Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kedsomhed - Kedu - Keduscha - Keel - Keeler, James Edward - Keeling-Øer - Keene - Keene, Charles Samuel - Keenes Cement - Keewatin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kedsomhed er den ulystbetonede Tilstand,
der fremkommer hos et normalt, sundt og
udhvilet Menneske ved Mangel paa ell.
utilstrækkelig Afspejling i legemlig ell. sjælelig
Virksomhed. Læsning af en Bog vil f. Eks. kunne vække
K., naar dens Indhold er ensformigt, for lidt
afvekslende, ell. naar det ligger over Individets
Horisont, d. v. s. ikke er i Stand til at
fremkalde Forestillinger og saaledes sætte en
Virksomhed i Gang. Naar en Organisme er i
arbejdsdygtig Stand, vil der altid opstaa en
Stræben efter Virksomhed, efter at omsætte den
forhaandenværende potentielle Energi i
Bevægelse. Man ser det hos de højere Dyr, som
leger, naar de har ædt og hvilet sig, og den
samme Trang er til Stede hos Mennesket og giver
sig ofte det samme Udtryk. Men forhindres en
saadan Energianvendelse i længere Tid,
opstaar K., der vil komme desto lettere i Stand, jo
mere Individet p. Gr. a. mangelfuld aandelig
Udvikling er henvist til ydre Hjælpemidler for
at være virksom. Den, der kan beskæftige sig
med sine egne Tanker, vil være forholdsvis lidt
udsat for K., medens det store Publikum, der
ikke kan underholde sig selv, er henvist til
Forlystelsesanstalterne, som netop tilbyder
Virksomhed af saa let Art, at den efter Dagens
Arbejde kan betragtes som Hvile. Under
Sygdom og andre Svækkelsestilstande, hvor der
ingen Trang er til Virksomhed, opstaar der
heller ikke K. ved fuldstændig Uvirksomhed.
(Litt.: Lehmann, »Hauptgesetze des
menschlichen Gefühlslebens«, 2. Udg. [Leipzig
1914]; Shand, The foundations of character
[London 1914]).
Alfr. L.
Kedu (Kadu), Residentskab i det Indre af
Java, 5458 km2 med (1905) 2338683 Indb., hører
til de frugtbareste Egne af Java. Overfladen er
bakket ell. bjergfuld og hæver sig i Vulkanen
Sumbing til 3336 m. Af andre høje Punkter kan
fremhæves Vulkanerne Merapi (2866 m) og
Merbabu (3116 m). Der dyrkes Ris og Kaffe samt
Tobak af særlig god Kvalitet.
M. V.
Keduscha (hebr. »Helliggørelse«), en af de
vigtigste Bønner i den israelitiske Liturgi,
væsentlig Bestanddel af den saakaldte schemone
esre (de 18 Bønner), udtaler Anerkendelsen af
Guds Hellighed, og er en med Indledningsvers
forsynet Sammenstilling af Skriftstederne: Jes.
6, 3, Ezech. 3, 12 og Ps. 146, 10.
S. L.
Keel [ki.£] (»Baadladning«), eng.
Stenkulmaal, i Newcastle = 8 Chaldrons = 424
Hundredweights, for Cinders = 16 Imperial
chaldrons = c. 11 t Vægt.
H. J. N.
Keeler [’ki.£ə], James Edward, amer.
Astronom, f. 10. Septbr 1857 i La Salle,
Illinois, d. 12. Aug. 1900 i San Francisco,
studerede Astronomi i Baltimore, Heidelberg og
Berlin, ansattes 1881 som Assistent ved
Observatoriet i Alleghany City og blev 1886
Astronom ved Lick-Observatoriet. 1891 blev K.
