Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katalog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestemt Forfatter? 2) Ejer Biblioteket et Værk,
som Spørgeren alene kender Titelen paa, men
ikke Forfatteren (f. Eks. »Folketeateret i
Kbhvn«)? 3) Hvad ejer Biblioteket om et bestemt
Emne (f. Eks. om den indre Mission)? For at
kunne besvare disse Spørgsmaal maa
Biblioteket have 1) en Forfatterkatalog,
ordnet efter Forfatternavnene i alfabetisk Orden,
2) en Titelkatalog, ordnet efter Titelens
første Ord ell. det i Biblioteket vedtagne
»Stikord«, f. Eks. første Substantiv i Nominativ, 3)
en Emnekatalog, ordnet i alfabetisk
Orden; foruden disse alfabetiske K. vil man som
oftest tillige udarbejde en systematisk K.,
inddelt efter bestemte Klasser (klassedelt K.,
Realkatalog). En ideal K. burde give
Henvisninger under hvert Forfatternavn og hvert
Emneord til ethvert Værk og til enhver Del af et
Værk og til enhver Tidsskrifts- ell. Avisartikel,
som findes i Biblioteket om et givet Emne.
Noget saadant er ogsaa i senere Aar blevet
tilstræbt og for en ikke ringe Del naaet ved de
amerikanske Dictionary Catalogues. i hvilke de
ovf. nævnte tre alfabetiske K. er samlede i et
eneste Alfabet, ligesom Opslagsordene i et
Konversationsleksikon, og forsynede med et
fuldstændigt System af Krydshenvisninger. En
saadan K. over et enkelt Specialbibliotek har
Amerika endog udgivet i Trykken, nemlig
Index-Catalogue of the Library of the
Surgeon-General’s Office, U. S. — For at sikre Nøjagtighed
og Ensartethed i Beskrivelserne af Bøgerne og
i de Stikordshenvisninger og headings,
hvorunder Bøgerne ordnes ell. opstilles, er en godt
gennemtænkt og nøje overvejet Kodex af
Regler nødvendig; disse fastsættes efter vedk.
Bogsamlings Art og Omfang, og efter det besøgende
Publikums Behov. En i mange Aar og i mange
Lande fulgt Kodex var den af British Museum
1841 udgivne (udarbejdet af Panizzi, I. H.
Parry, Th. Watts, J. Winter-Jones og E. Edwards,
senere modificeret bl. a. af Edwards
(Memories of Libraries) [2 Bd 1859]) og af C. A.
Cutter (Rules for a printed Dictionary
Catalogue [Washington 1876, 2. Udg. 1889]); 1907
opnaaedes der Enighed mellem den eng. og den
amerik. Biblioteksforening om fælles Regler
(Catalogoing Rules, Author and Title Entries
[Lond. 1908]); andre eng.-amerik. Skr med
Regler for Katalogisering er f. Eks.: Dewey:
Simplified Library School Rules (Boston 1898 og
senere), Wheatley: How to catalogue a Library
(Lond. 1889), Brown: Library classification
(Lond. 1912) og samme: Subject classification
(Lond. 1906), W. C. Berwick Sayers: Canons
of classification (Lond. 1915). Et vigtigt
Klasseinddelingssystem til Brug for systematiske
Kataloger er det af Melvil Dewey udarbejdede
Decimalsystem (s. d.). — For de preuss. Biblioteker
foreligger fælles Katalogiseringsregler
(»Instruktionen für die alphabetischen Kataloge der
preussischen Bibliotheken« [Berlin 1899] med
Tillæg), men ellers følger de fleste europæiske
Biblioteker hver sine Regler, og dette gælder
ogsaa de danske Biblioteker, af hvilke det Kgl.
Bibliotek har trykte Katalogiseringsregler; dog
tilstræbes der for Folkebibliotekernes
Vedkommende Ensartethed gennem den af Statens
Bogsamlingskomité 1915 udgivne Kodex:
»Katalogisering, Raad og Regler«. Tanken med at
søge gennemført fælles Katalogiseringsregler er
jo med Tiden at naa til fælles Katalogisering og
trykte Katalogsedler, saa at hvert Land
katalogiserer sin Bogbestand, og at de trykte
Katalogsedler kan købes. Paa denne Maade vilde man
naa hen imod Fremtidens Universalkatalog over
hele Verdens Bogproduktion, og det samme
Arbejde behøvede ikke at udføres i alle
Biblioteker, der erhvervede den samme Bog.
Kongresbiblioteket i Washington viser her Vejen, idet
det sælger sine trykte Katalogsedler for en
meget billig Pris. Ogsaa Statsbiblioteket i Berlin
trykker og sælger sine Katalogsedler over den
nyanskaffede Litteratur; ligesaa det
Deichmanske Bibliotek i Kria. En trykt Fælleskatalog
over den aarlige Tilvækst af udenlandsk
Litteratur i Statens Biblioteker (»Accessionskatalog«)
udgives i Sverige siden 1886 og i Danmark siden
1901, udgivet af det Kgl. Bibliotek, begge
ordnede systematisk. I de seneste Aar udkommer
der desuden i Sverige en Fortegnelse over den
Del af den sv. Litteratur, som anses for særlig
egnet til Anskaffelse i Folkebiblioteker; en
tilsvarende dansk Mønsterkatalog vil blive
udgivet af Statens Bibliotekstilsyn med aarlige
Tillæg; ogsaa i Norge udgives en saadan
aarlig K.
P. Gr. a. K.’s Vigtighed for et Biblioteks
Benyttelse søger man, naar Bekostningen kan
overkommes, at trykke den, i Reglen den
systematisk ordnede K., men naar en saadan ikke
haves, da den alfabetiske K. Det største Arbejde
af den Art er British Museums K., der udkom
i 393 Dele i Folio i Aarene 1881—1900 med et
Supplement, der tryktes 1900—05. Den
tilsvarende K. over Bibliothèque Nationale i Paris,
i hvilken anonyme Værker dog ikke er
medtagne, er i Løbet af Aarene 1897—1920 kun naaet
til lidt ind i Bogstavet H. De fleste
Folkebiblioteker har trykte K. foruden de haand- ell.
maskinskrevne Kortkataloger. Vigtige for
videnskabelige og lærde Studier er
Haandskriftkataloger; storartede Foretagender af
denne Art er de udgivne Arbejder over British
Museums og Nationalbibliotekets Samlinger i
Paris, ligesaa »Die Handschrift-Verzeichnisse d.
kgl. Bibl. zu Berlin« og de siden 1891 under
Ledelse af Prof. Wilh. Mayer igangsatte
»Verzeichnisse d. Handschriften im preussischen
Staate«, I (1. Bd, Berlin 1893). Paa en lgn.
Fælleskatalog over alle fr. Bibliotekers
Haandskrifter uden for Nationalbibliotekets arbejdes med
Kraft siden 1884. For de nordiske Riger maa —
foruden ældre Arbejder af Jon Erichsen, G.
Stephens, Westergaard, Borring o. fl. — fra
nyeste Tid nævnes Kr. Kålund’s K. over
Arnemagnæanske Samling (1.—2., 1888—94) og V.
Gödell’s over »Fornnorsk-isländsk litteratur i
Sverige« (1897 ff.); en K. over det kgl.
Biblioteks Haandskrifter vedr. Norden er udgivet af
E. Gigas 1903—15, og en K. over Bibliotekets
middelalderlige Haandskrifter er under
Udarbejdelse.
Ligesom de ældste Bibliotekskataloger var
ogsaa de ældste Kunstkataloger blot en
Inventarieliste; men med Tiden udvidedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
