Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kattegat - Katteguld - Kattehaj - Kattehale - Kattehalefamilien - Kattehoveder - Kattekløver - Kattemaki - Katten af Tønden, slaa - Katter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarstiderne, hvorledes en Forøgelse af det udstrømmende
Vands Masse og Hastighed og deraf flg.
Formindskelse af Saltholdigheden ledsages af en
forøget Saltholdighed i de dybere Lag, altsaa
en Forøgelse af Understrømmens Hastighed,
uden hvilken Omstændighed Østersøens Vand
heller ikke vilde kunne bevare sin
Saltholdighed. Ved at betragte K.’s Form og dets
Beliggenhed mellem Nordsøen og Østersøen bliver
det indlysende, at Vindforholdene i disse
Farvande maa udøve en stor Indflydelse paa
Strømmene i K. Det alm. Forhold er, at Vinde
over Danmark fra NØ. gennem Ø. og S. til V.
giver sydlig Strøm, Vinde fra V. gennem N. til
NØ. derimod nordlig Strøm. Nordøstvind
giver, naar den blæser haardt og længe, altid
sydlig Strøm, ja, som Regel den stærkeste,
sydlige Strøm, hvilket maa foraarsages ved, at
den da ogsaa blæser over den bottniske Bugt
og den finske Bugt. De fremherskende Vinde
i K. er fra V. og SV., navnlig om Efteraaret og
Vinteren, hvor de desuden hyppig optræder som
Storme. De har den Egenskab at falde
sydligere, jo sydligere, man kommer i K., og bliver
altsaa skrallere for Skibe, hvad enten de
benytter dem for Indgaaende ell. Udgaaende. I de
fleste Vintre forekommer der Is i K., som mere
ell. mindre er Skibsfarten til Besvær. Vintre,
hvori Skibsfarten for længere Tid standses p.
Gr. a. Isforholdene, hører til Undtagelserne,
ligeledes helt isfri Vintre.
Naar man ved Besejlingen af K. skal
træffe Valget mellem Østerrenden og
Vesterrenden, er først og fremmest Skibets
Dybgaaende det afgørende. Med usigtbart Vejr ell. om
Vinteren, naar Afmærkningen kan forventes
ikke at være paa Plads, bør Skibe, der stikker
over 5 1/2 m, ikke benytte Vesterrenden p. Gr. a.
de Plader med 6 1/4 m. som findes S. f. Læsø
Rende, saa meget mindre som denne Dybde kan
forringes ved indtrædende Lavvande. I Alm.
søger Skibe, som er bestemte til Sundet og den
østlige Del af Østersøen, Østerrenden, og Skibe,
bestemte til Store Bælt og den vestlige Del af
Østersøen, Vesterrenden, dog under den
Forudsætning, at deres Dybgaaende ikke lægger
nogen Hindring i Vejen, ligesom det maa
erindres, at Drogden og Flinterenden i Sundet kun
kan passeres med c. 7 m Dybgaaende. Saavel
Østerrenden som Vesterrenden er godt
afmærket og belyst. Af Tilflugtshavne findes paa den
danske Side Skagens Havn, Frederikshavn og
for smaa Skibe Grenaa, paa den sv. Side
Göteborg. (Litt.: »Den danske Lods« [1919];
»Beretning fra Kommissionen for videnskabelig
Undersøgelse af de danske Farvande«).
G. F. H.
Katteguld er guldglinsende, skællet Glimmer.
Kattehaj, d. s. s. den storplettede Rødhaj
(Scyllium catulus Müller & Henle = Scyllium
stellare Linn.), se Hajer.
Kattehale (Lythrum L.), Slægt af
Kattehalefamilien, Urter ell. sjælden smaa Buske.
Blomsterne, der sidder i smaa Kvaster, er 4-, 6- ell.
