Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keim, Karl Theodor - Keirincx, Alexander - Keiser, Reinhard - Keith - Keith, G. E. - Keith, George - Keith, Jakob - Keith, Robert Murray
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jesu Liv efter kritiske Grundsætninger (»Gesch.
Jesu v. Nazara in ihrer Verkettung mit dem
Gesamtleben seines Volkes« [Bd I—III,
1867—72]). 1873 blev han Prof. i Giessen.
(J. P. B.). A. Th. J.
Keirincx [’kæ^ireŋks], Alexander, flamsk
Landskabsmaler, f. i Antwerpen 1600, d. efter
1652, 1619 Mester i Antwerpens Lukas-Gilde,
senere knyttet til Amsterdam og Utrecht (fl.
Gange paa Rejser til London), hører den
før-Rubens’ske Landskabsstil til. I Kunstmus. i Kbhvn
ses »Skovvej« (1630).
A. Hk.
Keiser [ka^izər], Reinhard, tysk
Komponist, f. 9. Jan. 1674 i Sachsen, d. 12. Septbr
1739 efter de nyeste Oplysninger i Kbhvn. Hans
Uddannelse foregik i Leipzig, hvor han var
Alumnus i Thomas-Skolen og en kort Tid
besøgte Univ. Kun 19 Aar gl fik han sin første
Opera »Basilius« opført ved Hoffet i
Braunschweig, og Aaret, efter tog han Ophold i
Hamburg, der blev Hovedsædet for hans
frugtbare, mangesidige Virksomhed som Komponist,
Kapelmester og Operadirektør. Af den
nydannede Hamburgske Opera — den første nationale
tyske — gjorde han sig fortjent ved en Række
Arbejder, der baade i Kvalitet og Kvantitet
talte betydelig med, i alt ikke mindre end 116
i Tallet. Bl. Sujetterne forekommer ved Siden
af de gængse mytologiske tillige lokalt
hamburgske, som f. Eks. »Störtebecker und Goedje
Michel«, »Die Hamburger Schlachtzeit« etc.
Hans lette Temperament og de finansielle
Vanskeligheder, Operaen ikke undlod at berede
ham, bragte ham til forsk. Tider bort fra
Hamburg. 1719—21 var han i Stuttgart, 1729—30 i
Moskva og Petrograd, endelig 1717 og fl. Gange
i 1720’erne og 1730’erne i Kbhvn, hvor han
komponerede dels for Operaen, dels for Hoffet
og blev belønnet med Titel af kgl. dansk
Kapelmester. Et Værk af ham »Die kgl. dänische
Kammermusik« var planlagt, men naaede ikke
at udkomme. Foruden dram. Musik og
Kammermusik komponerede K. en Mængde
Kirkemusik, Kantater, Oratorier o. l. Som Komponist
staar K. ved sin høje musikalske Begavelse og
saa at sige uudtømmelige Melodirigdom som en
af de ejendommeligste for sin Tid.
A. H.
Keith [ki.þ], By i det nordvestlige Skotland
Banffshire, ligger ved Isla og har en smuk kat.
Kirke og (1921) 4270 Indb. Her holdes i Septbr
Nordskotlands største Kvæg- og Hestemarked.
G. Ht.
Keith [ki.þ], G. E., se Elphinstone.
Keith [ki.þ], George, 10. Jarl Marischal,
f. i Skotland 1693 (?), d. i Potsdam 25. Maj
1778, tjente først under Marlborough, men
deltog senere i Jakobiteropstanden 1715, hvorfor
han blev tvunget til at opholde sig i Udlandet
og mistede sine Godser. Faa Aar efter (1719)
landede han i Skotland med en mindre Styrke
for at rejse Befolkningen til Fordel for Jakob
(III), men blev slaaet og maatte drage bort
igen. I Slutn. af 1740’erne drog han til Berlin,
og blev 1751 preuss. Gesandt i Paris, 1754
Guvernør i Neufchâtel og 1759 Gesandt i Madrid.
