Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katedersocialisme - Katedral - Katedralglas - Katedralkirke - Katedralskoler - Kat efter Mus - Kategori - Katekese - Kateket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foredrag, hvori han havde indrømmet den
socialistiske Kritik af de bestaaende
Samfundstilstande en vis Grad af Berettigelse. Da de
nævnte og andre Spidser tilhørende den
socialreformvenlige Retning blev de Ledende
inden for den i Eisenach 6. og 7. Oktbr 1872
grundlagte »Verein für Socialpolitik« — hvori
for øvrigt alle Partier var repræsenterede —,
overførte den konservativt-individualistiske
Kritik Betegnelsen K. uden videre paa den og
dens Velyndere, til Trods for, at Schmoller i
sit Programforedrag ved Foreningens
Grundlæggelse bestemt havde betonet, at man tog
Afstand fra alle socialistiske Eksperimenter og
kun tilstræbte praktisk opnaaelige Maal paa
den bestaaende Samfundsordens Grund og efter
forudgaaende omhyggelige sociale Enquêter, —
et Program, Foreningens omhyggeligt
udarbejdede og højt ansete Skrifter nøje har
overholdt. Betegnelsen K. har for længst tabt sin
Brod som Agitationsparole. (Litt.: H. B.
Oppenheim, »Der Kathedersozialismus« [2. Opl.
Stuttgart 1873]; Ad. Wagner, »Offener Brief
an Herrn H. B. Oppenheim« [Berlin 1872]).
(K. V. H.). K. R.-H.
Katedral (af cathedra, Biskoppens Sæde i
Kirken bag ved Alteret) betyder en Hovedkirke,
ved hvilken en Biskop ell. Ærkebiskop har Sæde.
Katedralglas kaldes særlig saadanne farvede,
til Glasmalerier benyttede Glassorter, som har
en ru Overflade til Dæmpning af Lyset.
K. M.
Katedralkirke, d. s. s. Katedral.
Katedralskoler, se Domskoler.
Kat efter Mus. En gl Fangeleg, mest øvet af
Smaabørn, udbredt overalt her i Landet og i
Nabolandene i mangfoldige Varianter.
Fr. K.
Kategori betegner undertiden d. s. s. Klasse.
I Filosofien benyttes Ordet ofte som Betegnelse
paa de Grunddannelser, som al Erkendelse
formentlig hviler paa. For Aristoteles er K. efter
nogle Fortolkere Grundformer for Domme, efter
andre for Prædikaterne og efter andre for selve
det Værende. Han har opstillet flg. Række af
K. Væren (substantia), Mængde (quantitas),
Beskaffenhed (qualitas), Forhold (relatio).
Handlen (actio), Liden (passio), Sted (ubi),
Beliggenhed ell. Tilstand (situs), Tid (quando), Haven
ell. Besiddelse af en Egenskab (habitus). Under
Navn af de ti Prædikamenfer kom denne Rk.
til at spille en stor Rolle gennem hele
Middelalderen helt op til den nyere Tids Filosofi. For
Kant er K. Forstandens Grundformer, hvorved
Mangfoldigheden forbindes til Enhed; paa
kunstlet Maade udleder han dem af Logikkens
Inddeling af Domme, han finder 12 K. Som
Betingelser for Erfaringsobjekterne gælder de
ubetinget for disse, men har ingen Anvendelse
paa Tingene i sig selv. For Høffding er K.
Grundbegreber, som indeholdes i de
Forudsætninger, paa hvilke al videnskabelig Forsken
hviler, og som kan paavises ved Analyse af disse
Forudsætninger. (Litt.: Trendelenburg,
»Gesch. d. Kategorienlehre« [Berlin 1864];
Høffding, »Den menneskelige Tanke«, S. 135—245
[Kbhvn 1910]; Høffding, »Totalitet som
Kategori«, Det kgl. danske Vidensk. Selsk. Skr, 7.
Rk., hist., filos. Afd. Bd III, S. 257—336 [Kbhvn
1917]).
Edg. R.
Katekese er i kristelig Sprogbrug Betegnelse
for Begynderundervisning i Religion. I
Oldkirken anvendtes Udtrykket om den Belæring, der
gik forud for Meddelelse af Daaben, og fra
denne Periode har vi bevaret Prøver paa en
saadan Undervisning (i 24 »Katekeser«, d. v. s.
Foredrag om den kristne Tros
Hovedlærdomme af Biskop Kyrillos fra Jerusalem, d. 386)
og et Skrift om, hvorledes den bedst skal
foregaa (Augustin’s De catechisandis rudibus). Da
Barnedaab ved Kristendommens større
Udbredelse blev det alm., kunde K. ikke gaa forud
derfor, men Betegnelsen anvendtes da om den
Kristendomsundervisning, som det
efterhaanden blev Skik at meddele de døbte Børn; ved
Middelalderens Slutning foregik denne jævnlig
gennem Spørgsmaal og Svar, og derfor er K.
i Nutiden blevet det gængse Udtryk for en
saadan Undervisningsform. Reformatorerne lagde
megen Vægt netop paa Ungdommens Oplæring
i Kristendom, og som et Hjælpemiddel for
Husfaderen, naar han vilde indprente sin
Husstand den kristne Børnelærdom, udarbejdede
Luther 1529 sin lille Katekisme, der som
bekendt er affattet i Spørgsmaal og Svar. I
Ortodoksiens Tidsalder blev det dog ofte kun til
Udenadslæren, og Pietisterne søgte derfor at
gøre K. til friere Samtaler med mere personlig
Paavirkning og direkte Opbyggelse som
Formaal; man bestræbte sig særlig for at faa
Præsternes Katekisationer i Kirkerne i Gang igen,
og ved Konfirmationens Indførelse tilsigtede
man at skaffe Undervisningen et bestemt
afsluttende Maal at stile imod. I den
rationalistiske Periode stod K. ogsaa højt i Kurs, men
nu lagde man atter Hovedvægten paa
Forstandssiden; Spørgeformen fandt man særlig
hensigtsmæssig, fordi Læreren derved blev i
Stand til at fremlokke de evige religiøse
Sandheder, som man forudsatte, at Barnet i
Forvejen sad inde med (den saakaldte sokratiske
Metode). I Nutiden spores en stærk Tendens
til at give Religionsundervisningen en
overvejende hist. Karakter, og K. træder mere i
Baggrunden, idet denne Undervisningsmetode
snarere er afpasset efter det dogmatiske end
efter det hist. Lærestof.
H. M.
Kateket kaldtes i Oldkirken den Lærer, som
skulde undervise Katekumenerne i den kristne
Børnelærdom; ved den berømte Kateketskole i
Alexandria, der vel grundlagdes omkr. Midten
af 2. Aarh., gav man tillige dannede Kristne en
mere indgaaende Undervisning i den hellige
Skrift eller Kristendommens
Sandhedserkendelse, og her virkede fremragende Lærere som
Pantænos, Klemens Alexandrinus og Origenes.
— I Danmark oprettedes i Beg. af 18. Aarh.
ved de københavnske Kirker og i større
Provinsbyer K.-Stillinger, hvis Indehavere paa
visse Ugedage skulde katekisere Skolebørnene i
Kirken og i øvrigt bistaa Sognepræsten med
Konfirmationsundervisning, Sjælesorg og
lejlighedsvis ogsaa med Prædiken. Fra først avar
de uordinerede, men i Beg. af 19. Aarh.
opnaaede de Tilladelse til Ordination. Efter den
omfattende Nedlæggelse af residerende
Kapellanier 1803 blev det bestemt, at Førstelæreren
ved Borgerskolen i en Række Købstæder skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
