Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katodestraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rammer et fast Stof. Maaler man den
Opladning, en Metalplade faar, naar den træffes af
et K.-Bundt under forsk. Indfaldsvinkler,
finder man i Alm., at den negative Opladning af
Pladen aftager med voksende Indfaldsvinkel.
For en vis Størrelse af denne bliver
Opladningen Nul, og for større Indfaldsvinkler oplades
Pladen positivt. Dette hidrører fra, at de
primære K., foruden at de delvis kastes tilbage,
fremkalder en Udsendelse af sekundære
K. fra Pladen. Disse skelnes fra de
reflekterede primære K. derved, at de, som
Afbøjningsforsøg viser, har en meget mindre
Hastighed end de primære. De sekundære K.’s
Hastighed kan f. Eks. svare til et accelererende
elektrisk Felt paa 10—20 Volt. Den er alene
afhængig af Stoffets Art og uafhængig af de
primære Straalers Hastighed. For at der skal
fremkomme sekundære K., maa de primære K.
have en Hastighed, som ligger over en af
Stoffets Art afhængig Værdi. Med voksende
Hastighed af de primære K. vokser Antallet af
sekundære Elektroner, indtil dette naar en
Maksimalværdi. Dette sker, naar de primære
K.’s Hastighed har naaet en Værdi, som svarer
til et Felt paa nogle faa Hundrede Volt; for
større Hastigheder af de primære K. aftager
Sekundærstraalingen med voksende Hastighed.
Naar K. med tilstrækkelig Hastighed træffer
et Stof, udsender dette, som omtalt,
Røntgenstraaler.
Naar K. gaar gennem et Stof, vil der
absorberes en Del af Straalerne, og K. vil
endvidere blive mere ell. mindre diffuse eller
spredte, idet Elektronernes
Bevægelsesretninger ændres ved Sammenstød med
Molekylerne. Lenard har foretaget omfattende
Undersøgelser af disse Forhold. Han fandt, at
naar K.’s Hastighed blot er tilstrækkelig stor,
vil Absorptionskoefficienten med Tilnærmelse
alene afhænge af Stoffets Vægtfylde og være
uafhængig af dets Art ell. Tilstandsform.
Absorptionen aftager med voksende Hastighed af
K. Den er saa lille, at man deraf kan slutte,
at Elektronerne er i Stand til at passere
gennem mange Atomer, uden at fastholdes af disse
ell. at afbøjes synderlig. K. bremses noget
ved at gaa gennem Stof; jo større deres
Hastighed er, desto mindre er Hastighedstabet.
For langsomme Elektroner, d. v. s.
Elektroner, hvis Hastighed svarer til ca. 0—50
Volts accelererende Felt, er Forholdene meget
indviklede og højst forsk. for forsk. Stoffer;
men i de senere Aar er det ved en Række
vigtige eksperimentelle Undersøgelser lykkedes at
skaffe en Mængde detaillerede Oplysninger
om, hvad der sker ved Sammenstød
mellem en Elektron og et Atom eller
et Molekyle. Her skal kun et Par af de
anvendte Metoder antydes. I Alm. anvendes et
Apparat i Lighed med det i Fig. 7 skitserede.
K er en Elektronkilde, f. Eks. en glødende
Wolframtraad, N et Metaltraadnet og P en
Metalplade, som staar i Forbindelse med et
Elektrometer ell. Galvanometer, saaledes at
man kan maale den Strøm, der gaar til P.
Mellem K og N og N og P kan der
tilvejebringes passende elektriske Felter. K, N og P er
indesluttet i en Beholder, som indeholder den
Luftart ell. Damp, der skal undersøges, under
et passende lavt Tryk. Lenard anvendte
følgende Metode. Mellem N og P er der en ret
stor Spændingsforskel saadan rettet,
at Feltet vil drive Elektroner fra P
mod N, og mellem K og N en
mindre, modsat rettet variabel
Spændingsforskel V. De Elektroner, som
udgaar fra
Katoden K,
vil, saafremt
de ikke
bremses ved
Sammenstød med Luftmolekyler, naa
til Nettet N med en kinetisk Energi
1/2 m v2 = e V, og en Del af dem
vil gaa gennem Nettets Masker ind
i Feltet mellem N og P; her vil de
bremses og drives tilbage og altsaa
forhindres i at naa Pladen P. For smaa Værdier
af V iagttager man da heller ingen Opladning af
P, men lader man V vokse, begynder der for en
bestemt Værdi af V at gaa en positiv Strøm
til P. Lenard antog, at denne skyldes positive
Ioner, som dannes, idet Elektronerne ved
Sammenstød med Luftmolekyler ioniserer
disse, d. v. s. sønderslaar dem, saa der dannes
ny frie Elektroner og positive Molekyl- eller
Atomrester. Forsøget viser da, at K. maa have
en ganske bestemt Hastighed for at kunne
ionisere Luftarten; den Spændingsforskel, som er
nødvendig for at give dem denne
Hastighed, kaldes Ioniseringsspændingen.
Franck og Hertz o. a. foretog
omhyggelige Bestemmelser af Ioniseringsspændingen
efter Lenard’s Metode og fandt forsk. Værdier
af denne for forsk. Luftarter og Dampe. Det
har dog senere vist sig, at det, man maaler
paa denne Maade, ikke er
Ioniseringsspændingen, idet den positive Strøm ikke skyldes
positive Ioner, men hidrører fra, at Elektronerne
ved deres Stød mod Luftmolekylerne faar disse
til at udsende elektromagnetisk Straaling,
hvoraf en Del træffer P og løsriver Elektroner fra
dens Overflade. Det, man faar bestemt, er
altsaa den Hastighed, som Elektronerne maa have
for at faa Luftmolekylerne til at udsende
Straaling. At denne Forklaring er rigtig, har Davis
og Goucher vist eksperimentelt ved en
Metode, ved hvilken der benyttes ikke eet, men
to Net mellem K og P. Lader man V vokse
over den Værdi, for hvilken den positive
Opladning af P begynder at vise sig, vil
Strømmen til P vokse ret jævnt, indtil den virkelige
loniseringsspænding er naaet, hvilket giver sig
til Kende ved en meget brat Stigning i
Strømmen. Vil man undersøge, hvilken Virkning
Sammenstødene har paa de stødende
Elektroner, kan dette ske ved at bestemme
Hastighedsfordelingen bl. Elektronerne, efter at de
har passeret gennem Luftarten. Man benytter
hertil en lgn. Anordning som den paa Fig. 7
viste, N maa dog ligge ret tæt ved P. Man
holder V konstant og maaler for forsk. Værdier
af det bremsende Felt den Strøm, som gaar
til P. For Metaldampe ell. enatomige Luftarter
findes da flg. Resultater. Naar V er mindre
 |
| Fig. 7. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
