- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
743

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keglesnit - Keglesnitsflader - Keglespejl - Keglespil - Kegnæs - Kehl (d. s. s. Kel) - Kehl (By) - kehle - Kehraus - Kehren, Joseph - Keiat ell. Tikul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(en Parabel og en Hyperbel), der fremstilles ved
Ligningerne, idet x og y betragtes som
skævvinklede Koordinater. Menaichmos viste, at de
saaledes fundne Kurver fremkommer som Snit
i Omdrejningskegleflader, og Apollonios
godtgjorde endelig, at alle plane Snit i cirkulære
Kegleflader er Ellipser, Hyperbler ell. Parabler.
K.’s Teori udvikledes i den gr. Matematik til
en betydelig Højde, særlig af Apollonios. Han
brugte ved sine Undersøgelser meget den
Egenskab ved K., som er udtrykt i denfor alle K.
fælles Ligning y2=pxqx2, hvor ∓ foran det
positive Tal q svarer til henh. Ellipse og
Hyperbel, medens q er 0 ved Parablen. Den
Konstruktion at bestemme den ene Side x i et
Rektangel, hvis anden Side er p, og hvis Areal
er = y2, kaldte Grækerne παραβολή,
Fladeanlæg; skulde x bestemmes saaledes, at der
manglede et Rektangel med Siderne x og qx,
altsaa af given Form, i at Arealet y2 kunde
udfylde Rektangelet px, kaldtes Konstruktionen
elliptisk Fladeanlæg, af ἔλλειψις, Mangel,
medens den hed hyperbolsk Fladeanlæg, af
ὑπερβολή, Overskud, hvis Arealet y2 skulde
overstige Rektangelets Areal med qx2. Herpaa
støttede Apollonios’ Valg af Navne for de 3
Arter K. sig.
Chr. C.

Keglesnitsflader (mat.) kaldes saadanne
Flader, hvis plane Snit alle er Keglesnit. De
deles i Ellipsoider, Hyperboloider og
Paraboloider. Allerede Archimedes behandlede K.,
frembragte ved Drejning af en Ellipse om en
Akse eller af en enkelt Hyperbelgren om den
første Akse, hvilke han kaldte Sphæroider,
henholdsvis Konoider; han var i Stand til at
bestemme Akserne i deres plane Snit samt
Rumfangene af Segmenter begrænsede af dem og en
Plan.
Chr. C.

Keglespejl, et Spejl, hvis spejlende Flade er
dannet som en Kegleflade. Viser stærkt
fortrukne Billeder, der ofte ser ret morsomme ud.
K. S. K.

Keglespil, alm. udbredt Spil paa offentlige
St. i Byernes Udkanter og paa Landet,
sandsynligvis af tysk Oprindelse. Til Spillet hører
en fra 12—20 m lang, ganske lige, jævn og
vandret Keglebane, nogle tunge Kugler af haardt
Træ og 9 Kegler, der opstilles ved Banens
ene Endepunkt i en Firkant med det ene
Hjørne vendt mod Spillernes Plads ved den anden
Ende af Banen; af Keglerne er den midterste
større og kaldes »Kongen«, medens Keglen i
forreste, mod Spilleren vendende Hjørne er
mindre end de andre. — Spillerne, hvis Antal
kan være ubegrænset, skal vælte Keglerne ved
at »slaa« Kuglen hen ad Banen og faar forsk.
Points efter Antallet af væltede Kegler.
Forlader Kuglen Banen, inden den naar Keglerne,
er »Slaget« forfejlet og kaldes en »Pudel«. Ofte
spilles fra et forud bestemt Pointsantal, hvilken
Spillemaade kaldes en »Pot Kegler«.
Carl Br.

Med een stor Kegle, Munken, og Kloder,
Træstykker, som Kasteredskaber øves Spillet under
Navnet Munkespil som en Leg. Med ni
Kegler øvedes Spillet i ældre Tider paa Vej
ell. Mark, idet man kastede med en Trækølle,
kaldet en Bossel ell. en Pindklo. Man spillede
»Hjørnekegler« og »Fire og tyve Kegler«.

