- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
715

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kauffmann, Hermann og Hugo - Kauffmann, Vilhelm Frederik Ludvig - Kaufman, Asmus - Kaufmann, Carl Richard Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

modnedes hans Kunst under Opholdet i
Malerkolonien i Cronberg (Taunus); bosat fra 1871 i
München paavirkedes han af Piloty’s maleriske
Retning. Han er fortrinsvis Bondelivsmaler,
skildrer drastisk-humoristisk, i de gl. holl.
Genremaleres Aand og ogsaa ofte med deres
brunlige Ateliertone. Foruden talrige fornøjelige
Folkelivsbilleder har man spredtvis af ham
Værker af alvorligere Grundpræg, som »Styrtet
ned« (1886); 1900: »Kærlighedserklæring« (Ny
Pinak., München). Videst er han dog trængt
igennem med sine Suiter af Penne-, Tusk- og
Blyantstegninger, saaledes de gennem Lystryk
mangfoldiggjorte Cykluser »Biedermänner und
Consorten«, »Spiessbürger u. Vagabunden« o. a.,
især den morsomme »Hochzeit im Gebirg«, som
K. Stieler har ledsaget med Digte i øvrebayersk
Mundart.
A. Hk.

Kauffmann [’kå^ufman’], Vilhelm Frederik
Ludvig, dansk Officer, Broder til ovenn. H.
A. T. K., f. 25. Marts 1821 i Rendsborg, d. 7.
Jan. 1892 i Nordsjælland, blev Premierløjtnant
i Artilleriet 1842, Skoleofficer ved
Landkadetakademiet 1844. 1848 var han Adjutant hos den
kommanderende Artilleriofficer paa Fyn og blev
derefter Kaptajn ved 2. Batteri, hvormed han
deltog i Kampen ved Kolding, Rye’s Tilbagetog
og Slaget ved Fredericia; 1860 var han med
ved Isted. Efter Krigen ansattes han som
Lærer i tekn. Mekanik og Teknologi ved Højskolen,
blev 1854 Chef for 4. Batteri og var Medlem
af forsk. Kommissioner samt redigerede
»Tidsskrift for Krigsvæsen« 1865—73; desuden
foretog han 1856 en længere Udenlandsrejse,
overværede 1858 en Troppesamling i Skaane og fik
1860 Majors Karakter. Under Krigen 1864
kommanderede K. 4. Batteri, hvis 12-pundige
Riffelkanoner gjorde god Tjeneste som Positionsskyts
under Dybbøls Forsvar; i Marts blev han
tillige Kommandør for Batterierne langs Als Sund
og senere næstkommanderende Artilleriofficer i
Dybbøl-Stillingen. Da det danske Skyts i
Skanserne for største Delen var bragt til Tavshed,
forulempede han Preussernes natlige Arbejder
med sine Kanoner ved Bueskud ud over
Dybbøl-Banke. Efter Dybbøls Fald blev K.
højestkommanderende Artilleriofficer paa Als, indtil
han i Slutn. af Maj sendtes til Konferencen i
London. I Septbr blev han Formand for en
Kommission, der skulde tage Spørgsmaalet om
det danske Fodfolks fremtidige Bevæbning
under Overvejelse, beordredes i den Anledning
1865 til Udlandet og ansattes derefter,
forfremmet til Major, som Stabschef hos
Artillerigeneralen. Hærloven af 1867 gjorde ham til Oberst;
men da han var en Modstander af denne,
fjernedes han fra Stabschef posten og ansattes som
fungerende Tøjmester og 1868 som Chef for
Kbhvn’s Søbefæstning. Denne Stilling beklædte
han med Dygtighed i 11 Aar. idet han samtidig
virkede i mange vigtige Kommissioner, bl. a. i
Forsvarskommiissionen af 1872. 1879 overtog han
Krigsministerportefeuillen, idet han udnævntes
til General uden for Nummer, og hans
Bestræbelser gik da straks ud paa at ordne det
forsømte Forsvarsvæsen (allerede efter Krigen
havde han deltaget i den offentlige Drøftelse om
Ordningen af Landets Forsvar og udgivet: »Om
det danske Monarkis Forsvar i Alm. og
Armeens Organisation i Særdeleshed«). Det
lykkedes ham i Rigsdagssamlingen 1878—79 at
bevæge en Del af Venstre til at slutte sig til
Forslaget om en Bevilling af 6 14-Tommers
Kruppske Kanoner til Kbhvn’s Søbefæstning,
hvorefter han nedsatte 2 Kommissioner, begge
under Kronprinsens Forsæde, hvis Betænkninger
benyttedes til Udarbejdelsen af et Lovforslag
om Hærens Ordning, ledsaget af en
Forsvarsplan. Desuden støttede han den begyndte
Forsvarsbevægelse ved at stille sig velvillig til
Tanken om at lade Officerer holde offentlige
Foredrag. Det i Samlingen 1879—80 indbragte
Hærlovforslag kunde han dog ikke gennemføre,
nærmest fordi han havde søgt Støtte hos den
Berg’ske Gruppe, hvorimod Folketingets Højre
i Forbindelse med de moderate af Venstre
vedtog et nyt Udkast, som 25. Juli 1880 ophøjedes
til Lov. Hans Stilling var derved undergravet,
og skønt det endnu lykkedes ham at
gennemføre en ny Straffelov for Krigsmagten (1881),
traadte han 4. Apr. s. A. tilbage som
Krigsminister og blev derefter Generalløjtnant og
kommanderende General i 1.
Generalkommandodistrikt. Som saadan var han 1883 og 1887 Chef
for Øvelsesdivisionen paa Sjælland og
udnævntes 1888 til Storkors af Dannebrog. 1891 afgik
han p. Gr. a. Alder fra Hæren.
P. Nw.

