- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
753

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keller, Émile - Keller, Ferdinand - Keller, Ferdinand - Keller, Franz og Joseph von - Keller, Friedrich Ludwig - Keller, Gerard - Keller, Gottfried

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Keller [kæ’læ.r], Émile, fr. Politiker, f.
1828, var 1859—63 og paa ny 1869—70 Medlem
af den lovgivende Forsamling. Han støttede
opr. Kejserdømmet, men skilte sig derfra af
Misnøje med dets italienske Politik som en
ubetinget Forsvarer af Pavens verdslige Magt.
Under Krigen 1870 førte han en Friskare og var
1871—75 Medlem af Nationalforsamlingen som
Repræsentant for sin Fødeby Belfort. Han tog
jævnlig Del i Forhandlingerne som en af
Ordførerne for det klerikale og monarkistiske Parti
og fortsatte i Deputeretkammeret 1876—81 og
1885—89 Kampen imod Republikken. Foruden
et Par Flyveskrifter 1865 om den pavelige
Encyklika har han udgivet Histoire de France
(1858, 8. Udg. 1883) og Le général Lamoricière
(2 Bd, 1873).
E. E.

Keller [’kælər], Ferdinand, schweizisk
Arkæolog, f. 20. Decbr 1800, d. 21. Juli 1881 i
Zürich, hvor han tilbragte største Delen af sit
Liv. Ved sin Tydning og sine fortsatte
Undersøgelser af de schweiziske Pælebygninger
indvandt han nyt Stof for Studiet af den
forhistoriske Oldtid og vandt sig europæisk Ry; ved
Siden heraf har han i forsk. Afhandlinger
behandlet andre Emner af Schweiz’ Oldtid og
Middelalder. K.’s »Pfahlbauten«, 1.—8. Bericht,
udkom i »Mittheilungen der antiquarischen
Gesellschaft« i Zürich 1854—79 (2. Opl. af en eng.
Udgave ved J. Ed. Lee udkom 1878 i London i
2 Bd). K.’s øvrige Arbejder er for største Delen
fremkomne i det nævnte Tidsskrift (deriblandt
den betydelige Afhandling »Die römischen
Ansiedelungen in der Ostschweiz«), dels i
»Anzeiger für schweizerische Alterthumskunde«.
C. B.

Keller [’kælər], Ferdinand, tysk Maler,
f. 5. Aug. 1842 i Karlsruhe. Nogle Ungdomsaar
i Brasilien gav Anledning til tropiske
Landskabsstudier (»A. v. Humboldt paa Orinoco«).
Hans Uddannelse foregik i Karlsruhe, i
Landskabskunst under Schirmer, i Historiemaleri
under Canon, hvis Kunstsyn passede for hans
fremragende maleriske Evner, der yderligere
udvikledes, i flygtig dekorativ Retning, ved
Paavirkning fra Makart. Hans »Filip II’s Død«
vakte Opsigt paa Paris-Udstillingen 1867,
derefter malede han bl. a. »Nero ved Roms Brand«
(1873), »Markgrev Ludvig Vilhelm’s Sejr over
Tyrkerne« (1879, Kunsthalle i Karlsruhe),
Freskoen »Bebudelsen« i Heidelbergs
Jesuiterkirke (1870) m. v. Med Forhænget til Dresdens
Hofteater var han inde paa sit Speciale:
figurrige Allegorier, hvis Ensemble han mestrer
med malerisk Virtuositet, men hvis
»schwungvolle« Optrin ofte forekommer den nøgterne
Beskuer usmagelig bombastiske. Af slige
pompøse Værker kan nævnes: figurrige
Kompositioner for Karlsruhes Museum og for
Heidelberg-Universitetets Aula og den grumme
fordringsfulde, men meget tomme Apoteose »Kejser
Vilhelm d. Sejrrige« (Berlins Nationalgaleri, 1888).
Endvidere bl. m. a. Portrætter af Storhertugen
af Baden, Kejser Vilhelm I, Storhertuginden af
Baden og Kejser Vilhelm II i
pompøst-brammende Stil (1893), Selvportræt (1889, Uffizi).
1880 Direktør for Karlsruhes Kunstskole.
A. Hk.

