Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katter - Kattesafir - Katteskind - Katteskæg - Kattesølv - Kattetrappe - Katteurt - Katteøjesten - Kattowitz - Katty Kurgan - Katugle - Katun - Katunja-Søjler - Katunpapir - Katuntrykkeri - Katwijk Afvandingssluse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rejsning mod Rom 69—70. Siden Slutn. af 2.
Aarh. gjorde K. gentagne Indfald paa rom.
Grund; Kejser Caracalla maatte kæmpe mod
dem 213. Omkr. Aar 500 er de komne under
frankisk Herredømme. Efter Frankernes Sejr
over Allemannerne 496 kunde K.’s
Efterkommere Hesserne udbrede sig sydpaa i
Main-Egnene. Derimod mistede de Egnen N. f. Cassel
til Sachserne. K.’s Land Hessen er det eneste
tyske Statsomraade, der med uændret Navn og
Plads gaar tilbage til Oldtiden.
G. S-e.
Kattesafir, se Korund.
Katteskind, navnlig af tamme Katte, udgør
en meget stor Artikel i Pelsvarehandelen. For
at kunne afgive en god Vare maa Dyrene plejes
omhyggelig og slagtes unge, bedst om Vinteren.
Opdrætningen, der navnlig drives i Holland,
Schweiz, Salzburg og Steyermark, gaar særlig
ud paa at frembringe sorte Skind, der betales
højest; Dyrene, der ofte kastreres, hvorved
Skindene bliver smukkere, holdes saa renligt
som muligt i Skure, plejes meget omhyggeligt og
fodres bedst med Fisk. Rent hvide og røde K.
udgør en stor Indførselsartikel i Tyrkiet. K. af
Vildkatten er betydelig større og mere
langhaarede end af tamme K., men udgør ikke nogen
stor Handelsartikel.
K. M.
Katteskæg, norsk Finneskæg (Nardus
L.), Slægt af Græsfamilien af
Byg-Gruppen med en enkelt Art, Stiv K. (N.
stricta L.), der er fleraarig, med tæt,
tueformet Rodstok, og 15—25 cm høj;
Bladene er stive og børsteagtige, de ældre
vandret udspærrede, de yngste oprette. Akset er
ensidigt, og Smaaaksene lidt indsænkede; de er
1-blomstrede og har kun 1 (meget lille)
Yderavne; Dækbladet har Stak. Kun 1 Griffel. Stiv
K. vokser alm. paa mager Sandbund (Heder) og
tillige paa høje Tørveenge saavel i Danmark
som i Norge; den blomstrer i Juni—Juli. Den
er uden Værdi som Foderplante og vrages i
Alm. af Dyrene. Af de med K. bevoksede
Grønninger mellem Klitterne skæres Brændtørv,
idet Rodstokken i Tidens Løb efterlader en tæt
og paa organisk Stof rig Skjold.
A. M.
Kattesølv er sølvglinsende, skællet Glimmer.
Kattetrappe, fr. pignon à redans, i
Bygningskunsten et andet Udtryk for en
Trappegavl, en aftrappet Gavl ɔ: en Gavl, hvis
Sidelinier ikke er rette ell. svungne, men delte i
regelmæssige, retvinklede Afsatser, som minder
om Trinnene paa en Trappe. Paa Taarnene
paa de fleste danske Landsbykirker fra
Middelalderen findes Trappegavle.
(E. S.). C. B-r.
Katteurt (Nepeta L.), Slægt af
Læbeblomstrede (Katteurt-Gruppen), Urter af et meget
forsk. Ydre. Blomsternes Bæger er 15-nervet,
Kronen hvid ell. blaa; dens Overlæbe er lige og
udrandet, Underlæben 3-fliget. Over 150 Arter
i den gl. Verdens nordligere Egne; i Danmark
og Norge findes 2, begge fleraarige. Alm. K.
