Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kautokeino - Kautschuk - Kautsjuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kautokeino, Herred, Alten Sorenskriveri,
Finmark Fylke, (1920) 873 Indb., et
Indlandsherred i Fylkets sydligste Del, støder mod S.
til Finland. Det danner en højtliggende, kun
hist og her i Dalene med Birkekrat bevokset
Højslette, gennemstrømmet af Altenelv, hvis
talrige Bielve danner Afløbet for et Utal af
Vande. Navnet K. er en Forvanskning af
Guovddagæidno, som betyder: midtvejs, nemlig
mellem Alten i N. og Munioniska i S., mellem
Skibotn i V. og Karasjok i Ø. Fjeldene ved
Rigsgrænsen overstiger sjælden 550 m, længer
N. ved Kirken naar Agjeg 634 m, Bæljasjak 565
og længer N. Carra Varre 862 m, hvilket er
Herredets højeste Fjeld; allernordligst gaar
Nuppivarre op til 816 m. Omkr. Kirken er
samlet den talrigste fastboende Befolkning, 141 Indb.
i 28 Huse (1920); faste Bopladser findes for
øvrigt paa fl. St. langs Elvene, saaledes ved Mortas
og Sieppe S. f. Kirken, ved Hemojavre,
Lappojavre og Masi, alle ved Altenelv. Den øvrige
Del af Befolkningen lever som nomadiserende
Lapper med sine Renhjorde omkr. paa
Fjeldene. Elve og Vande er meget fiskerige, og der
er meget stor Vildtrigdom, særlig Ryper,
Multemyrene er meget gode. Gennem K. fører en
meget benyttet Færdselsvej fra Alten til
Karesuanda i Finland, om Vinteren med Renskyds
over Fjeldene, om Sommeren over Land fra
Alten til Masi ved Ladnejavre, herfra i Baad
op over Elven til K., fremdeles et Par Mile S.
over i Baad til Mortas, hvorfra paa Hesteryg
til Karesuanda. K. er nu eget Sognekald;
tidligere laa der et Kapel ved Masi, men det er
forlængst nedlagt. K. var før
Grænsereguleringen af 1751 Fællesdistrikt mellem Norge,
Finland og Sverige. Herredets Areal er c. 7526,6
km2, hvoraf c. 200 km2 Indsøer, 0,5 km2 Eng
og 40 km2 Skov. Antagen Indtægt 1919 393533
Kr og Formue 1563297 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Kautschuk [-tsjuk], d. s. s. Kautsjuk.
Kautsjuk (Gúmmi elásticum, Indian
rubber) og Guttaperka
(Gettaniagummi) er to Stoffer, der begge vindes af forsk.
Planters Mælkesaft, og som, skønt i mange
Henseender indbyrdes forsk., dog har saa
mange Lighedspunkter baade i Egenskaber og
i den Maade, hvorpaa de forarbejdes, at de
her skal omtales under eet. K. findes i en
Mængde, maaske i alle, Planters Mælkesaft,
men kun hos nogle i en saadan Mængde, at
Indvindingen kan betale sig. Bl. de Planter, der
leverer K., kan flg. nævnes. Af Morbærfamilien:
Castilloa elastica i Meksiko, forsk. Arter
Cecropia og Brosimum i Meksiko og Sydamerika,
forsk. Arter Ficus, navnlig F. elastica i
Ostindien; af Singrønfamilien: Urceola elastica og
U. esculenta paa Borneo og Sumatra,
Landolphia Kirkii o. a. Arter L. fra Afrika, Hancornia
speciosa i Brasilien, forsk. Arter Plumeria,
Alstonia, Kicxia o. a. fra Afrika, og Willoughbya
edulis i Ostindien; af Vortemælkfamilien:
Hevea brasiliensis, H. Spruceana og H.
guyanensis i Sydamerika; af de Kurvblomstrede
Parthenium argentatum, Guayuleplanten, i
Meksiko. Saften, Latex, indvindes paa forsk.
