Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaukasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
cm). — Plantevæksten viser en
Fordeling, der svarer til Klimaets Forskelligheder. I
Ciskaukasien hersker træløs Steppe, der dog
mod V., hvor Jordbunden bestaar af
Tschernosem, og Nedslaget er nogenlunde rigeligt, er
græsrig og i stor Udstrækning af de russ.
Kolonister er blevet forvandlet til Agerland. Ø. f.
den 43. Længdegrad bliver Steppen mager, og
hvor den lerede Jordbund er saltholdig,
forsvinder Græsset og afløses af Saltplanter. I
Bakkelandet ved Foden af Kaukasus afløses
Steppen af Løvskove, hist og her afbrudte af
frugtbare Engstrækninger. Sydskraaningen af
Kaukasus er Ugeledes skovrig ligesom den
velvandede vestlige Del af Lavlandet, medens
derimod Kura-Dalen er en træløs Steppe, der først
længst mod S. i Omegnen af Lenkoran afløses
af Skovstrækninger. I Henseende til
Plantevækstens og særlig Skovenes Sammensætning
slutter K. sig nærmest til Mellemeuropa. Kun
ved Sortehavets Kyster i Sortehavs-Distriktet
og Kutais forekommer som underordnet
Bestanddel enkelte stedsegrønne Træer og Buske,
saasom Laurbær, Cistus, Cerasus laurocerasus.
Skovene, i hvis Lysninger Ørnebregner paa
store Strækninger danner vidtstrakte Heder,
bestaar især af Eg, Ælm, Ask, Kastanie (indtil
1100 m), Valnød (indtil 1400 m), Rhus cotinus
o. s. v. Mellem Træerne ranker sig Slyngplanter
i en ellers i Europa ukendt Mængde
(Vinranker, Clematis, Smilax). Noget højere oppe i
Bjergene bliver Bøgen fremherskende. Ved c.
1000 m ophører Vinavlen, medens de første
Birke viser sig i Skovene. Endelig ved en Højde
af 1500—1800 m ophører Rug- og Bygmarkerne
samtidig med Avnhøg, Ask og Ahorn.
Naaletræerne bliver nu hyppigere (Picea orientalis
og Abies nordmanniana), ved Bøgens Forsvinden
i en Højde af 2000 m bliver de eneherskende,
indtil de endelig ved 2100 m faar deres
Grænse. Oven for Skovgrænsen følger Krat, der især
dannes af forsk. Rhododendrer, disses afløses
igen af alpine Græsgange. —
Dyreverdenen er meget rig. Paa Stepperne findes Ulv og
Springhare. I Bjergskovene færdes Hjorte,
Bjørne, Losser og Ræve, den alm. Fasan findes
her vild. Ogsaa sydlige Former, som Panteren,
forekommer i K., ja selv Tigeren skal enkelte
Gange være truffet. Paa Højfjeldet findes en
Stenbuk (Capra caucasica) og Bezoar-Geden
(Capra ægagrus), Lammegribbe og Ørne. En
Plage for Agerbruget er de talrige
Græshopper. — Befolkningen er overordentlig
uensartet, og der gives næppe noget andet Sted
i Verden, hvor saa mange Nationaliteter af saa
forsk. Slægtskab er samlede paa en saa lille
Plet af Jorden. I Ciskaukasien er Russerne i
overvejende Flertal. 1897 talte de allerede 3
Mill. af Ciskaukasiens 3,8 Mill., overvejende
Storrussere, men i den nordlige Del af
Kuban-Distriktet mest Lillerussere. Foruden Russere
findes endnu tilbage Kalmykker, tyrk. Stammer
(Kirgiser, Nogajer) og forsk. Kaukasus-Folk.
Transkaukasien er endnu langt mere broget i
sin nationale Sammensætning. Russerne er kun
faatallige (c. 100000) og spredte over hele
Lancet. Mod Ø. i Kura-Dalen bor de
aserbeidshaniske Tatarer, medens Højlandet ved den tyrk.
