Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kazanlyk - Kazanpasset - Kazanskaja - Kazarer - Kazerun - Kazike - Kazimierz - Kazinczy, Ferenc - Kazwin - Kazwini - Kea - Kean, Charles John - Kean, Edmond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
f. Eski-Zagra, ved den sydlige Fod af Balkan
og ved et lille Tilløb til venstre Bred af
Tundscha., (1910) 11000 Indb., hvoraf to Tredjedele
Bulgarer, en Tredjedel Tyrker. K. ligger ved
den sydlige Adgang til det berømte
Schipka-Pas og var 1877 Midtpunktet for Tyrkernes
Operationer mod Russerne, der besatte den i Jan.
1878. K. er det mest kendte Centrum for
Tilvirkning af Rosenolie.
C. A.
Kazanpasset [ka’zan-] kaldes en 9 km
lang Indsnævring af Donaus Løb ovf. Osava.
Den 1200 m brede Flod maa her pludselig
presse sig ind i en 151 m bred Klippespalte. Paa
Flodens højre Bred gaar den gl. rom.
Trajansvej.
G. Ht.
Kazanskaja [ka’zanskaja] (Kasansk),
Kosakby i de donske Kosakkers Land, ved Don,
nær Grænsen mod Guv. Veronesh, har 17000
Iudb.
G. Ht.
Kazarer [-’za’-], se Chasarer.
Kazerun [-ze-], By i det sydlige Persien, Prov.
Farsistan, mellem Shiras og Bushir, i et
henrivende Bjerglandskab, var tidligere en
betydelig Plads, men er nu gaaet meget tilbage og
har kun 5—6000 Indb. 30 km N. f. K. ligger
Ruinerne af den berømte Sassanideby Shapur
ell. Sapor med talrige Klippe skulpturer.
M. V.
Kazike [ka’sikæ] (sp. cacique), tidligere
Betegnelse for Stammehøvdingerne i Mellem- og
Sydamerika, nu den officielle Titel for
Forstanderne i de af Indianere beboede Sogne i Meksiko
og Guatemala. Navnet skal af Spanierne være
laant fra Indianerne paa St Domingo og herfra
være overført til det øvrige sp. Amerika.
(C. Fr.). K. B.-S.
Kazimierz [ka’zimjærз] (Kasimiersh),
Flække i Polen, 40 km V. f. Lublin, har c. 1500
Indb., for største Delen Jøder, samt en smuk
Kirke, bygget af Kasimir den Store, efter hvem
Byen har faaet Navn. 10. Apr. 1831 stod ved K.
et Slag mellem Polakkerne og Russerne.
G. Ht.
Kazinczy [’kåzintsi], Ferenc, ung. Forf. og
Sprogreformator, f. 27. Oktbr 1759, d. 22. Novbr
1831. Han var først Jurist, derpaa
Skoleinspektør i Distriktet Kaschau (1786—91), men maatte
nedlægge dette Embede, fordi han ikke var
Katolik. Han kastede sig nu over Litteraturen
og Studiet af fremmede Sprog, medens det var
en af hans Hovedbestræbelser at rense og
udvikle sit Modersmaal. For Dramaets Udvikling
interesserede han sig levende og var en Tid
Direktør for et Skuespillerselskab i Pest. 1794
blev han anklaget for at have deltaget i
Martinovics’ Sammensværgelse, arresteret og dømt
til Døden, dog benaadet 1801. Efter at være
kommen paa fri Fod genoptog han sin litterære
Virksomhed som Oversætter af fremmede
Forfattere, som Udgiver af ældre ung. Digtere og
som original Digter. Han har saaledes indført
Sonetten i magyarisk Poesi, og han har indlagt
sig betydelige Fortjenester af sit Sprogs
Udvikling ved at skabe Tusindvis af nye Ord og
Vendinger, hvoraf mange har holdt sig som vigtige
Bestanddele af det magyariske Sprog. Hans
Oversættelser af Gessner, Ossian, Udvalg af
Goethe’s Dramaer, Lessing’s Fabler m. m.
udkom samlede i 9 Bd (1814—16, ny Udg.