Kaufman [’ka^ufman’], Asmus, dansk Maler
og Litograf, f. i Nærheden af Haderslev 6.
Oktbr 1806, d. i Kbhvn 24. Juni 1890. Uddannet
som Malersvend og siden paa Akademiet under
J. L. Lund lagde han sig efter Litografien og
udøvede denne Kunst først i 6 Aar i München,
hvor han var Medudgiver af et større
Reproduktionsværk og desuden malede en Del
Landskabsbilleder, fra 1844 i Hjemmet, hvor han
udførte nogle Gengivelser af Malerier i
Nationalgaleriet. Hans ihærdige Forsøg som
Dekorationsmaler, i hvilken Egenskab han
eksperimenterede med forskelligartet Teknik, førte ikke til
store Resultater, og heller ikke i Egenskab af
Landskabsmaler naaede han højt; men som
Litograf indtager han en ret anselig Plads, ikke
mindst ved den Dygtighed, hvormed han
gengav sine Forbilleders Tone og Stoffernes
Karakter. Sin Formue testamenterede han til et
Rejselegat for unge Kunstnere (uddeles af
Akademiet).
(S. M.). P. J.

Kaufmann [’ka^ufman’], Carl Richard
Johannes
, dansk Journalist og Forf., f. i
Assens 19. Septbr 1846, d. i Kbhvn 1. Aug. 1894.
Efter at være blevet Student 1865 kastede K.
sig ind i Journalistikken og var i fl. Aar
Medarbejder ved Hovedstadens større Aviser,
medens han samtidig var en flittig Oversætter og
med Vilh. Møller redigerede de første
Aargange af Ugebladet »Nutiden«. I 1870’erne tog K.
fast Ophold i Paris, hvorfra den jernflittige
Mand sendte Korrespondancer til en Mængde
udenlandske, særlig nordiske Dagblade. En
livfuld Række Skildringer af moderne Pariserliv
har han givet i »Fra det moderne Frankrig«
(1882), »Pariserliv i Firserne« (1885), »Paris
under Masken« (1887) og »Paris under
Eiffeltaarnet« (1889). K. har endelig ogsaa skrevet for
Scenen, dog uden større Talent; det mest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0731.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free