser i Væggene. I Reglen findes
der paa begge Sider af Gangen fl. Begravelser
over hinanden (se Fig. 1). idet man nemlig kun
borthuggede saa
meget af
Klippen, at der var
Plads til, at et
Lig (med dets
Kiste, naar en
saadan
anvendtes) kunde
ligesom en Skuffe
skydes ind fra
Siden. Rummet
ud mod Gangen
lukkedes med en
rektangulær
Sten, ofte med
den Dødes
Navn. I nogen
Afstand
ovenover og, hvis
der var Plads,
nedenunder
anlagdes lgn.
Begravelser, indtil
Væggene helt
var optagne;
man aabnede da ny Galerier og benyttede disses
Vægge paa samme Vis. Undertiden er der over
Graven en aaben Bue (arcosolium). Ordet K.
bruges i Reglen kun om underjordiske
Begravelser af denne Art fra Oldkirkens
Dage
, særlig tales der om K. i Rom og Neapel
(og om de lgn. i Alexandria og Kyrene) og
endelig om K. i Paris. Disse sidste er dog væsentlig
forsk. fra de nys omtalte K., idet de ikke
tilhører Oldkirken, og de desuden kun
undtagelsesvis er blevne benyttede til Begravelse af Lig;
de er snarere en Slags Ossuarier ell. Benhuse,
Opbevaringssted for Ben fra Kirkegaardene i
Paris (se ndf.). Man vil for øvrigt undertiden
ogsaa finde K. anvendt om udhuggede
Gravkamre fra den førkristelige Tid (hyppigst paa
Fransk), men dette er ikke den sædvanlige Bet.
af K.

Oldtiden kendte ikke Ordet K., men brugte
andre Ord. Udhuggede, underjordiske
Gravkamre fra den hedenske Tid kaldtes bl. a.
Hypogeia ell. Syringer, et Ord, man bl. a. finder
anvendt om de store Kongegrave, der er
udhuggede i Bjergene paa det ægypt. Thebens
Vestside. Man finder det saaledes ofte i de
Indskrifter, som gr. og rom. Rejsende her har
efterladt sig. De Kristne brugte heller ikke Ordet
K. En Begravelsesplads, enten den laa under
aaben Himmel, ell. den huggedes ud i Klippen,
kaldtes af dem gerne med det gr. Koemeterion
(coemcterium), d. e. Hvilested. Første Gang, vi
møder Ordet K., er 354 i et Dokument fra Rom,
men K. betegner der ikke, hvad vi nu kalder
K.; K. er der en enkelt saadan
Begravelsesplads, nemlig K. ved San Sebastiano; den
kaldes coemeterium S. Sebastiani in catacumbas.
Betydningen af Ordet K. er ikke sikker. K.
nævnes atter i 6. Aarh. om samme K., men
senere finder vi det ogsaa anvendt om andre
K. Det forekommer dog i 1000 Aar yderst
sjældent; thi i Middelalderen havde man ingen
Interesse for K. I vore Dage har K. derimod med
Rette vakt den største Opmærksomhed; de er
nemlig en fortræffelig, første Haands Bolde til
at lære den kristne Oldtid at kende. K. er
derfor ogsaa blevne videnskabelig undersøgte og
grundig granskede, saaledes at vi nu forstaar
deres Tilblivelse og Oprindelse langt bedre end
tidligere. Man antog før, at K. i Rom var gl.
Stenbrud, hvor saa at sige ingen kom, hvorfor
de Kristne, særlig under Forfølgelser, mødtes
her til Sammenkomster og til Gudstjeneste,
ligesom de ogsaa her bisatte deres kære Afdødes
jordiske Levninger, for at de kunde hvile i Ro.
Noget saadant kan sikkert enkelte Gange have
været Tilfældet, men de allerfleste K. i Rom
har ikke været Stenbrud. Sagen forholder sig
noget anderledes. Efter rom. Love maatte ingen
begraves i Byen; alle skulde begraves uden for
Murene. De mest yndede Begravelsespladser var
Strækningerne paa begge Sider af de store
Landeveje, der førte til Rom. Her anlagdes
baade Enkeltgrave og Familiegravsteder,
ligesom man ogsaa her saa Gravbygninger, opførte
af Begravelsesselskaber, bestemte til at tjene til
Gravsted for Selskabets Medlemmer.
Velhavende Romere, som besad Ejendomme og Villaer
uden for Byen, lod sig stundom begrave i disse.
Undergrunden er nemlig ved Rom overalt
Klippe, hvori det var let at lade udhugge
Gravkamre. Af og til husedes her ikke blot
Familiens egne Medlemmer, men ogsaa Tjenestefolk,
Slaver og Frigivne. Familier, der gik over til
Kristendommen, handlede paa lgn. Vis. Naar
de ejede Villaer, lod de ofte her udhugge Grave,
og da de første Kristne betragtede hverandre
som Brødre og Søstre, tillod mere velhavende
gerne, at mindre velstillede Trosfæller
begravedes paa deres Enemærker. Enhver havde i Rom
Lov til uden for Byen at begrave Lig paa sine
Besiddelser; kun maatte han ikke hugge sig
ind under Naboejendommene. Derimod kunde
man grave saa dybt, som man ønskede, og
anlægge underjordiske Begravelsesgalerier, det
ene under det andet. Man har endog fundet 6
Etager Galerier med Begravelser i Sidemurene
over hinanden. Den største Dybde under
Overfladen, i hvilken man i K. har stødt paa
oldkristelige Grave, er 25 m. Medens mange Kristne
begravedes paa rige Trosfællers Ejendomme,
sluttede andre sig sammen i
Begravelsesselskaber (collegia funeraticia), som erhvervede sig
Grundejendomme til derpaa at anlægge Grave
for Medlemmerne. Saadanne Selskaber var i
Rom retslig anerkendte, og der var særlige Love
for dem. Allerede tidlig havde Jøderne dannet
saadanne Begravelsessamfund, og man har i
Rom fundet fl. jødiske K. I de ældste har man
sporet Overensstemmelse med Gravkamre fra
det hellige Land. Før Aar 70 har Jødekristne
uden Tvivl oftere ladet sig begrave i jødiske K.;
men efter 70 har de Kristne vistnok søgt at
skaffe sig egne K., ved hvis Anlæg de vel for

Fig. 1. Galeri i Katakomberne<bmed Begravelser.
Fig. 1. Galeri i Katakomberne

med Begravelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0691.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free