Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keats, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endymion heftig angrebet i Quarterly Review og
Blackwood’s Magazine. Den gl. Overtro, at disse
Angreb havde deres store Andel i K.’s Sygdom
og tidlige Død, er ganske uden Bund i
Virkeligheden. K. siger selv, at hans egen Kritik
har givet ham langt større Smerte, end nogen
Quarterly Review ell. Blackwood’s Magazine var
i Stand til at tilføje. »Jeg tror«, siger han, »at
jeg efter min Død skal blive regnet blandt de
engelske Digtere«. Sammen med Vennen
Reynolds havde han planlagt et Bd poetiske
Fortællinger med Emner tagne fra Boccaccio. K.’s
Bidrag Isabella, or the Pot of Basil blev
fuldendt allerede i Juni 1818. Det viser betydelig
artistisk Fremskridt. Han følte paa denne Tid
en Trang til større Erfaring baade gennem
Handlen og Tænken. Hans overordentlig
interessante Breve fra denne Tid viser hans Aands
Higen og raske Udvikling. En fire Maaneders
Tur (Juni—Septbr) i Nord-England og Skotland
fik Bet. gennem den storslaaede Bjergnatur,
han her for første Gang mødte; desværre ogsaa
ved at tage for stærkt paa hans legemlige
Kræfter og derved give hans tuberkuløse
Anlæg mere Spillerum. Ved sin Hjemkomst fandt
han Broderen, Thomas, heftig angrebet af
Tuberkulose, og indtil hans Død i Decbr vaagede
K. ustandseligt over ham. Som Modvægt mod
sine Bekymringer paabegyndte han i denne Tid
et nyt Arbejde: Hyperion, atter med Emne
taget fra gr. Mytologi. Hans Forbillede er her
Milton’s Paradise Lost. Han arbejdede paa det
stødvis, indtil han i Beg. af 1819 helt lagde det
til Side, og det forblev et Fragment for
bestandig — et Fragment som hans Biograf Sir Sidney
Colvin i episk Kraft sætter op ved Siden af
dets Forbillede. Broderens Død var et tungt
Slag for K., som nu, med Undtagelse af den
ganske unge Søster, var den eneste
tilbageblevne af Familien. Broderen George var
allerede i Juni s. A. rejst til Amerika for at prøve
Lykken der. Hertil kom andre Kvaler. Han
havde hos en af sine Venner mødt en ung
18-aarig Dame, Frk. Fanny Brawne, i hvem han
hurtig forelskede sig saa skinsygt
lidenskabeligt, at det ganske berøvede ham hans
Sindsligevægt. Digtene To Fanny og La belle Dame
sans Merci sammen med de smertefyldte
Kærlighedsbreve viser os hans Lidenskabs
Voldsomhed. Sorgerne og Kvalerne var dog næppe
omsonst, de fuldbyrdede den Modningsproces,
der allerede var begyndt, og skabte i den
meget korte Tid, som endnu var ham beskaaret,
Digte, der nu regnes bl. den eng. Poesis
lødigste. I Jan. skrev han The Eve of St Agnes og
paabegyndte det aldrig fuldendte The Eve of
St Mark — præ-Raphaelitisk før
præ-Raphaelismen — og i Tiden fra Febr til Juni de 5 af
de 6 berømte Oder: On Indolence, On
Melancholy, On a Greecian Urn, To Psyche og To a
Nightingale. Lige siden Rejsen til Nordengland
havde han lidt af Hæshed, og da dette
Halsonde i Løbet af Vinteren forværredes, flyttede
han i Juli først til Øen Wight og senere —
da Klimaet her snarere forværrede end
bedrede hans Tilstand — til Winchester, hvor han
blev til Oktbr. I denne Periode skrev han
Tragedien Otho the Great, Digtet Lamia og Ode
to Autumn. Hans pekuniære Stilling var paa
denne Tid alt andet end lys. Broderen i
Amerika trængte til Penge, og Artiklerne i
Quarterly Rev. og Blackwood Magazine havde
forringet hans Udsigter til ved sin Digtning at
tjene til Livets Ophold. Han besluttede sig saa
til at prøve Journalistik og flyttede derfor til
London, men hans Lidenskab rasede heftigere
og heftigere og vanskeliggjorde alt Arbejde. I
Beg. af Febr fik han Blodstyrtning; han forstod,
hvad det betød, og tilbød nu Fanny hendes
Frihed, et Tilbud, der blev afslaaet.
Blodstyrtningerne gentog sig, og Lægen beordrede ham til et
mildere Klima. Fra Shelley, der havde hørt om
hans Sygdom, kom der Indbydelse til at være
hans Gæst i Pisa, men K. kunde ikke rive sig løs
fra Fanny, og Tiden trak ud til Eftersommeren.
Endelig 18. Septbr forlod han sammen med
Vennen, Maleren Severn, England og drog til Neapel.
I den eng. Kanal, hvor Skibet laa nogle Dage p.
Gr. a. Vindstille, skrev han, rimeligvis 28. Septbr,
sit sidste Digt, Sonnetten: Bright Star —, der nu
i hans samlede Værker har faaet Titelen Last
Sonnet. I Slutn. af Oktbr naaede Skibet Neapel,
og efter et kort Ophold her drog han og Severn
videre til Rom, hvor de lejede sig ind i Huset
tilhøjre for den spanske Trappe, hvor nu det
lille K.-Shelley-Museum findes, og her
udaandede K. i den opofrende Severn’s Arme den 27.
Febr 1821. Tre Dage senere blev han begravet
paa den protestantiske Kirkegaard nær Cestius’
Pyramide. I Juli det foreg. Aar havde K.’s
tredje og sidste Bd Digte: Lamia, Isabella, and
other Poems set Lyset. I et af sine bitre
Øjeblikke havde K. som sin Gravskrift ønsket
Ordene: »Her ligger en, hvis Navn var skrevet i
Vand«. Spaadommen slog ikke til. Kort efter
hans Død satte Shelley ham i Adonais et
udødeligt Minde, og lidt efter lidt spredtes hans Ry
fra de forstaaende faa til de mange. I Beg. af
30’erne dyrkedes hans Digtning af en lille Skare
Cambridgestudenter, hvoriblandt var
Tennyson, Arthur Hallam, Denisson Maurice, Fitz
Gerald og hans senere første Biograf Lord
Houghton. Tennyson lærte i lige Grad af ham og
Wordsworth, han paavirkede Browning, og fra
hans Digte tog de unge Præ-Raphaelitter
Holman Hunt og Millais Emner for nogle af
deres første Programbilleder. Han er
Ledestjernen for Will. Morris baade i hans
Digtning og hans Kunsthaandværk og bar sammen
med italiensk Digtning og engelske Folkeviser
præget Rossetti, og rundt om i eng. Litterater,
hos Walter Pater, Oscar Wilde, helt op til
Rupert Brooks, sætter han sit tydelige Spor.
En samlet Udg. af hans Værker blev først
udgivet 1834 af R. M. Milnes (Lord Houghton).
Senere er fulgt talrige andre som Poetical
Works and other Writings, ed. by H. B.
Forman, 4 Bd (1883); Complete Works, ed. by H.
B. Forman, 5 Bd (1900—1901) (Litt.: R. M.
Milnes [Lord Houghton], Life, Letters and
Liierary Remains, 2 Bd [1848]; Sidney
Colvin K. [English Men of Letters]; M. W.
Rossetti, Life of K. [Great Writers]; A. E.
Hancock, J. K. [1908]; Sidney Colvin, Life
of J. K. [1917], nu Standardskildringen.
Desuden talrige mindre Afhandlinger, hvoriblandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
