Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kautsky - Kautzsch, Emil Friedrich - Kav - Kaval - Kavaler (Herre) - Kavaler (i Befæstningskunsten) - Kavaleri - Kavalierperspektiv - Kavalkade - Kavalla - Kavanagh, Julia - Kavarna - Kavas - Kavate - Kavatine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fagorganisationer (hvis væsentligste Bet. er den
moralske Højnelse af Arbejderne), men ogsaa
politiske Organisationer. Under Krigen har K.
staaet det uafhængige Socialdemokrati nærmest.
I denne Aand redigerer han Partiets
videnskabelige Hovedorgan »Die neue Zeit«, der,
grundlagt 1883, udgives fra Stuttgart. Bl. K.’s
mange litterære Arbejder kan nævnes: »Der
Einfluss der Volksvermehrung auf den Fortschritt
der Gesellschaft« (1880), en Popularisering af
»Karl Marx’es oekonomische Lehren« (1888—90)
og af »Thomas More und seine Utopie« (1888),
som danner Indledningen til hans fortsatte
Fordybelse i Socialismens Historie og Forhistorie i
»Die Vorläufer des neueren Sozialismus« (1895),
der udgør 1. Del af den bredt anlagte, endnu
ikke afsluttede »Geschichte des Sozialismus in
Einzeldarstellungen«. Endvidere den omfangs-
og stofrige Monografi »Die Agrarfrage, eine
Uebersicht über die Tendenzen der modernen
Landwirtschaft« (1899) i hvilken K. hævder
Fordelen ved Stordrift indenfor Landbruget, »Das
Erfurterprogram« (1892), en teoretisk
Udformning af det Program, det tyske Socialdemokrati
vedtog paa Erfurterkongressen 1891, og som stod
uændret i c. 30 Aar, »Bernstein und die
socialdemokratiske Partei« (1899), et Indlæg mod
den »revisionistiske« Bevægelse inden for den
tyske Socialisme, »Die soziale Revolution« (1902),
»Die historischen Leistungen von Karl Marx«
(1908), »Taktische Strömungen in d. deutschen
Sozialdem.« (1911).
Sv. N.
Kautzsch [ka^ut∫], Emil Friedrich,
tysk protestantisk Teolog, f. 4. Septbr 1841 i
Plauen, d. 7. Maj 1910 i Halle. Efter teologiske
Studier i Leipzig og nogle Aars Virksomhed som
Gymnasielærer habiliterede han sig 1869 dér
som Privatdocent, blev 1871 ekstraordinær Prof.,
flyttede det flg. Aar til Basel som Prof.
ordinarius i gammeltestamentlig Eksegese, kom 1880
til Tübingen og 1888 til Halle, hvor han virkede
i samme Egenskab til kort før sin Død. Mest
kendt er K. blevet ved den videnskabelige
Oversættelse af det gl. Test., som han 1890—94
besørgede i Forening med en Rk. Fagfæller; den
viste sig at være et overordentlig nyttigt
Hjælpemiddel og udkom 1909—10 i tredje Oplag. Et
meget værdifuldt Supplement, ligeledes under
hans Redaktion, fulgte 1900, nemlig: »Die
Apokryphen und Pseudepigraphen des Alten
Testaments« I—II; især for den nytestamentlige
Forskning fik dette Værk overordentlig stor
Bet., fordi det i tysk Oversættelse, altsaa i en
for alle Teologer let tilgængelig Form, gengav
en Rk. Skr, som var af den allerstørste
Vigtighed for Forstaaelsen af senjødisk Fromhedsliv.
Af Gesenius’ bekendte Hebraiske Grammatik
besørgede K. 22.—28. Opl. og omarbejdede
efterhaanden helt dette Værk; han er endvidere
Forf. til »Grammatik des Biblisch-Aramäischen«
(1884) og »Die Aramaismen im Alten
Testament« I (1902) samt forsk. mindre, populære
Skr: »Die bleibende Bedeutung des Alten
Testaments« (1902), »Die Poesie und die poetischen
Bücher des Alten Testaments« (1902) o. fl.,
hvori han med Held søgte at frugtbargøre den
moderne videnskabelige Betragtning af det gl.