1843—44). Han udgav desuden talrige Biografier og
Breve, var fra 1788 Medudgiver af »Magyar
Museum«, udgav fra 1790 »Orpheus« (8 Bd) og
sin Selvbiografi (1818). 1830 blev han Medlem
af det ung. Akademi, og 1859 fejrede dette ham
paa hans Hundredeaarsdag som Skaber af det
moderne magyariske Sprog. Dagbogen om hans
Fangenskab »Orzággyülési Almanach«
(»Rigsdagsalmanak«) blev udgiven af Vahot (1848).
En ny Udg. af hans Skr i 5 Bd udkom 1879.
(C. A. N.). K. S.
Kazwin [kaz’vin], se Kasvin.
Kazwini [kaz’vini], Zakarja ibn
Muhammed, med Tilnavnet K., berømt arab.
Kosmograf (1203—83). Hans Hovedværk er Adjâib
el-machlûqât me Athâr el-bilâd, »Skabningens
Vidundere og Landenes Mindesmærker«.
J. Ø.
Kea, Keos, i Folkesproget Zia, gr. Ø i
Archipelagus, er den nordligste af den vestlige
Rk. af Kykladerne, ligger 13 km Ø. f. Attika’s
Sydspids og er 173 km2 med 5000 Indb. Den er
af oval Form, er bjergrig og naar i Hagios Ilias
568 m. Det er en af de frugtbareste af
Kykladerne og frembringer Vin, Citroner, Figen,
Bomuld og Silke; den vigtigste Udførselsgenstand
er dog Galæbler fra de prægtige Egeskove.
Byen K. ligger omtr. midt paa Øen paa
Oldtidsbyen Julis’ Plads; en i Klippen indhugget Løve
minder endnu om den gl. By. San Nicolaos
paa den nordvestlige Side er den alm.
Landingsplads.
C. A.
Kean [ki.n], Charles John, eng.
Skuespiller og Teaterdirektør, nedenn.’s Søn, f. 18.
Jan. 1811 (?) i Waterford i Irland, d. 22. Jan.
1868 paa Chelsea. K. var opr. bestemt for
Studeringerne. Hans Debut paa Drury-Lane 1827
var meget uheldig, og han søgte til Provinserne.
Her og i Nordamerika vandt han Anseelse og
gjorde, da han 1838 vendte tilbage til London,
ogsaa i denne By stor Lykke som Hamlet. K.
var større Sceneinstruktør end Skuespiller, og
i sin Ledelse af Princess-Theatre i London
(1850—59) lagde han dette for Dagen i en
Række Shakespeare-Forestillinger. Hans Hustru
Ellen K., f. Tree f. Decbr 1805, d. 20. Aug.
1880 i London), udmærkede sig i Fremstillingen
af Shakespeare’s Kvindefigurer. (Litt.: J. W.
Cole, Life and theatrical times of Ch. K.,
I—II [London 1860]).
(A. A.). C. B-s.
Kean [ki.n], Edmond, eng. Skuespiller, f.
4. Novbr. 1787 i London, d. 15. Maj 1833 i
Richmond. K. var uægte Søn af en omflakkende
Skuespillerinde Ann Carey og opvoksede i en
Atmosfære af Artist- og Teaterliv, hvorover der
hvilede et romantisk Skær. En Slægtning,
Artisten Moses Kean, tog sig af ham, uddannede
hans Legeme og anvendte ham til ekvilibristiske
Kunststykker i sine Pantomimer, men gav ham
ogsaa Shakespeare’s Værker til Læsning i
ledige Stunder. Drengens sceniske Talent
uddannedes af Skuespillerinden Jfr. Tidswell, og efter
mange eventyrlige Oplevelser tog han
Engagement ved et omrejsende Skuespillerselskab,
giftede sig og fristede et kummerfuldt Liv;
samtidig med at spille Hamlet, Richard III og andre
Karakterroller maatte han for at tilfredsstille
Publikums Smag optræde som Linedanser og
Bokser. 1814 slog hans Befrielsestime, idet han
modtog et Prøveengagement ved Drury Lane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
