Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katapleksi - kataplektisk - Katapult - Katarakt (Vandfald) - Katarakt (Apparat) - Katarina Månsdotter - Katarina (sv. Prinsesse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyrets hele Opførsel tydede paa Skræk, der under
de forgæves Flugtforsøg voksede til en saadan
Højde, at det mistede Besindelsen og blev
liggende som død. Han foreslog derfor Navnet K.,
Skræklammelse, som Betegnelse for Tilstanden.
(Litt.: Preyer, »Die Kataplexie und der
thierische Hypnotismus« [Jena 1878]).
Alfr. L.
kataplektisk, hvad der fremkalder
Katapleksi.
Katapult, en Art Kastemaskine, der
anvendtes allerede i Oldtiden til at udslynge
Projektiler. De udkastede deres Projektiler i krumme
Baner og bestod af en Arm, hvis nederste Ende
var anbragt mellem to stærkt snoede Reb. I
Hvilestillingen stod Armen skraat opad og
holdtes i denne Stilling, ved at den støttedes
mod et Tværtræ. Skulde K. benyttes, drejedes
Armen ved Hjælp af et Spil tilbage i vandret
Stilling, og Projektilet anbragtes i et Leje i
Armens øverste Ende. Slap man nu Armen fri
fra den vandrette Stilling, drejedes den af de
stærkt snoede Reb fremefter, indtil den
stoppedes af Tværtræet, medens Projektilet p. Gr.
a. den opnaaede Hastighed fortsatte sin
Bevægelse. Som Projektiler benyttedes store Sten ell.
Metalstykker, Brandpile ell. Beholdere, fyldte
med brændbare Satser. De kunde kaste Stene
af 130 kg Vægt og derover med en Kastevidde
af omkr. 550 m; ja, der berettes endog om
enkelte, der kunde udkaste Vægte af 5—600 kg
paa Afstande indtil 1000 m.
H. H.
Katarakt (gr.), Vandfald, særlig et saadant,
der styrter sig brat ned fra en lodret
Klippevæg uden Afsatser. De mest kendte K. er
Nilens. Man regner gerne 6 K. Den 1. K. findes
lidt S. f. Assuan. Vendekredsen gaar i vore
Dage noget sydligere end den, men i Oldtiden
skal den 1. K. have ligget lige under
Vendekredsen. Denne K. bestaar af smaa Vandfald,
1 à 2 m høje. Kun smaa Fartøjer og Baade kan,
med stort Besvær, føres op og ned over denne
K. I Reglen omlades alle Varer oven for og
neden for K.; de førtes tidligere paa Kamel,
men nu paa en Jernbane paa 14 km, der gaar
langs K. paa Østsiden. Den 2. K. ligger ved
Vadi-Halfa, 350 km oven for den 1. Den er
vanskeligere at passere, og da de flg. K. (3.—6.)
ligger nærmere sammen og til Dels er meget
lange, er al Sejlads paa Nilen opgivet S. f. 2. K.
Tidligere førtes alle Varer paa Kamelryg
igennem den nubiske Ørken fra Korusko til
Abu-Hammed og derfra videre langs Nilen til
Omdurman og Khartum. I de sidste Aar er der
her aabnet en Jernbane, der fører til
Omdurman og Khartum og nu fortsættes imod S.
V. S.
Katarakt (gr.) kaldes et Apparat, som
anvendes til at begrænse Bevægelsers Hastighed.
K. bestaar oftest af en lukket Cylinder, der er
fyldt med en Vædske; i Cylinderen bevæger sig
et Stempel, der er i Forbindelse med den
Maskindel, hvis Bevægelseshastighed man vil
begrænse, og Vædsken maa under Stemplets
Bevægelse enten passere igennem eller uden
om dette, ell. den maa drives ud af Cylinderen
gennem en Aabning, hvis Størrelse kan
forandres efter den Stempelhastighed, man vil
tillade. Er Stemplets Bevægelse langsom, vil
Vædsken kun yde meget ringe Modstand, hvorimod
Modstanden vil vokse overordentlig stærkt, naar
Stemplets Hastighed tiltager, og altsaa
forhindre denne i at blive for stor.