Grænse bebos af Armeniere. Ejendommelige for
K. er de saakaldte kaukasiske Folk (s. d.), af
hvilke Karthvelerne bebor Guv. Kutais og en
Del af Tiflis og Kars, medens Daghestan bebos
af et stort Antal Smaastammer. Der
fandtes 1897 3,2 Mill. Russere, 1,1 Mill.
Armeniere, 1,9 Mill. Tyrker, 1,4 Karthvelere,
1,1 Mill. andre Kaukasusfolk. I konfessionel
Henseende hersker lige saa stor
Forskellighed. Russerne (af hvilke mange er
Sekterere, der er forviste fra det egentlige
Rusland) og Karthvelerne er gr.-ortodokse,
Armenierne hører til den monofysitiske Sekt.
Tatarerne og en Del af de østlige Kaukasus-Folk er
shiitiske Muhammedanere, medens
Muhammedanerne i det vestlige K. er Sunnitter. Endelig
Kalmykkerne er Buddhister. —
Næringsveje. Kun i den vestlige Del af K. er Regnen
tilstrækkelig til Agerbrug, de øvrige Egne
bliver det kun muliggjort ved Hjælp af kunstig
Vanding. Der dyrkes Hvede, Rug og
mellemeuropæiske Frugttræer, i Transkaukasien
tillige Majs, Ris og Bomuld, desuden Hamp, Krap
og Vin. I Steppe- og Bjergegnene er dog
Agerbruget indskrænket til smaa Pletter, hvorimod
Kvægavlen (Faar og Heste) er betydelig.
Der produceres ikke ringe Mængder af Uld.
Silkeavlen er særlig vigtig i Guv. Baku og
Jelissavetpol. Skovbruget frembringer
Valnødde- og Buksbomtræ.
Bjergværksdriften er i Transkaukasien af allerstørste
Bet., først og fremmest Produktionen af
Petroleum, der vindes paa Halvøen Apsjeron i Guv.
Baku. Stenkul findes i Juraaflejringer ved
Kutais, ved Achalzych, ved Humarud (Kuban),
Grosnaja (Terek), Kana-Syrya (Daghestan).
Manganerts (Brunsten) af fortrinlig Godhed
brydes ved Sharopan (Kutais) og bliver meget
anvendt i den eng. og amer. Staalindustri.
Stensalt vindes ved Kulpi og Nachitshevan
(begge i Guv. Erivan); Kobber, Jern og Svovl
forekommer, men udvindes kun i ringe
Mængder. Industrien er i stærkt Opsving,
særlig har Petroleumsforekomsterne ved Baku
givet Anledning til Anlæg af
Petroleumsraffinederier og Svovlsyrefabrikker. Tillige findes
Dampmøller, Stearinfabrikker, Bomuldsvæverier,
Garverier o. s. v. Haandværket er i Tilbagegang,
særlig det forhen berømte Vaabensmederi. Endnu
frembringes gode Guldsmedearbejder og
Tæpper. Handelen er i Opsving. Der udføres
Petroleum, Manganerts, Silke, Uld, Bomuld og
Korn, der indføres alle Slags Fabrikater. En
betydelig Transithandel finder Sted med
Persien. De vigtigste Handelsstæder er Batum,
Baku og Tiflis. Af Jernbanelinier har K.
to, nemlig fra Rostov over Wladikaukas til
Petrovsk ved det kaspiske Hav med Sidebaner
over Jekaterinodar til Novoressijsk og over
Pjætigorsk til Kislovodsk. Den anden Bane gaar
fra Baku til Batum med Sidebaner fra
Zarskaja-poljana til Kutais og fra Samtredi til Poti.
Landet har fl. gode Landeveje. — Hæren
bestaar af to Infanteridivisioner, to kaukasiske
Skyttebrigader, fire Batailloner Fodkosakker, en
Kavaleridivision, en Brigade Terek-Kosakker,
en Brigade Kuban-Kosakker, 1 1/2 irregulært
Kosakregiment, to Artilleribrigader, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