I Tyskland er Keglespillet gl. og saare alm.
Allerede ved Offerfester i hedensk Tid skal det
have fundet Anvendelse (Zettler: »Die
Bewegungsspiele«, Wien u. Leipzig 1893). Det
nævnes ofte i den middelalderlige Litteratur, og fra
1530 findes der en Tegning af Hans Beham,
forestillende en Festlighed ved en Kirke. Paa
Billedet ses foruden mange andre Forlystelser ogsaa
Keglespil øvet paa Marken med Kugle.
Kasteren sætter sin ene Fod ved en i Jorden
nedrammet Pæl og kaster efter Keglerne, der, fire
i Tal, synes at være opstillede paa Række. Bag
Keglerne er stillet en Planke paa Kant for at
standse Kuglen.

Om gammelt britisk Keglespil erfarer vi hos
Strutt: Sports and Pastimes (London 1833), at
opr. har Keglernes Antal næppe været fastsat.
To gl. Billeder tyder herpaa, idet man paa det
ene af dem spiller med seks, og paa det andet
med otte Kegler. I begge Spil er Keglerne
opstillede paa en ret Linie, og en af dem er større
end de andre. Som Kasteredskab benyttes en
Klode ell. en Stok. Strutt nævner ogsaa et andet
gl. Keglespil, Closch, der øvedes med Kugle.
Fr. K.

Kegnæs, se Als.

Kehl [ke’l], d. s. s. Kel.

Kehl [ke.l], By i Storhertugdømmet Baden,
i Kredsen Offenburg, ligger ved Rhinen,
overfor Strassbourg, hvormed den er forbunden
ved Jernbane- og Pontonbro. (1910) 8850 Indb.
Fabrikation af Kemikalier og Sæbe m. m. samt
Handel med Kvæg. Fæstningen K. blev opført
fra 1683 af Franskmændene, men kom ved
Freden i Rijswijk (1697) til Baden.
Fæstningsværkerne blev nedrevne 1815. I Aug. 1870 blev
Byen beskudt fra Strassbourg.
G. Ht.

kehle [’ke.lə], d. s. s. kele.

Kehraus [ke’ra^us] ell. Groszvatertanz
er opr. Navnet paa en gl tysk Dans, hvormed
man i tidligere Tid afsluttede
Bryllupshøjtideligheden, umiddelbart før Brudens Uddansning,
o. a. Festligheder. Enkelte Steder (Thüringen
f. Eks.) synges til K. en Vise, der begynder:
»Und als der Groszvater die Groszmutter nahm«.
Schumann har anvendt Melodien fl. Gange, bl.
a. i sidste Sats af sine »Papilions«; ogsaa Bach
har indflettet den i sin »Bauernkantate« (1741).
Nutildags er K. ikke Benævnelsen paa nogen
særlig Dans, men benyttes som Betegnelse for
den sidste Afdansning, den, hvormed man »fejer
ud«, navnlig naar den har en lidt vild og
fejende Karakter.
S. L.

Kehren [’ke.rən], Joseph, tysk
Historiemaler, f. 30. Maj 1817 i Hülchrath ved
Düsseldorf, d. 12. Maj 1880 i Düsseldorf. K. blev Elev
af W. Shadow i Düsseldorf, hjalp Rethel med,
og fuldendte efter dennes Død, Freskocyklus’en
»Karl den Stores Historie« i Aachens Raadhus,
var 1874 sysselsat med Udsmykningen af
Aulaen i Mors’ Lærerseminarium (Freskofrise
fra Jøde- og Kristendoms Historie), og malede
mange, mest religiøse, i Stik ofte gengivne
Staffeliarbejder: »Kristus paa Korset«, »Den gode
Hyrde«, »Slaget ved Zülpich« m. v.
A. Hk.

Keiat ell. Tikul (eng. kyat ell. ticul),
Vægtenhed i Birma, kaldes mest, men urigtig Tical,
anvendes saavel ved Handels- som Guld- og
Sølvvægt = 1/100 Vis (Wiss, viss) = 1,5561 g.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0759.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free