K. anvendes ofte i Forbindelse med
Regulatoren for en Dampmaskine for at forhindre, at
den levende Kraft i Regulatoren skal bringe
denne til at bevæge sig for langt over
Ligevægtstillingen og gøre for store Udslag, hvorved
Maskinens Regelmæssighed vilde lide. Her
anvendes oftest Olie i Cylinderen, medens Stemplet
enten er gennemhullet ell. lidt mindre end
Cylinderen, saa at Olien kan passere mellem
denne og Stemplet. Undertiden er ogsaa
Cylinderen fyldt med Luft, der da under Stemplets
Bevægelse drives ud ell. suges ind gennem en
lille Aabning, der ved en Hane ell. Skrue kan
gøres større ell. mindre. K. af lgn. Art, saavel
med Vædske som med Luft, anvendes meget i
Forbindelse med »Dørlukkere« for at forhindre
Døre og Porte i at slaa for haardt i. Ligeledes
anvendes K. som »Rekylpumpe« ved Kanoner
for at regulere og stoppe det ved Skuddet
foraarsagede Tilbageløb (se hydraulisk
Bremse).
H. H. S.
Katarina (Karin) Månsdotter, svensk
Dronning, skal være f. 6. Oktbr ell. Novbr 1550,
d. 13. Septbr 1612. Hendes Fader var Soldat og
senere Fangevogter. K. vakte som ganske ung
ved sin Skønhed Erik XIV’s Opmærksomhed,
ansattes som Kammerjomfru hos Kongens
Søster og fremtræder Aar 1565 som Erik’s
Elskerinde. Oktbr 1566 fødtes hendes Datter Sigrid
og 1568 en Søn, der er bleven kaldt Gustaf. To
andre Børn døde i spæd Alder. Erik betragtede
hende som sin Hustru og havde efter
Forbindelsen med hende ophørt med sit vilde Liv.
Sandsynligvis fandt der i Aaret 1567 en Vielse
Sted, og 4. Juli 1568 foregik den højtidelige
Formæling; Dagen efter kronedes K. til Dronning.
Erik’s Brødre, Hertugerne Johan og Karl,
havde imidlertid ikke været nærværende ved
Højtidelighederne, og K.’s Ophøjelse har sikkert
medvirket til, at de nu gjorde Oprør mod Erik.
Efter Erik’s Afsættelse og Fængsling delte K.
hans Fængsel indtil 1573, da hun og hendes
Børn fjernedes fra ham. 1575 fjernedes ogsaa
hendes syvaarige Søn fra hende. K. fik efter
Erik’s Død Liuksiala Kongsgaard i Finland til
Forlening. Hun levede her Resten af sit Liv,
udfoldende stor Velgørenhed og almindelig
agtet. Sønnen Gustaf traf hun efter 1575 kun een
Gang, i Reval 1596. Datteren Sigrid var
formælet første Gang med Henrik Tott, anden
Gang med Nils Nilsson Natt och Dag. K. har
efterladt sig et godt Eftermæle. Baade i sin
Magts Dage og i Ulykkens Tid har hun, saa
vidt kan skønnes, udøvet en god Indflydelse
paa Erik; i hans Voldsomheder og
Grusomheder har hun ingen Del. Hun ligger begravet i
Åbo Domkirke. (Litt.: Ahlqvist, »Karin
Mansdotter« [Sthlm 1874]).
A. S.
Katarina, sv. Prinsesse, f. 12. Novbr 1584,
d. 13. Decbr 1638. K. var Datter af daværende
Hertug Karl, senere Karl IX, og hans første
Gemalinde Maria, Datter af Kurfyrst Ludvig VI
af Pfalz og Elisabeth af Hessen. Allerede
1589 mistede K. sin Moder. Med sin
Stifmoder, den strenge og barske Kristina af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
