Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kayser, Harald Hartvig - Kayser, Karl Johan Henrik - Kayserling, Meyer - Kaystros - Kazak Luganskij - Kazanlyk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgerskab som Tømmermester. Efter saaledes
at have kæmpet sig frem vandt han hurtig
Terrain. 1848 blev han Borgerrepræsentant,
Formand for Industriforeningen og Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling. Ved Valget til
Rigsforsamlingen stillede han sig som
Nationalliberal, men fik desuagtet ogsaa Stemmer fra
demokratisk Side. Han havde saaledes god
Udsigt til at kunne blive valgt ogsaa til den flg.
Rigsdag, men han søgte ikke Valg til den, da
han ønskede at koncentrere sin offentlige
Virksomhed i Kbhvn’s Borgerrepræsentation, hvor
han da ogsaa snart blev en af de Ledende.
1863—73 og 1884—85 beklædte han Formandssædet
i Forsamlingen, hvorefter han til 1894 var dens
Næstformand. Han fik imidlertid ikke Lov til
at staa uden for Politikken. I det bevægede Aar
1854 kaldte det nationalliberale Parti paa ham,
og 1854—64 var han Medlem af Folketinget
(valgt paa Kristianshavn), 1871—95 kongevalgt
Medlem af Landstinget. I Folketinget var han
saa godt som uafbrudt Medlem af
Finansudvalget, i Landstinget var han en Tid den ene af
dets Næstformænd. Særlig Bet. havde han ved
Behandlingen af saadanne praktiske Love som
f. Eks. Kbhvn’s Byggelov (1856, 1871 og 1889),
paa hvis Anvendelse ude i Livet han desuden
havde stor Indflydelse som Medlem af Kbhvn’s
Bygningskommission (1857—85). Med det
nationalliberale Parti stemte han 1857 for
Næringsloven i fuld Overensstemmelse med
Industriforeningen, som han var Formand for to Gange
(1848—51 og 1853—57). I den havde han, der
1853—64 var Docent i Matematik og
Konstruktionslære ved Kunstakademiet, Lejlighed til at
vise sin store Interesse for Danmarks
Haandværkerundervisnings Udvikling, hvad der
gjorde, at Indenrigsministeriet valgte ham til sin
Delegerede i Teknisk Instituts Bestyrelse, for
hvilken han 1872 blev Formand. Rækken af de
ham betroede Tillidshverv er i det hele
mærkelig stor. Han var Medlem af Kbhvn’s
Overligningskommission, Direktør i Kbhvn’s
Brandforsikring, Medlem af Direktoratet for
Frederika Hospital, Medlem af Overformynderiets
Laanebestyrelse, borgerlig Værge for Frue
Kirke, Medlem af Bestyrelsen for den
Letterstedtske Forening, Efterslægtsselskabets Skole,
Fængselsselskabet i Kbhvn o. s. v., og saa var
han endda altid særlig virksom i alt, hvad der
vedrørte den sønderjydske Sag, og udfoldede
bl. a. gennem Kbhvn’s Understøttelsesforening,
i hvis Hovedbestyrelse han stadig havde Sæde,
en ikke ringe Godgørenhed. Overalt ønskede
man hans Hjælp, og overalt ydede han et
paalideligt Arbejde. Han staar som en utrættelig
virksom og altid sympatetisk Personlighed. Da
han 1895 havde været 50 Aar Borger i Kbhvn,
fejredes han paa forsk. Maade, bl. a. optog
Kbhvn’s Tømmerlav ham som Æresmedlem.
(Litt.: R. Berg, »H. H. K.« [Kbhvn 1917]).
(C. N.). R. B.
Kayser [’ka^lzər], Karl Johan Henrik,
dansk Læge, Nationaløkonom og Politiker, f. i
Kbhvn 20. Decbr 1811, d. smst. 28. Aug. 1870.