Direktør for Observatoriet i Alleghany City og
1898 for Lick-Observatoriet. Af K.’s talrige
Afhandlinger i Fagskrifter kan nævnes: A
Spectroscopic proof of the meteoric constitution of
Saturn’s rings, Conditions affecting the form of
lines in the spectrum of Saturn, On some
photographs of the great nebula in Orion (i
Astrophys. Journ. I, II, IX). I sin Afhandling:
Spectroscopic observations of nebulæ (i Publ. of the
Lick Observatory, III, 1894) har K. publiceret
sin Opdagelse og Maaling af Stjernetaagers
Bevægelse i Lysliniens Retning. I Publ. of the
Lick Observatory, VIII, beskrevet det af Common
1879 forfærdigede Crossby Reflector, som blev
opstillet paa Lick 1895, og som han benyttede
til at fotografere Stjernetaager, hvorved han
opdagede et stort Antal ny og tillige fandt, at
de fleste Stjernetaager er af spiralformet
Struktur. I dette Bd er publiceret en Del af
Fotografierne af Stjernetaager og Stjerneklynger, en
samlet Fortegnelse findes i Lick Observ.
Bulletin, Bd VII.
J. Fr. S.
Keeling-Øer [’ki.£iŋ-] (Cocos-Øer), en
Atol af 22 Koraløer, der ligger næsten i en
Cirkel omkr. Lagunen Port Albion eller
Port Refuge, 1260 km SV. f.
Sunda-Strædet. Arealet er 22 km2 med (1911) 749 Indb.,
hvoraf 39 Europæere, Resten for største Delen
Malajer. Klimaet er behageligt og sundt. Øerne
er dækkede af Palmeskove, der leverer
betydelige Mængder af Kokosnødder, Øgruppens
eneste Eksportartikel. Paa Strandbredderne er
Palmekrabben (Birgus) alm. Svin, Rotter og
Fjerkræ er blevne indførte. Øerne opdagedes
(1609) af Keeling og blev (1836) besøgt af
Darwin. 1857 annekteredes de af England og lagdes
under Kolonien Straits Settlements. De danner
et Gods, der tilhører Familien Ross.
M. V.
Keene [ki.n]. By i den nordamerikanske
Stat New Hampshire V. f. Manchester ved
Ashuelot River. Den er Knudepunkt paa
Boston—Maine-Jernbanen og har Fabrikation af
Skotøj, Stole og Spande. (1910) 10068 Indb.
G. Ht.
Keene [ki.n], Charles Samuel, engelsk
Tegner, f. 1823, d. 1891 i London. K. var en
fremragende Illustrator. Han debuterede med
Tegninger til Robinson Crusoe, blev efter en
politisk Satire 1854 mod Louis Napoleon knyttet
til Punch og udførte her mange Tegninger
for Træsnit, endvidere til Once a Week o. a.
Tidsskrifter o. l. K.’s rette Felt var den
borgerlige Satire, rettet mod Middelstanden,
Kontortypen etc.; særlig hans Gadedrenge var et
kunstnerisk Fund. Han skal have været en
menneskesky Særling, der i øvrigt ogsaa
gjorde sin egen Person til Skive for sin Tegnings
Vid. K.’s Tegninger er samlede under Titlen
Our people. (Litt.: Layard, Ch. K. [1892];
The works of Ch. K. [London 1897]).
A. Hk.
Keenes Cement [’ki.ns-] fremstilles ved
at mætte Stukgibs med en Opløsning af 1 Del
Alun i 12 Dele Vand, tørre den og opvarme
den til Rødglødhede. Ved Brugen udrøres den
med samme Alunopløsning, hvorved den
hærdner til en marmoragtig Masse, hvis Tryk- og
Trækstyrke efter 28 Døgn angives til 411 og 37
Atm., naar Vandtilsætningen er 20 %.
E. Su.
Keewatin [’ki.wətin ell. ki’wåtin], tidligere
Territorium i Dominion of Canada, strakte sig
langs hele Vestsiden af Hudson Bugten og
omfattede 1218000 km2 med (1901) 8546 Indb.,
hvoraf c. 2000 Eskimoer og c. 500 Indianere. 1912
blev den største Part af dette Territorium delt
mellem Provinserne Ontario og Manitoba. Det
nordligste K., N. f. 60° n. Br., forenedes med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
