- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
749

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejsersagnet - Kejsersnit - Kejsersort - Kejsersvamp - Kejser Vilhelm's Kanal - Kejser Vilhelm's Øer - Kejserørn - Kejthaandethed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

[1920], S. 97 f.; A. Olrik,
»Ragnaroksforestillingernes Udspring« [1914], S. 191 f., 197 f.
(A. O.). H. El.

Kejsersnit, den Fødselsoperation, ved
hvilken Fosteret udtages af Livmoderen gennem et
i dennes Væg anbragt Snitsaar. K. anvendes
hovedsagelig, hvor Fødselsvejen (særlig
Bækkenet) er saa snæver, at Fosteret ikke kan
passere. Kan end ikke det sønderdelte Foster
passere, siges K. at være absolut indiceret; kunde
derimod Fosteret nok fremdrages sønderdelt,
men foretrækkes K. for at redde Fosterets Liv,
kaldes dette relativ Indikation for K. K.
udføres saaledes: Bugvæggen gennemskæres paa
langs i ell. nær Midtlinien i c. 20 cm’s
Udstrækbing. Livmoderen presses frem i (ell. ud
gennem) Bugsaaret. dens Væg gennemskæres,
Fosteret udtages og navles, Efterbyrden udtages,
Saaret sammensys, og tilsidst sammensys Saaret
i Bugvæggen. Saaret i Livmoderen lægges
stundom paa langs, stundom paa tværs. I den nyere
Tid har man forsøgt en ændret
Fremgangsmaade, hvorved man uden at passere Bughulen
(ekstraperitonealt K.) skaffer sig Adgang til den
nederste Del af Livmoderen. Denne Metode
skulde være særlig egnet for inficerede Tilfælde,
hvor Faren for Bughindebetændelse var stor,
men den har dog ikke vundet nogen synderlig
Udbredelse. Betegnelsen K. skulde efter Plinius
afledes af ab utero cæso. Det anses dog for
mere sandsynligt, at Operationens hele
imponerende og usædvanlige Natur har bidraget sit til
Oprindelsen af Navnet. Sagnet om Asklepios’
Fødsel ved K. paa Moderen Koronis, udført af Apollo,
peger i denne Retning. K. vides først i Beg. af
17. Aarh. sikkert at være udført paa levende.
Der foreligger vel talrige Meddelelser om
tidligere K., men dels synes der at foreligge
Forveksling med en anden Operation (Bugvægssnit
ved Ekstrauterinsvangerskab), dels synes de at
angaa K. paa Døde (saaledes den i Talmud
omtalte »Jotze Dofan«; — om K. paa Døde, se
ndf.). K. var dog tidligere en meget sjælden
Operation, som man kun greb til, naar alt andet
slog fejl, da Dødeligheden efter den var enorm
(vel mindst 90 %). Hvorvidt man ved levende
Foster var berettiget til at foretage
Embryotomi ell. burde vælge K., og hvem der i det givne
Tilfælde skulde træffe Valget, Forældrene, spec.
Moderen, ell. Fødselshjælperen, har givet
Anledning til talrige Meningsudvekslinger (se
saaledes C. E. Levy, »Om Kollisionen mellem
Perforation og K.« [1840]). Selv i den første Tid
efter Antiseptikkens Indførelse var Resultaterne
af K. yderst slette — det store Flertal af
opererede døde af Sepsis, særlig
Underlivsbetændelse. Da Italieneren Porro 1876 fremkom
med sit Forslag om ved K. at fjerne det meste
af Livmoderen (amputere denne), modtoges
dette Forslag med stort Bifald, da Dødeligheden
herved indskrænkedes til c. 50 %. Men det var
dog kun en kort Tid, at Porro’s Operation
fortrængte det klassiske K. Ved Hjælp af en
forbedret Teknik, særlig m. H. t. Sammensyning,
af Saaret i Livmoderen (den tyske Læge
Sänger har her indlagt sig stor Fortjeneste),
lykkedes det fra Beg. af 1880’erne at opnaa
udmærkede Resultater med K., og Dødeligheden
ved denne Operation er nu næppe 10 % — naar
den udføres under gunstige Forhold (særlig
naar Patienten ikke er forud inficeret) endda
meget mindre. Porro’s Operation anvendes
derfor nu kun undtagelsesvis, hvor der er særlige
Forhold til Stede.

I de senere Aar har den forbedrede Teknik
og Antiseptik, hvorved Dødeligheden for
Mødrenes Vedk. er reduceret til faa Procent,
bevirket, at K. nu anvendes adskilligt hyppigere end
tidligere. I Tilfælde, hvor man før i Tiden
maatte tage sin Tilflugt til en vanskelig
Tangforløsning, Symfysiotomi eller Fremkaldelse af
Fødselen før Tiden, gør man nu meget ofte K.
Operationen anvendes ogsaa i den nyere Tid
ved visse faretruende Tilfælde (Eklampsi, for
tidlig Løsning af Moderkagen, forliggende
Moderkage), hvor Omstændighederne kan gøre,
at denne Forløsningsmetode er baade den
hurtigste og den sikreste.

Medens K. paa Levende saaledes er en
forholdsvis ny Operation, er K. udført paa
Døde
saa langt tilbage i Tiden, som
Menneskeslægtens Historie naar — den omtales allerede
i den gr. Mytologi, og fra Romertiden findes
den, angivelig af Numa Pompilius
udstedte, Lex regia, ved hvilken det under Straf
paalagdes at udføre K. paa. en frugtsommelig
Kvinde straks efter hendes Død. I vore Dage
udføres K. paa en død kun, hvis Svangerskabet
kan antages at være saa vidt fremskredet, at
Fosteret er levedygtigt. Erfaringen har
imidlertid lært, at der ved denne Operation kun
sjældent faas et levende Barn, da dels Fosteret som
Regel lider saa meget under Moderens
Dødskamp, at det, selv om det fødes levende, dog
dør hurtig, dels Øjeblikket for Moderens Død er
vanskeligt at bestemme, og Fosteret hurtigt dør
efter Moderen. Der findes dog, som det synes,
paalidelige Tilfælde, hvor et Barn er født
levende ved K. 6—10 Min. efter Moderens Død.
For at undgaa de nævnte Ulemper har det
været foreslaaet at udføre K. allerede under
Dødskampen ell. i denne Periode med Vold at
uddrage Fosteret ad den naturlige Vej; men
selv om Moderen som Regel vil være
bevidstløs og intet vil mærke til, hvad man foretager
sig, har saadanne Indgreb paa en Døende dog
saa meget frastødende ved sig, at de kun rent
undtagelsesvis finder Anvendelse. (Litt.:
Essen-Möller, »Om Kaj sar snittets Ställning
inom den nutidiga Forløssningskonsten« [Lund
1920]).
(Lp. M.). J. P. H.

Kejsersort, se Blaatræ.

Kejsersvamp, se Giftsvampe.

Kejser Vilhelm’s Kanal, se
Nordøstersøkanal.

Kejser Vilhelm’s Øer, en Gruppe af seks
større og fl. mindre Øer, liggende i det sydlige
Ishav mellem 63 og 64°, 30′ v. L. f. Grw., skilt
fra Grahamsland ved Bismarckstrædet. De er
ubeboede.
C. A.

Kejserørn, se Ørne.

Kejthaandethed. De fleste Mennesker har
fra Fødselen en uvilkaarlig Tilbøjelighed til
fortrinsvis at anvende højre Haand; i
Sammenhæng hermed er Muskulaturen paa højre Arm
kraftigere udviklet end paa venstre. Hos nogle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0765.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free