K. tog 1834 saavel kirurgisk som medicinsk
Eksamen, 1840 Licentiat- og 1841 Doktorgraden
i Medicin. 1841 blev han Distriktslæge i Kbhvn,
1842 Reservelæge ved Fødselsstiftelsen, 1843
Reservekirurg ved Frederiks Hospital. 1844
konkurrerede han om Professoratet i Kirurgi,
men skønt han alm. ansaas som Sejrherre,
forlod han Konkurrencen, fordi han under
Udarbejdelsen af den sidste Forelæsning opdagede,
at han havde glemt at stille et i Virkeligheden
ret underordnet Spørgsmaal til den undersøgte
Patient. 1845 sendtes han til Grønland i
Anledning af en Epidemi, 1848 blev han Stiftsfysikus
i Odense, men allerede s. A. udnævntes han til
Prof. i Statistik og Statsøkonomi ved
Universitetet. 1865 maatte han p. Gr. a. en
Hjernesygdom søge sin Afsked. — Af største Bet. for K.
blev en Rejse i Udlandet, særlig i Frankrig
1836—39. Her blev han stærkt paavirket af den
ny patologisk-anatomiske Skole og særlig af
Louis’ Anvendelse af Statistik i Medicinen. Da
han kom hjem, grundlagde han sammen med
Ahrensen det endnu eksisterende Ugeskrift for
Læger (1839) og oversatte Gavaret’s Værk om
Lovene for Statistikkens Anvendelse i
Medicinen (1840). Af hans medicinske Arbejder fik
»Den kgl. Fødselsstiftelse i Kjøbenhavn og den
der herskende ondartede Barselfeber« (1845),
der baseret paa statistiske Undersøgelser stærkt
angreb Fødselsstiftelsen, stor Bet. for denne
Anstalts Historie i den flg. Tid. 1852—54 var K.
Medlem af Folketinget, hvor han sluttede sig til
det nationalliberale Parti, og hvor han viste sig
som en særdeles dygtig Ordfører for
Finansudvalget. 1858 valgte Landstinget ham til
Statsrevisor.
G. N.
Af nationaløkonomiske Værker har K. skrevet
»Om Arbejdets Ordning« (1857), i hvilken den
udenlandske liberalistiske Nationaløkonomis
Teorier fremstilles i populær Form. Mere
selvstændig optraadte K. som Statistiker. Foruden
de ovf. berørte Skr. af statistisk Natur har K.
bl. a. skrevet Afhandlingerne »Om Maanedernes
og Aarstidernes Indflydelse paa Dødeligheden«
og »Om Fødselsforholdene i Danmark« i det
kgl. medic. Selskabs Skr. (ny Række, 1848) og
endvidere ved Affattelsen af fl. Indledninger til
Statens Tabelværker været den officielle
Statistik en meget væsentlig Støtte; ham skyldes
saaledes Indledningen til Tabelkommissionens
Selvmords- og Kriminalstatistik, udg. 1847, og det
senere stat. Bureaus Statistik (ny Række I Bd)
ang. Befolkningens Bevægelser 1845—49. Hans
Syslen med Selvmordene affødte det lille
interessante Arbejde »Om Selvmord i Kongeriget
Danmark« (1846), med Uddrag af
Selvmordernes efterladte Breve.
(A. Hk.). Sv. N.
Kayserling [’ka^izərleŋ], Meyer, jødisk
Teolog og Forf., f. 17. Juni 1829 i Hannover. Fra
1870 var han Rabbiner i Budapest. Han har
skrevet en Del om jød. Historie og Litt. Særlig
kendt er hans Biografi af Moses Mendelssohn
(Leipzig 1862, 2. Opl. 1888).
J. P.
Kaystros, Djuma, Kütshük Mendere,
Flod paa Lilleasiens Vestkyst, udspringer paa
Boz Dagh (Oldtidens Tmolus) og falder i
Archipelagus over for Øen Samos.
M. V.
Kazak Luganskij [ka’zak-£u’ganski], se
Dahl, V. F.
Kazanlyk [kazan’lik], Kasanlik, By i
Bulgarien, Landskab Østrumelien, ligger 28 km NV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