(N. cataria L.) har opret, 40—60 cm høj
Stængel og æg-hjertedannede Blade; den er overalt
tæt behaaret. Blomsterkransene sidder tæt
sammen mod Spidsen af Stængelen, de øverste i
Hjørnerne af Højblade; Kronen er hvid med
rødprikket Underlæbe. Den vokser ved Gærder
omkr. Byer, hist og her i Danmark, sjælden i
Norge. Vedbend-K., Korsknap (N.
glechoma Benth., Glechoma hederaceum L.) har
krybende Stængel og nyredannede,
rundtakkede Blade og er svagt behaaret. Blomsterne
sidder paa opstigende Skud og kun i Hjørnerne
af Løvblade. Kronen er violet med mørkere og
lysere Pletter i Svælget; Støvknapperne danner
tilsammen en Figur som et Kors. I øvrigt er
Blomsterne udpræget gynodiøciske. Alm. i
Danmark og det østlige Norge ved Grøfter, Gærder
og Skove, som Ukrud i Haver o. s. v.
A. M.
Katteøjesten, en Varietet af brunlig eller
grønlig, klar Kvarts, som er gennemsat af fine,
silkeglinsende Asbesttraade og derved faar et
ejendommeligt Skær. Smuk K. faas bl. a. fra
Malabar og Ceylon og anvendes (sleben en
cabochon) som Ringsten o. l.
(N. V. U.). O. B. B.
Kattowitz [-vits], By i den tidligere preuss.
Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt Oppel,
vigtigt Jernbaneknudepunkt og Centrum for et rigt
Kulgrubedistrikt, har store Jernværker,
Maskinfabrikker, Zinksmeltehytter og Savskærerier og
c. 43000 tyske og polske Indb. K., der tidligere
var en ubetydelig Flække, fik 1867 Stadsret og
er nu Hovedsædet for den øvreschlesiske
Stenkulshandel. Ved Øvreschlesiens Deling 1921 kom
K. under Polen.
G. Ht.
Katty Kurgan, Fort i Provinsen
Serafshan i det russiske Generalguvernement
Turkestan, paa venstre Bred af Serafshan, i
Nærheden af Bokharas Grænse, med 4500
Indbyggere.
M. V.
Katugle, se Ugler.
Katun, glatte, lærredsagtige, temmelig tæt
vævede Bomuldstøjer, sjælden ensfarvede og da
stærkt appreterede, f. Eks. Forkatun og
Sarsenets, oftest med paatrykte
Farvemønstre. Det i K.-Trykkerierne fremstillede
K., i England oftest kaldet calicot, Kaliko, i
Frankrig Indienne, udgør en saa vigtig Artikel,
at c. 1/7 af hele Europas Bomuldsimport
medgaar dertil. K. kom opr. udelukkende fra
Indien, men i 18. Aarh. tog Fabrikationen et
voldsomt Opsving i England og i Beg. af 19. Aarh.
ligeledes i Frankrig (Alsace). Trykningen
foregaar ved Hjælp af graverede Kobbervalser paa
de under Farveri omtalte
Flerfarvetrykmaskiner. Til K. i udvidet Forstand maa
henregnes Stoffer som Shirting, Nankin,
Dowlas, Senge-K. o. a.
K. M.
Katunja-Søjler, Katunja-Snebjerge,
Bjergparti i Altai ved Udspringet af
Katunja, en Kildeflod til Ob. Det højeste Punkt er
Bjelucha (4542 m).
M. V.
Katunpapir, se Buntpapir.
Katuntrykkeri, se Katun.
Katwijk Afvandingssluse [’katvæ^ik-], en
ved Fiskerbyen Katwijk i Prov. Sydholland
liggende Afvandingssluse, der sikrer den »gamle
Rhins« Udløb gennem den nuv. Klitrække.
Slusen er et meget interessant
Vandbygningsarbejde, den er bygget 1807 og senere udvidet 1841
og bestaar af 3 Grupper af Afvandingssluser
med henh. 4, 8 og 10 Porte i hver Gruppe; bag
Sluserne findes Samlebassiner, hvori Vandet
under Flodtid opsamles, medens det saaledes
opsamlede Vand faar frit Afløb i den paafølgende
Ebbe.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