S. A. amnesterede Georg II ham, og han drog
tilbage til Skotland, hvor han fik en Del af sine
Besiddelser igen; men 1764 vendte han paa
Frederik II’s indtrængende Opfordring tilbage
til Preussen, hvor han tog Ophold i Potsdam.
Han var en Ven af Voltaire og Frederik II.
C. S. C.
Keith [ki.þ], Jakob, preuss. Feltmarskal,
Broder til ovenn. G. K., f. 1696 i Skotland, falden
ved Hochkirch 14. Oktbr 1758. Han deltog
saavel 1715 som 1719 i Jakobinernes mislykkede
Rejsninger, hvorefter han gik i sp.
Krigstjeneste og deltog 1726—27 i Belejringen af
Gibraltar. Som Generalmajor indtraadte han 1728 i
den russ. Hær, kæmpede først i Polen,
udnævntes derefter til Generalløjtnant og udmærkede
sig i Tyrkerkrigen 1736—39, særlig ved
Stormen paa Otschakov. I Krigen mod Sverige
1741—43 sejrede han ved Wilmanstrand og fordrev
Svenskerne fra Ålandsøerne. 1747 tog han, efter
at have været Gesandt i Sthlm, sin Afsked af
russ. Tjeneste og gik til Berlin, hvor Frederik
den Store, til hvis nærmeste Omgang han kom
til at høre, udnævnte ham til Feltmarskal og
1749 til Guvernør i Hovedstaden. Ved
Syvaarskrigens Udbrud stilledes han i Spidsen for et
Korps, med hvilket han 1756 kæmpede ved
Lowositz og det flg. Aar ved Prag og Rossbach.
1758 ledede han Olmütz’ Belejring, som ham
dog nødsagedes til at hæve. I Septbr s. A. fik
han Overkommandoen over den i Sachsen mod
Daun opererende Hær, men sluttede sig i
Efteraaret til Kongen i Lejren ved Hochkirch.
Han advarede her mod den indtagne farlige
Stilling, idet han udtalte, at Østerrigerne
fortjente at hænges, hvis de lod dem i Ro, hvortil
Kongen svarede, at han haabede, de frygtede
mere for Preusserne end for Galgen. Under
Overfaldet viste K. megen Dygtighed og Energi.
(Litt.: Varnhagen v. Ense, »Leben des
Feldmarshalls J. K.«;
Paczynski-Tenczyn, »Lebensbeschreibung des Feldmarschalls
K.« [Berlin 1896]).
(B. P. B.). O. M.
Keith [ki.þ], Robert Murray, britisk
Officer og Diplomat (1730—95), tilhørte en
anset skotsk Familie og deltog i den østerr.
Arvefølgekrig som Kompagnifører i et skotsk
Regiment i Nederlandene. I Syvaarskrigen vandt
han Udmærkelse som Fører for et af de
Regimenter af skotske Højlændere, der kæmpede
paa Fastlandet som Preussernes
Forbundsfæller. Fra 1769 virkede han som Diplomat, først
som Gesandt i Dresden, derefter Marts
1771—Aug. 1772 i Kbhvn, hvor der tilfaldt ham det
vanskelige Hverv før og under Kongeparrets
Skilsmisseproces at varetage Dronning Karoline
Mathilde’s Interesser paa hendes Broders, den
eng. Konges Vegne. Ved sin Ridderlighed over
for Dronningen og sin faste Optræden over for
de danske Magthavere vandt han sin Konges
og Regerings fulde Paaskønnelse. Vel
formaaede han ikke at hindre Skilsmisseprocessen,
men opnaaede, at ikke blot den eng. Konge,
men ogsaa den eng. Regering fik et afgørende
Ord at sige ved Bestemmelsen af Dronningens
fremtidige Skæbne, saa hun, i St f. til Aalborg,
førtes til Celle i den eng. Konges
hannoveranske Lande. — Efter Opholdet i Danmark
virkede K. endnu i 20 Aar som Gesandt i Wien.
(Litt.: Mrs Gillespie Smyth: Memoirs
and correspondence of Sir R. M. K. with a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