Keller [’kælər], 1) Franz, tysk
Kobberstikker i Kartonmanér, (1821—96), Elev af efterf.
1837—51 uddannedes han videre i Düsseldorf;
K. har stukket »Den gode Hyrde« efter Steinle
(1845), »Frederik Barbarossa’s Død« efter
Rethel (1849), »Skytsengelen« efter Führich (1865),
»Himmeldronningen« efter Deger,
Illustrationerne til Overbeck’s Evangelieværk, Portrætter af
Flüe o. a.

2) Joseph von, tysk Koberstikker,
(1811—73) foreg.’s Broder, lærte først i Bonn og var
derpaa Elev af Hübner i Düsseldorf, senere af
Desnoyers i Paris og af Forster. 1841 drog han
med Understøttelse af den rhinsk-westfalske
Kunstforening til Rom og levede her 4 Aar,
senere drog han til London for at stikke de
Rafael’ske Kartoner i Hamptoncourt, men døde,
inden det første blev fuldendt. Til K.’s vigtigste
Arbejder hører: Disputa, den Sixtinske
Madonna og Treenighedsbilledet fra S. Severo i
Perugia, alle efter Rafael, »Kristus i Graven« efter
A. Scheffer, »Mater dolorosa« efter Deger,
Stikkene efter Hermann’s og Götzenberger’s
Fresker i Düsseldorf, Prinsgemalen Albert’s
Portræt o. a. Portrætter af Cornelius, Immermann
og W. Schadow. Fra 1846 var K. Prof. ved
Düsseldorf-Akademiet. Kobberstiksamlingen i
Kjøbenhavn ejer fl. af K.’s Hovedblade.
(A. Ls.).

Keller [’kælər], Friedrich Ludwig,
schweizisk (tysk) Jurist og Politiker
(1799—1880). Han tog 1822 juridisk Doktorgrad i
Göttingen og blev 1828 Prof. i Civilret i sin Fødeby
Zürich, 1829 tillige Dommer og Medlem af det
store Raad. Han hørte til Lederne for det
frisindede Omslag i Kantonet 1830, var 1832 og
1834 Formand i Raadet og 1831—37 i
Overretten, samt Kantonets Repræsentant ved
Forbundsdagen. Revolutionen 1839, der bragte den
radikale Retning til Magten, fortrængte ham fra
det offentlige Liv, og han drog nu til Tyskland,
hvor han 1843 blev Prof. i Halle og 1847 i
Berlin. Han sluttede sig her til den yderlige
Konservatisme og var 1849 i Preussens andet
Kaminer og 1850 i Erfurt-Parlamentet Talsmand
derfor. Til Løn fik han sin Æts gl. Adel (siden
1487) godkendt med Navnet K. von Steinbock og
blev Medlem af Herrehuset. Han har ogsaa
skrevet vigtige Værker om Romerretten: »Der
römische Civilprocess« (1852, 6. Udg. 1883):
hans Forelæsninger om Pandekterne udgaves
1861.
E. E.

Keller [’kælər], Gerard, nederlandsk Forf.
(1829—99), blev 1850 Stenograf ved
Generalstaterne og 1864 Redaktør af »Arnhemsche
Courant«. K. var en frugtbar og yndet
Novelleforfatter; ogsaa Skuespil og Rejseskildringer
skyldes ham.
A. I.

Keller [’kælər], Gottfried, schweizertysk
Forf., f. i Zürich 19. Juli 1819, d. smst. 16. Juli
1890. Han var fra først af Maler og fik sin
kunstneriske Uddannelse i München 1840—42,
men Nøden tvang ham til at vende tilbage til
sin Hjemstavn, og her gik det snart op for
ham, at han havde større Anlæg for Pennen
end for Penselen. Hans første lyriske Digte og
Kritikker vakte stor Opmærksomhed, og hani
første Digtsamling (1846) vandt saa stærkt
Bifald, at han 1848 med Statsunderstøttede kunde
rejse til Heidelberg for at fuldende sin
Uddannelse. Herfra drog han 1850 til Berlin for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free