Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejthaandethed - Kekchi - Kekrops - Keksholm - Kekule, August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Individer er imidlertid venstre Haand den, der
er bedst egnet til Brug, især til alle
komplicerede Handlinger, og disse Individer kaldes
Kejthaandede. Svarende hertil finder man, at
hos Normale er venstre Hjernehalvdel, hvorfra
Nervebanerne til højre Arm og Ben udgaar,
den bedst udviklede; bl. a. ligger Talecentret i
venstre Hjernehalvdel. Hos Kejthaandede ligger
derimod Talecentret i højre Hjernehalvdel, som
er den bedst udviklede.
K. H. K.
Kekchi, et af de til Maya-Stammerne
hørende Kulturfolk, der i førcolumbisk Tid levede
i Guatemala. Deres Sprog tales endnu i enkelte
Landsbyer.
K. B.-S.
Kekrops, en oldgr. Sagnheros, der
væsentlig er knyttet til Attike. Beboerne af Attike
mente om sig selv, at de altid havde beboet
dette Landskab; deres ældste Konger havde
tilhørt Kekropidernes Æt, og den første af dem
var den autoktone (jordfødte) K. Til hans
Regeringstid henlagdes den mellem Athena og
Poseidon opstaaede Strid om Attike, der ved hans
Dom blev afgjort til Athenas Fordel. K. indførte
Dyrkelsen af Zeus Hypatos og Athena Polias og
tænktes som den, der havde lært Indbyggerne
af Attike blidere Sæder og de første
Kulturfremskridt, f. Eks. skal han have indført
Ægteskabet samt afskaffet de blodige
Menneskeofringer og ladet symbolske Ofringer af Kager o. l.
erstatte dem. I St f. Landets opr. Navn Akte
skal en Tid lang være traadt Navnet
Kekropia, der tillige spc. brugtes om dets
Hovedborg. I Ægteskab med Aglauros havde K.
Sønnen Erysichton og Døtrene Aglauros, Herse og
Pandrosos, i Virkeligheden enten gl.
Landsguddomme ell. Omskrivninger for Athena.
Den ældre gr. Historieskrivning nævnte 4
kekropidiske Konger, K., Erechteus (Erichtonios),
Pandion og Aigeus. Den genealogiserende
Historieskrivning (Hellanikos og hans Samtidige)
nævnte endvidere en K. II og Pandion II o. fl.
og antog, at Theseus derefter havde
grundet en ny Kongeæt. K. selv tænkes i den ældre
Tid altid som autokton og fremstilledes som en
ældre Mand med menneskelig Overkrop, men
Slangeben; den senere Tid fremstillede ham i
helt menneskelig Skikkelse. Hans Grav sagdes
at være i Erechteion paa Athens Akropolis, nær
Borgens andre Helligsteder, og han var ogsaa i
den senere Oldtid Genstand for en vis Dyrkelse.
Navnet K. forekommer i øvrigt ogsaa
andensteds, navnlig i Boiotien, hvor det dog næppe
er oprindeligt, Allerede i Oldtidens Slutning
opstod en (i moderne Tid genoptagen) næppe
rigtig Formodning om, at K. skulde være en ægypt.
Indvandrer fra Sais.
H. A. K.
Keksholm [’t∫ækshålm] (finsk Kä-kisa’lmi),
By i Karelen, Finland, med (1916) 2443 Indb.,
er opstaaet omkr. en ældgammel Fæstning af
samme Navn paa to Øer i Vu’oksens nordlige
Udløb i Ladoga. K. erobredes 1293 af
Svenskerne, men genindtoges allerede 2 Aar efter
af Russerne. Senere hørte K. snart til Sverige,
snart til Rusland. Siden 1811 er det finsk
Omraade, Handel og Industri er ubetydelige.
G. Ht.
Kekule [’ke.kule.], August, tysk Kemiker,
f. 7. Septbr 1829 i Darmstadt, d. 13. Juli 1896 i
Bonn, blev 1856 Privatdocent i Heidelberg, var
derefter 1868—65 Prof. i Kemi i Gent, indtil
han i sidstnævnte Aar overtog Professoratet i
Kemi ved Universitetet i Bonn, hvor han
virkede til sin Død. K. var en af den Tids
berømteste
Kemikere og har
udøvet en
betydelig
Indflydelse paa den
moderne kem.
Videnskab.
Hans
videnskabelige
Arbejder
begyndte 1854 med
Opdagelsen af
den til
Eddikesyren
svarende
Svovlforbindelse,
Thiacetsyren;
derefter følger
et Par Aar
senere hans
Afhandling om
Knaldkvægsølv, i hvilken han fremsætter den
for den senere Periode saa betydningsfulde
Anskuelse, at der til de tre hidtil antagne
typiske Forbindelser Klorbrinte, ClH, Vand,
OH2, og Ammoniak, NH3, slutter sig en fjerde
nemlig Sumpgas, CH4. Fra dette teoretiske
Grundlag udvikler hans Tanker sig i de flg.
Tider stedse videre i logisk Følge; han opstiller
Teorien om de »blandede Typer« og naar til
Erkendelsen af Radikalernes forsk. Gyldighed
ell. Valens. I Foraaret 1858 fremkommer den
første af de to Hovedafhandlinger af K., som
har udøvet en saa stor Indflydelse paa den
moderne Kemi; den omhandler de kemiske
Forbindelsers Bygning og Omdannelse samt
Kulstoffets kemiske Natur. Her viser K., at en
Betragtning af alle de Forbindelser, som
indeholder 1 Atom Kulstof, godtgør, at
Kulstofatomet er tetravalent (firegyldigt), og
at de mere sammensatte Kulstofforbindelsers
Bygning lader sig forklare ved den Antagelse,
at fl. Kulstofatomer kan binde hinanden
indbyrdes med nogle af deres Valenser. Denne
Betragtning blev i Fremtiden den ledende ved
Bedømmelsen af de organiske Stoffers Bygning, og
den er det endnu. I de flg. Aartier udfoldede K.
en rastløs Virksomhed. 1860 udkom 1. Hefte af
hans Lærebog i organisk Kemi, et Værk, der
blev modtaget med Begejstring, og som blev
Forbilledet for mange senere Lærebøger, men
som desværre ikke dengang blev fuldendt. 1865
fremkom K. med den anden epokegørende Teori,
idet han forklarede Kulbrinten Benzols
Konstitution (se Benzol og Benzolderivater)
og dermed gav Stødet til den mægtige
Udvikling, som i de flg. 30 Aar foregik med
Undersøgelsen af alle de Forbindelser, der afledes af
Benzol, og hvortil hører en Mangfoldighed af
vigtige og værdifulde Stoffer, bl. a.
Tjærefarvestofferne, hvis Fabrikation har saa stor
økonomisk Bet. I Bonn fortsatte K. sin Virksomhed;
hans Forelæsninger udmærkede sig ved stor
 |
| A. Kekule. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