Testamente for det praktisk-religiøse Behov.
Efter hans Død udkom »Biblische Theologie des
Alten Testaments«, besørget af Sønnen Karl K.
(1911).
H. M.
Kav. I Munkespillet kaldes Keglen, Munken,
hvorefter der kastes, undertiden for Kaven, og
Munkevogteren benævnes da Kavmanden.
Fr. K.
Kaval, 4 særlige Kort i Tarokspil,
forestillende ridende Knægte og rangerende mellem
Damen og Knægten i de 4 Farver.
Carl Br.
Kavaler (fr. cavalier, af lat. cabállus,
Hest), opr. Rytter; Ridder; Adelsmand, Herre,
dansende Herre ved et Bal; en Herre, der
ledsager og beskytter Damer. Under den eng.
Borgerkrig 1642—49 kaldtes Kongens Tilhængere K.
Kavaler er i Befæstningskunsten Betegnelsen
paa et inden for Hovedvolden liggende,
dominerende og ofte af en Grav omgivet Værk, fra
hvis Vold der kunde faas plongerende Ild over
Angriberen. K. anvendtes tidligere meget,
saavel i det bastionære som i det polygonale
Grundrids, men forekommer ikke i den moderne
Befæstning.
Sch. P.
Kavaleri, d. s. s. Rytteri.
Kavalierperspektiv, se
Deskriptivgeometri.
Kavalkade (fr. cavalcade, ital. cavalcáta),
Optog til Hest; Lystridt.
Kavalla, By i Grækenland, Landskab
Makedonien, Nomos Drama, ligger ved Archipelagus,
lige over for Øen Thasos, er amfiteatralsk
bygget og har 23000 Indb. Den driver stor
Tobaksindustri og er efter Saloniki Makedoniens
vigtigste Handelsplads med stor Udførsel af Korn,
Bomuld og fortræffelig Tobak.
C. A.
Kavanagh [’kävəna. ell. kə’vänə], Julia, eng.
Forfatterinde (1824—77), fik sin Opdragelse i
Normandiet og i Paris, men vendte 1844 tilbage
til England sammen med sine Forældre, der
bosatte sig i London. Hun traadte frem for
Offentligheden 1847 med et Børneskrift, The Three
Paths. Derefter kom en lang Rk. Værker, dels
Romaner, der væsentlig behandler eng.
Familieforhold, dels Værker, der skildrer Kvinder og
deres Deltagelse i det offentlige Liv. Af
Romanerne nævnes her: Madeleine, a Tale of
Auvergne (1848), Nathalie (1850). Af den anden Rk.
Værker kan nævnes: Women in France during
the 18th century (1860), Women of
Christianity (1852), French Women of Letters (1862),
English Women of Letters (1862).
(T. L.). I. O.
Kavarna, By i Rumænien, Landskab
Dobrudscha, ligger NØ. f. Varna ved det Sorte Hav
og har Udførsel af Korn.
C. A.
Kavas (arab.) betyder egl. Bueskytte,
Gendarm. I den nyere Tid er K. i Orienten blevet
Betegnelsen for de europæiske Konsulers
uniformerede og bevæbnede Tjenere; de
repræsenterer Konsulernes Autoritet som
Statsmyndighed i Henh. t. Kapitulationerne, foretager
Arrestationer o. l. K. er i Reglen kristne, dog er
dette ikke nødvendigt.
J. Ø.
Kavate (ital., Grube) er en Parade i
Fægtning, ved hvilken man søger at omgaa
Modstanderens Klinge og at vinde en Blottelse.
K. A. K.
Kavatine (ital. cavatina) er i Operaen et
lille melodisk Musikstykke for en enkelt
Sangstemme, af udpræget lyrisk Karakter, mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
