Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katodestraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have, at e E = e v H ell. v = E/H. Naar v er
fundet, bestemmes dernæst e/m.
Foruden de her nævnte Metoder har man
anvendt fl. andre, der dog ikke skal omtales.
Nyere Præcisionsbestemmelser af e/m er udført
af Bestelmeyer, Bucherer,
Classen o. a. De har givet Værdien e/m = 1,76·107,
der antages at være rigtig med en Nøjagtighed
af c. 1 %.
4. Frembringelse ell. Forekomst
af Elektronstraaler. a) Alm. K.
Eksperimenter af Villard synes at vise, at
Elektronerne frigøres fra Katoden i et alm. K.-Rør,
derved at denne bombarderes af positive Ioner.
Det stærke Felt tæt ved Katoden giver
Elektronerne deres store Hastighed, b)
Sekundære K. I et Udladningsrør kan K. dog ogsaa
opstaa paa anden Maade. Har Røret en
Indsnævring, vil der her danne sig et stærkt Felt,
i hvilket de ved Ionisation af Luftmolekylerne
frigjorte Elektroner opnaar en betydelig
Hastighed (Striktions-K.). Gennembores Anoden,
faas bag denne en Strøm af Elektroner, som i
Anodefaldet har opnaaet stor Hastighed
(Anodekanalstraaler). Bestraales et fast Stof
med K., vil det i Alm. udsende sekundære
Elektronstraaler, hvis Hastighed er betydelig
mindre end de primæres (se ndf.). c)
Lyselektriske K. Alle Stoffer udsender ved
Bestraaling med elektromagnetiske Bølger (Lys-,
Røntgen- ell. γ-Straaler) Elektroner med en
kinetisk Energi, som vokser proportionalt med
Straalingens Frekvens (se
Lyselektricitet). Med synligt ell. ultraviolet Lys er
Elektronernes Hastighed meget ringe i Forhold til
Hastigheden af alm. K., men man kan let give
dem enhver ønsket Hastighed ved at lade dem
løbe gennem et passende elektrisk Felt. Ved at
passere gennem en Spændingsforskel V opnaar
en Elektron, der opr. ingen kendelig kinetisk
Energi har, en kinetisk Energi 1/2 m v2 = e V
og altsaa en Hastighed v = √2 e/m V. Indsættes
Værdien for e/m, faas v—5,95·108 √V cm/set, hvor
Talfaktoren dog er beregnet, saaledes at V er tænkt
maalt i Volt. I St f. at anføre Elektroners
Hastighed anfører man ofte den Spændingsforskel,
gennem hvilken de maa løbe for at opnaa
Hastigheden, d) Gløde-K. Glødende Legemer
afgiver Elektroner i et Antal, som vokser uhyre
stærkt med stigende Temp. Richardson,
som har underkastet denne Elektronemission
indgaaende Undersøgelser, angiver for
Størrelsen af den Elektronstrøm, som kan afgives fra
en Overfladeenhed af et glødende Legeme,
Formlen I = A √T e÷B/T, hvor A og B er
Konstanter, som afhænger af Stoffets Art og
Overfladens Beskaffenhed, og T den absolutte
Temperatur. Den gennemsnitlige Hastighed, hvormed
Elektronerne udsendes, stiger med
Temperaturen, men den er i alle Tilfælde forsvindende i
Forhold til Hastigheden af alm. K. Efter
Wehnelt anvendes ofte som Katode en glødende
Platinstrimmel, hvorpaa er anbragt en Plet af
et Metaloxyd; dette forøger nemlig
Elektronemissionen i høj Grad. Nu anvendes dog
næsten altid Glødekatoder, bestaaende af en
Traad af et tungtsmelteligt Metal, f. Eks.
Wolfram. Traaden holdes glødende ved en
elektrisk Strøm. Ved tilstrækkelig høj Temperatur
kan man faa Elektronstrømme paa fl. Ampère
pr cm2 af Glødekatodens Overflade. I Praksis
vil dog ofte den Strøm, man faar, ikke være
bestemt af Glødetraadens Temp., naar denne
blot ikke er for lav, men af
Spændingsforskellen mellem Katoden og Anoden, Afstanden
mellem dem og deres Form. Dette Forhold er
opdaget af Langmuir, som har vist, at det
skyldes Frastødning mellem Elektronerne
indbyrdes. Naar Elektronstrømtætheden er stor,
vil der foran Katoden være en stor rumlig
Tæthed af Elektroner, som vil virke frastødende
paa de Elektroner, som frigøres ved Katoden,
og derved forhindre en større ell. mindre Del
af dem i at forlade denne. De under c) og d)
omtalte Metoder til Fremstilling af K. har stor
Bet. derved, at K. kan frembringes i vilkaarlig
højt Vakuum. Med lysbestraalet Katode ell.
Glødekatode har man den Fordel, at man let
kan give K. den Hastighed, man ønsker. Til
Fremstilling af K. anvendes nu oftest
Glødekatode, da man med en saadan kan opnaa
stærke Elektronstrømme, d) Ved mange
kemiske Processer frigøres Elektroner. Disse
Forhold er kun daarlig undersøgt og skal ikke
omtales nærmere, e) β-Straaler. Disse
Straaler, som udsendes af en stor Del af de
radioaktive Stoffer, har vist sig at bestaa af
Elektroner med meget store Hastigheder, op til
over 99 % af Lyshastigheden. De vil blive
nærmere omtalt under Radioaktivitet.
5. Elektronmassens
Afhængighed af Hastigheden. At alle de ovenfor
omtalte Straaler virkelig ligesom alm. K.
bestaar af frie Elektroner, fremgaar deraf, at
man for dem alle ved Afbøjningsforsøg har
fundet samme Værdi for Forholdet e/m mellem
deres Ladning og Masse som det, der var
fundet for K. Kaufmann fandt dog 1901, at
e/m for β-Straaler er noget mindre end for alm.
K., og at det er desto mindre, jo hurtigere
β-Straalerne er. Senere har man ogsaa for
alm. K. fundet en svag Variation af e/m med v,
og man forklarer disse Forhold ved at antage,
at en Elektrons Masse ikke er konstant, men
vokser med Elektronens Hastighed. Massens
Variation er kun ringe, saa længe
Elektronhastigheden er lille i Forhold til
Lyshastigheden, men naar Elektronens Hastighed
nærmer sig Lysets Hastighed, vokser Massen
hurtig mod uendelig. Nærmere herom, se under
Elektron.
6. Vekselvirkning mellem K. og
Materie. Som omtalt finder der en delvis
diffus Refleksion af K. Sted, naar de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