8-tallige og ofte dimorfe ell. trimorfe;
Underbægeret er langt, rørformet og forsynet med
Bibægertænder. 23 Arter. Pilebladet K. (L.
salicaria L.) er fleraarig og har en opret, ofte
meterhøj og firkantet Stængel med
lancetdannede Blade, der kan sidde i tretallige Kredse
ell. være spredte, men hyppigst er modsatte.
De mod Spidsen tæt samlede og talrige
Blomsterstande danner tilsammen et Aks.
Kronbladene er ret store og røde. De 12 Støvdragere
sidder i 2 Etager. Griffelen kan have 3 forsk.
Længder; der findes altsaa 3 Slags Blomster,
kort-, mellem- og langgriflede, hvilket gør
Krydsbestøvning lettere gennemførlig (se
Bestøvning, Planternes, S. 120 og Fig. 2).
Pilebladet K. vokser ved Aa- og Søbredder, i
Grøfter, Moser o. l. St., den er alm. i Danmark og
det sydlige Norge. Blomstrer i Juli—August.
A. M.
Kattehalefamilien (Lythraceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Myrteordenen,
Urter, Buske ell. Træer med modsatte eller
kransstillede Blade, som stedse er hele og
helrandede og mangler ell. har meget smaa
Akselblade. Blomsterne sidder i Klase ell. i Kvaster
i Bladenes Hjørner. De er oftest regelmæssige
og omkringsædige; hyppigst er de sekstallige i
alle Kredse. Bægerbladene er i Knoplejet
klaplagte, Kronen foldet og Støvdragerne indbøjede;
ofte findes Bibæger. Støvvejen, der sidder i
Bunden af Underbægeret, er dannet af 2—6
Frugtblade og bærer en enkelt Griffel med
hovedformet Ar. Frugten er en flerrummet
Kapsel. Frøene mangler Frøhvide. C. 360 Arter,
især tropiske; de har ringe økonomisk Bet.,
enkelte er Farveplanter, andre Prydplanter.
A. M.
Kattehoveder ell. maaske rettere
Kathoveder (af Kartover?), smaa Morterer, som
bruges til Salutering.
F. W.
Kattekløver, se Rundbælg.
Kattemaki, se Halvaber.
Katten af Tønden, slaa, alm.
Fastelavnsleg. En levende Kat anbragtes i en lukket
Tønde, der ophængtes over Gaden, og
Deltagerne, der var forsynede med Knipler, red frem
i langt Optog og slog til Tønden. Den, som
havde Held til at slaa K. af Tønden, blev
Kattekonge. Skikken lever endnu i
tillempet Form som Børneleg, ligesom den ogsaa
stadig holder sig paa Amager.
G. K-n.
Katter, oldtysk Folk, de nuv. Hesser;
lat. Chatti, Chatthi, Catthi, Cazzi,
oldtysk Hassi; Stavemaaden med K. er
mindre rigtig. K. er nærmest i Slægt med Marserne;
deres Efterkommere taler en højtysk Dialekt
af nærmest frankisk Præg. Tacitus roser K.’s
velordnede, næsten rom. disciplinerede
Hærvæsen. K.’s Hovedstad var Mattium, vistnok det
nuv. Metz; fra dem udgik Mattiakerne i
Taunus-Egnen, Bataver paa Øen Betuwe i
Rhindeltaet og Kanninefater i Kennemerland. K., som
ikke vilde tiltræde et vesttysk Forbund mod
Rom, angrebes derfor af Sugambrer og
Cherusker 12 f. Kr.; kom under Rom 10 f. Kr., blev
uafhængige ved Cheruskeren Armins Rejsning
mod Rom 9 e. Kr., tugtedes af Germanicus 15
e. Kr. Mattiakernes Land forblev under rom.
Herredømme. Aar 58 led K. et stort Nederlag
mod Hermundurerne, som fratog dem den øvre
Werra-Dal; den saaledes fastsatte Grænse
skiller endnu Hesserne fra Thüringerne. K. og
Mattiaker støttede Bataveren Civilis under hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
