Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaution - Kautionsforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maattet føre mod Hovedskyldneren for at
kunne holde sig til ham, men skal da paa den
anden Side kun erlægge, hvad Kreditor ikke har
kunnet inddrive hos Hovedskyldneren.
Retsforholdet mellem
Kautionisten og Hovedskyldneren. Saa længe
Kautionisten ikke har maattet indfri sit Løfte
ved at betale paa Hovedskyldnerens Vegne, kan
han naturligvis ikke rejse noget Krav mod
denne, medmindre han har betinget sig
Vederlag for at overtage K. ell. som
Delcrederekautionist er berettiget til Provision derfor. Dog
hjemler de fleste Lovgivninger, at Kautionisten,
naar han har paataget sig K. efter
Hovedskyldnerens Anmodning, i Tilfælde, hvor hans Risiko
abnormt forøges, maa kunne løse sig af
Forholdet ved at forlange af Hovedskyldneren, at
denne frigør ham ved enten at betale Kreditor
ell. stille Sikkerhed for Betalingen. En lgn.
Regel hjemler ogsaa D. L. 1—23—15, N. L.
1—21—15. Men af større praktisk Bet. er
Kautionistens Forhold til Hovedskyldneren, naar han
har maattet indløse sin Kautionsforpligtelse. Da
han herved har bragt et økonomisk Offer, der
reelt bør bæres af den, Hovedskyldneren, hvem
Fordelen maa antages at være kommen til
gode, er det den naturlige og i Alm. hjemlede
Følge af hans Opofrelse, at han faar Dækning
herfor ved ligefrem at indtræde i Kreditors
Krav mod Hovedskyldneren og til fuld
Legitimation af sin Ret af Kreditor kan forlange
dette Krav transporteret til sig med de samme
Pante- og andre Fortrinsrettigheder, som det
var udrustet med i Kreditors Haand (jus
cedendarum actionum). Og denne Ret har han efter
de fleste Lovgivninger, hvad enten han har
paataget sig K. efter Anmodning ell. uden en
saadan, men i første Fald vil han tillige have
Krav paa Erstatning for de yderligere
Udgifter, som K. har forvoldet ham.
Ophør af Kautionsforpligtelsen.
Kautionisten vil naturligvis efter alm. Regler
være frigjort, naar han har fyldestgjort sin
Forpligtelse efter Kautionsløftet ell. faar den
eftergivet af Kreditor, ell. den ved Forældelse
ell. paa anden Maade er bortfalden, f. Eks. ved,
at en for Forpligtelsens Varighed sat Tidsfrist
er udløben, ell. Løftet gyldigt er opsagt fra
Kautionistens Side. I sidstnævnte Henseende
maa Kautionisten altid have Adgang til ved
Opsigelse med passende Varsel — ell. endog ofte
uden saadant — at løse sig af sin Bundethed,
naar han har indgaaet K. for en paa ubestemt
Tid stiftet Hovedforpligtelse.
Men hertil kommer, at p. Gr. a. K.’s
Afhængighed af Hovedforpligtelsen vil Ophør af ell.
væsentlige Forandringer i denne meget ofte —
og som Regel — drage Kautionsforpligtelsens
samtidige Bortfald med sig. Saaledes vil denne
sidste ikke blot efter sit Øjemed være falden
bort. naar Hovedskyldneren har betalt ell. paa
anden Maade fyldestgjort Fordringshaveren,
men det samme gælder i Alm. ogsaa, naar
Hovedskyldnerens Forpligtelse er bleven ham
eftergiven af Kreditor ell. væsentlig omformet
ved senere Aftale, da Kautionistens Udsigt til
at faa Erstatning af Hovedskyldneren derved
væsentlig forringes. Ligeledes er det Tilfældet,
naar Hovedskylden er forældet, hvorimod
Kautionsforpligtelsen vedbliver, selv om
Hovedskyldneren ved Tvangsakkord har faaet
Henstand ell. Nedsættelse af Gælden ell. er afgaaet
ved Døden, thi K. skal jo netop sikre Kreditor
mod Tab i slige kritiske Situationer. Endelig
hjemler de fleste Lovgivninger ogsaa, at
Kautionsforpligtelsen kan falde bort ved Forhold
fra Kreditors Side over for Hovedskyldneren,
hvorved han utilbørlig forøger Kautionistens
Risiko, saaledes ikke alene, naar han giver
Hovedskyldneren en usædvanlig Henstand ell.
giver Afkald paa Pant ell. andre
Fortrinsrettigheder, hvormed Fordringen var sikret, men i
Reglen ogsaa, naar han, efter at Fordringen er
forfalden, forsømmer i betimelig Tid at forfølge
Sagen mod Hovedskyldneren ell. at varsko
Kautionisten — jfr. saaledes tysk borgerlig Lovbogs
§ § 776 og 777. Efter dansk Retspraksis anses K.
dog kun at falde bort i de førstnævnte for
Kautionisten mere betænkelige Tilfælde. (Litt.:
Jul. Lassen, »Obligationsrettens specielle
Del« [Kbhvn 1897, §§ 115—21, hvor yderligere
Litteraturfortegnelse findes]).
K. B.
Kautionsforsikring. Denne
Forsikringsgrens Formaal er at yde Arbejdsgivere
(Købmænd, Industridrivende, Banker,
Forsikringsselskaber, Stat, Kommune o. s. v.) Erstatning
for Tab, der paaføres dem ved deres
Funktionærers (Kasserere, Bude, Incassoagenter,
Rejsende, Bogholdere, Lagerforvaltere,
Embedsmænd o. s. v.) uredelige Omgang med
betroede Penge, Værdipapirer ell. Varer.
Arbejdsgiveren kan hos Kautionsforsikringsselskabet
tegne Forsikringen for hver enkelt Funktionær
for sig ell. for et vist Antal Funktionærer under
eet. Mod Betalingen af en Præmie, der varierer
efter Funktionærens Ansvar og Pligter,
Vederhæftighed og hele Vandel samt efter den
Kontrol, der føres med ham, forpligter Selskabet
sig da til inden for en i Policen fastsat
Maksimalsums Grænser at erstatte
Forsikringstageren mulige Besvigelser fra Funktionærens Side.
En Funktionær kan ogsaa selv tegne K., og idet
han da hos sin Principal deponerer Policen,
træder denne i St f. en forlangt kontant
Kaution. Forsikringen letter saaledes kvalificerede,
men uformuende Personer Adgangen til
Opnaaelsen af betroede Stillinger. K.’s første Spor kan
vel følges langt tilbage i Tiden, men det er dog
først omkr. Midten af 19. Aarh. at den faar en
saadan Udformning, at den faar større praktisk
Bet., særlig i England og U. S. A. I Nutiden
har den ikke blot i de angelsachsiske, men
ogsaa i de fleste andre Lande faaet en ikke ringe
Udbredelse. Til Forsikringens Fremme har det
bidraget, at det i fl. Lande ved Lov er bleven
tilladt Embedsmænd at stille Sikkerhed for
Oppebørsler i et af Statsmagten dertil
autoriseret Kautionsforsikringsselskabs Policer i St f.
i Kontanter ell. Værdipapirer. Herhjemme gaves
en saadan Tilladelse ved en Lov af 7. Jan. 1898,
og s. A. fik Dansk
Kautionsforsikrings-Aktieselskab mod at underkaste sig ministeriel Kontrol
og mod at deponere et Beløb i Statskassen den
til Tegningen af saadanne Kautionspolicer for
Embedsmænd nødvendige Anerkendelse.
Chr. Th.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