Maade, nogle Steder een Gang daglig fra Beg.
af Apr. til Novbr, idet man af Ler laver en
svaleredelignende Skaal, som fastklines til
Træet, ell. man ophænger derpaa smaa Bægre,
Tigelinha, og oven over disse slaar man
derpaa et Hul i Barken, af hvilket der da
udflyder c. 1 l Saft, ell. man skærer hver 14. Dag
et Hul helt ind til Veddet og opsamler den
udflydende Saft i Fordybninger, der er gravede i
Jorden og udforede med Blade. For
Guayuleplanten maa en helt anden Fremgangsmaade
anvendes. Den bliver efter 50 Aar højst 1,5 m
høj og indeholder da i tør Tilstand indtil 10
% K. Den fældes, tørres og pulveriseres og
udkoges derefter med Natronlud under Tryk,
hvorved K. frigøres og bringes til at klumpe
sig sammen ved Kogning med Vand. Saften, der
bestaar af Vand, K., Albumin og harpiksagtige
Stoffer, indeholder K. i Form af smaa Kugler,
der ved Henstand samler sig foroven til et
flødeagtigt Lag. Indvindingen af K. af Saften
sker paa mange forsk. Maader. Den bedste Sort,
Pará-K., indvindes saaledes derved, at man
anbringer Saften i et tyndt Lag paa en Form,
tørrer dette Lag i Røg, anbringer et nyt Lag,
tørrer dette og bliver saaledes ved, idet man
ofte anbringer over 100 Lag paa samme Form.
Man leder ogsaa Saften ned i Gruber i
tørveagtig Jord, gennem hvilken Vandet siver bort,
medens K. bliver tilbage. Ofte bringes Saften
til at koagulere ved Tilsætning af Syre, særlig
Myresyre, hvorefter Koagulet æltes med Vand
for at renses. Naar Saften fortyndes med 4—8
Gange saa meget Vand, flyder K. let op og kan
skummes af, hvorefter den renses ved
Vadskning og tørres. Nogle Planter giver en saa
koncentreret Saft, at denne tørrer ind paa Armen
af den, der foretager Indsamlingen, ell. man
lader den ligefrem tørre ind i flade Kar ell.
paa Træets Bark. I Handelen skelner man
hovedsagelig mellem flg. Sorter: Pará-K. fra
Brasilien i forsk. Former, nemlig 1) som
kugleformede Flasker med en ydre Diameter af c.
15 cm og en indre Diameter af 2—5 cm, altsaa
med en Vægtykkelse af c. 5—6 cm, udvendig
mørk, indvendig lys, undertiden forfalsket med
Sand o. l., der er strøet ind mellem de enkelte
Lag ved Tørringen, 2) som runde Skiver med
en Diameter paa c. 20 cm og en Tykkelse af c.
5 cm, af samme Kvalitet som foregaaende, 3)
som Spækgummi, i store 5—8 cm tykke, 60
cm brede og lange Stykker, rimeligvis
fremstillede ved Opskæring af store cylindriske Flasker,
udvendig ru, næsten sort, indvendig hvid og
porøs, 4) Negro-head, runde Klumper af
forsk. Størrelse og forsk., oftest ringere
Kvalitet. Carthagena-K. fra Nygranada, enten i
10 cm tykke Plader ell. i store, ofte over 50 kg
tunge Klumper, fremstillede ved
Sammenpresning af Plader, helt igennem sort.
San-Salvador-K. ligner ganske foregaaende.
Vestindisk K. er Fællesbetegnelse for de
centralamerikanske Sorter, der oftest ligner
Carthagena. Guatemala-K. er klæbrig,
ildelugtende, af daarlig Kvalitet. Guayaquil-K. er af
meget vekslende Kvalitet, den bedste er lys, den
daarligste mørk og svampet. Undertiden bruges
Betegnelsen »vestindisk« spec. for
Yucatan-K., der er meget eftersøgt i Handelen.
Ostindisk K. fremkommer oftest i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
