- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
737

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keats, John - Kebbi - Kebes - Kebir - Keble, John - Kebnekaise - Kecskemét - Kedabek - Kedah - Kedar - Kedel - Kedeldal - Kedelfang - Kedelfarvetryk - Kedelflikker - Kedelform - Kedelhus - kedelig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Matth. Arnold i Essays in Criticism II;
A. C. Bradley i Oxford Lectures on Poetry;
G. Sarrazin, Poètes modernes de
l’Angleterre
; Swinburne, Miscellanies; Brandes,
»Naturalismen i England«).
I. O.

Kebbi, Birni-n-K., By i Sudan, britisk
Koloni Nigeria, ligger 47 km V. f. Gando ved
Nigers Biflod Gubbi K., c. 10000 Indb. 1806
erobredes og ødelagdes den næsten fuldstændig
af Fellataherne, men har i de senere Aar faaet
en vis Bet. som Handelsplads.
C. A.

Kebes, græsk Filosof, var fra Theben,
tilhørte de ældre Pythagoræeres Kreds og var
Discipel af Filolaos; han stod tillige i nært
Forhold til Sokrates’ Vennekreds og er os
væsentlig kendt gennem Platon’s Dialog Faidon,
hvori han er en af de mest fremtrædende
Personer. Intet Værk af ham er bevaret, idet det
bekendte lille Skr., som kaldes Kebes’ Billede,
stammer fra Tiden omkr. vor Tidsregnings
Beg. og hidrører fra en ukendt Forf., der har
tilhørt den senere stoiske Skole og været
paavirket af Kynisme og Pythagoræisme; det giver
gennem Forklaring af et allegorisk Maleri en
Fremstilling af de vigtigste moralske
Lærdomme, hvorved den praktiske Indøvelse
fremhæves som det afgørende og al Stræbens Maal,
hvortil al teoretisk Dannelse kun er Middel af
underordnet Bet. Skriftet var meget yndet i
Oldtiden ogsaa hos kirkelige Forf. og blev
det endnu mere i nyere Tid, navnlig i 16. og
17. Aarh., da det ofte blev udg. og overs.
W. N.

Kebir (arab.) betyder »stor«. Ordet
forekommer som Sammensætning i en Mængde
geografiske Egennavne, f. Eks. Tell-el-kebir ɔ: den
store Høj.
J. Ø.

Keble [’ki.b£], John. eng. religiøs Forf. og
Digter (1792—1866), fik sin Opdragelse hjemme
og studerede derefter i Oxford, hvor han vandt
sig et stort Navn ved sin Dygtighed og sin rene
Karakter. Næppe helt med Rette daterer
Kardinal Newman Oxfordbevægelsens Oprindelse
fra K.’s Prædiken National Apostacy (1833).
Spirerne til denne religiøse Bevægelse var af
tidligere Dato, og i det højeste kan K.’s
berømte Prædiken have givet Bevægelsen bevidst
Liv. Derimod har hans Digtning i ikke ringe
Grad haft Indflydelse paa Bevægelsens poetiske
Udtryk. Berømtest er her hans Christian Year
(1827), skønt der er bedre Poesi baade i Lyra
Innocentium
(1846) og i Miscellaneous Poems,
trykt posthumt 1899. 1869 indviedes i Oxford
Keble College til Minde om ham. (Litt.: Sir
J. T. Coleridge
, Life of J. K.; Miss
Yonge, Musings on the Christian Year; C. Price,
Leading Ideas of K.’s Christian Year [1900];
W. Lock, J. K. [1892]; Hon. E. Wood, J. K.
[1909]).
I. O.

Kebnekaise, Sveriges højeste Bjerg. 2123 m
o. H. ligger under 67° 54′ nordl. Br. i
Jukkasjfirvi Sogn, Norrbotten, og er en Del af et stort
Fjeldmassiv S. f. Torneträsk, der mest bestaar
af Hornblendeskifre og Gabbro. Toppen blev
første Gang besteget 22. Aug. 1883 af
Franskmanden Ch. Rabot. Paa Toppen ligger evig
Sne, hvorfra Gletschere glider ned mod N., V.
og Ø.
G. Ht.

Kecskemét [’kæt∫kæme.t], By i Ungarn,
Komitatet Pest, ved Jernbanelinien
Budapest—Verciorova, 85 km SØ. f. Pest, paa den saakaldte
K.-Hede, har en stor Udstrækning. (1910) 68424
Indb. Der findes et Franciskanerkloster, en
katolsk, en kalvinistisk og en lutheransk Skole.
Der fabrikeres Sæbe og Læder og handles med
Kvæg. I Omegnen Korn-, Vin-, Frugt- og
Tobaksdyrkning.
G. Ht.

Kedabek, Kobberværk i det russ.
transkaukasiske Guvernement Jelissavetpol, tilhørte før
Verdenskrigen Brødrene Siemens i Berlin og
producerede sammen med det ligeledes i
Jelissavetpol liggende Kalakent henved 2 Mill.
kg rent Kobber om Aaret.
G. Ht.

Kedah [k.da?], britisk Vasalstat paa
Halvøen Malaka, 8200 km2 med (1911) 245986 Indb.,
af hvilke 195411 muhammedanske Malajer,
33746 Kinesere, 8135 Siamesere, 6074 Indere.
Der udføres Ris, Kautsjuk, Kopra, Tapioka og
Tin. England overtog 1909 Protektoratet over
den forhen siamesiske Vasalstat.
M. V.

Kedar [kre.’da.r], en i gl. Test. omtalt
nordarabisk Beduinstamme, 1. Mos. 25, 13, Søn af
Ismael. Den har været en rig og mægtig
Stamme; Assurbanipal foretog et Krigstog imod den.
J. P.

Kedel, ofte større rundt Kar af Metal, hvis
Form retter sig efter dets Bestemmelse. K. er
oftest smedede af Kobber, som hyppig er
fortinnet, støbte af Jern, som hyppig er emailleret,
ell. af drevet og om fornødent sammennittet
Jernplade. Flade K. benævnes Pander. Gryde
og Kasserolle er særlige Benævnelser for K. i
Husholdningen. Ved K. til Kogning med Damp
anvendes en dobbelt Væg, og Dampen indlades
i Mellemrummet. De største K. anvendes til
Udvikling af Vanddamp (se Dampkedel).
— I Artilleriet kaldes den halvkugleformede
Overgang mellem Kammer og Løb ved
Haubitser og Morterer til Forladning og med
cylindrisk Kammer K.
F. W.

Kedeldal, en kedelformet, hyppigst
kredsrund ell. oval Dal, omgiven paa alle Sider af
Højder. Saadanne Dale forekommer
almindeligst i Vulkanegne (Caldera, Caldeira) ell. i
Karstlandskaber; i disse sidste mangler de ofte
overjordisk Afløb.
C. A.

Kedelfang, se Gudsdom.

Kedelfarvetryk, topisk Farvning med
adjektive Farver (se Farveri).

Kedelflikker, Haandværker, som udbedrer
gl. Kedler af Kobber og Messing. Da K. ofte er
omstrejfende Tatere, betragtes de med en vis
Foragt af den bosiddende Befolkning. De
kinesiske K. forstaar at flikke K. af Støbejern.
F. W.

Kedelform (gartn.), se Æbletræ.

Kedelhus. Medens ved smaa Fabrikker
Dampkedlerne oftest er indlagte i selve
Fabrikbygningen, har de ved større en egen Bygning,
K., som dog ved middelstore Anlæg foruden
Kedlerne tillige i et særskilt Lokale,
Maskinrummet, kan huse Dampmaskinen.
F. W.

kedelig er i snævrere Forstand, hvad der
vækker Kedsomhed (s. d.). Efter den nu alm.
Sprogbrug anvendes k. ogsaa i videre Forstand
til Betegnelse af det utilfredsstillende, hvad der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free