- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
755

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keller, Johan Christopher Henrik Rummelhoff - Keller, Sophie Helene Henriette - Kellermann, Bernhard - Kellermann, Caroline Vilhelmine og Christian Laurentz - Kellermann, François Christophe de og François Étienne de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ud, og beredt til med Mund og Pen at skaffe
Talemetoden og dermed de Døvstumme ny og
bedre Vilkaar. Hvor godt det lykkedes, ses
bedst deraf, at K. ved sin Død havde oparbejdet
en lille Skole paa 7 Elever til at omfatte to
Anstalter paa over 150 døvstumme Alumner. Om
Gangen i denne Udvikling, se
Døvstummeanstalten K. nøjedes ikke med at være
Lærer for de Døvstumme, han fulgte dem langt
uden for Skolens Vægge, udgav 1863—64
»Nordiske Blade for døvstumme« og fik 1869 stiftet
en »Forening til Fremme af den døvstumme
Piges Selverhverv«. Under K.’s Virksomhed for
Døvstumme hændte det undertiden, at der
bragtes ham Børn, der ikke var døvstumme, men
aandssvage. I Beg. hjemsendte han disse, men
med sin Nybyggerlyst og sit varme Hjerte for
alle Samfundets Stifbørn kunde han i Længden
ikke støde en Opgave fra sig, der ligesom havde
meldt sig af sig selv. 1865 oprettede han Side
om Side med Døvstummeskolen en Skole for
udviklingsdygtige Aandssvage. Denne Skole blev
allerede 1867 en selvstændig Anstalt, der igen
efterhaanden affødte en Mængde Afdelinger for
forsk. Kategorier af Aandssvage, jfr
Aandssvageanstalter. Midt under Arbejdet for
Oprettelsen af en Landbrugskoloni for
arbejdsføre Aandssvage kaldtes K. bort fra en
Virksomhed, der ved hans personlige Energi og
Dygtighed saavel paa Døvstumme som
Aandssvagevæsenets Omraade trods sin væsentlig
private Karakter var gaaet ind i den alm.
Bevidsthed som, et Led af det Offentliges Omsorg for de
Abnorme. K. var Forf. til forsk. Lærebøger til
Brug i Abnormskolen. Sammen med
Moldenhawer udgav han 1867—84: »Nordisk Tidsskrift
for Blinde-, Døvstumme- og Aandssvageskolen«.
(Litt.: A. Prytz, »Til Minde om Professor
Johan Keller« [1885]; Hj. Keller,
»Døvstummeskolen grundet paa Talemetoden« [Nyborg
1896]).
F. B.

Keller, Sophie Helene Henriette,
f. Rung, dansk Operasangerinde, f. 14. Novbr
1850 i Kbhvn. Som Datter af Syngemester
Henrik Rung og Operasangerinde Pauline Rung, f.
Lichtenstein, fandt hun tidlig i Hjemmet en
omhyggelig Udvikling af sine medfødte
musikalske Evner; efter en yderligere Uddannelse i
Italien debuterede hun 8. Decbr 1869 som
Agathe i »Jægerbruden«, og i over 20 Aar blev
hun en af Operaens paalideligste Støtter;
hendes solide Sangkunst og alsidige musikalske
Begavelse og Uddannelse i Forbindelse med en vis
naturlig, om end noget reserveret, scenisk
Fremtræden, satte hende i Stand til at udføre
de i musikalsk og dramatisk Henseende mest
forskelligartede Partier: ungdommelige
Drengeskikkelser, som Cherubino, Benjamin og Siebel,
Ungpigeroller, som Rødhætten, Anna i »Hans
Heiling«, Liden Kirsten og Aase,
Koloraturpartier, som Rosina i »Barberen« og Leonora i
»Troubadouren«, de mere storladne
Kvindeskikkelser, som Donna Anna, Fru Ingeborg i »Drot
og Marsk«, og selv de Wagner’ske
Kvindeskikkelser Senta, Elisabeth, Elsa og Sieglinde.
Ogsaa som Koncertsangerinde og Sanglærerinde
har K. udfyldt en betydelig Plads. 1894
udnævntes K. til kgl. Kammersangerinde, og 7. Febr
1895 optraadte hun sidste Gang paa det kgl.
Teater.
S. L.

Kellermann [’kælərman], Bernhard, tysk
Forf. f. 4. Marts 1879, har levet en Tid i Rom,
været bosat dels i München, dels i Berlin,
ogsaa besøgt Danmark og lært danske Forfattere
at kende. Han har udgivet Romanerne: »Yesler
und Lie« (1904), »Ingeborg«, »Der Tor«, »Das
Meer« og »Der Tunnel«, af hvilke de sidste er
oversatte paa Dansk, fremdeles »Ein
Spaziergang in Japan« og »Sassayo Yassa«. 1920 udgav
han den store Roman »Der neunte November«,
der Aaret efter blev overs. paa Dansk, en
fængslende og levende Skildring af den tyske
Revolution 1918. K. er en ypperlig Fortæller, der
stiller Figurer og Begivenheder i skarpt Relief og
formaar at vække baade Spænding og
Medfølelse.
C. B-s.

Kellermann, 1) Caroline Vilhelmine,
f. Fjeldsted. dansk Balletdanserinde, f. i
Kbhvn 26. Febr 1821, d. smst., 20. Maj 1881,
uddannet under Bournonville, debuterede 10. Decbr
1837 som Fatme i »Brama og Bayaderen«, hvor
hun dansede sammen med Lucile Grahn, og var
i fl. Aar en af Ballettens bærende Kræfter; som
hendes bedste Rolle fremhæver Bournonville
selv Fiskerens Brud i »Napoli«. Ogsaa paa
Udlandets store Scener hævdede hun smukt den
danske Skoles Ry. 1851 forlod K. Scenen, efter
at hun 1849 havde ægtet

2) Christian Laurentz, dansk
Violoncelvirtuos, f. i Randers 27. Jan. 1815, d. i Kbhvn
3. Decbr 1866. Opr. var han bestemt for
Handelen, men da Faderen 1822 havde bosat sig i
Wien, kom han 1828 ind paa det daværende
Konservatorium, hvor han uddannedes som
Violoncellist under Jos. Merks. Efter i et Par
Aar at have haft Ansættelse i Hofkapellet og
senere i Carls-Teaterets Orkester opgav han sin
Stilling for at foretage omfattende
Koncertrejser, og fra 1836 til 1864 gennemrejste han
hele Europa, besøgte 1836 Pest, 1837 Paris, 1839
(sammen med Ole Bull) Danmark, Finland,
Rusland og Sverige, 1840 Kria, Tyskland og Polen,
1844 Holland, 1846 London, 1852
Donau-Fyrstendømmerne, Rusland, Tyskland, 1857—58 Italien.
I Kbhvn optraadte han første Gang 1839 og blev
senere udnævnt til kgl. Kammermusiker. Af
hans Violoncelkompositioner er kun udkommet
en enkelt Koncertmazurka »Souvenir de Wilna«.
S. L.

Kellermann [kælær’man], 1) François
Christophe de
, Hertug af Valmy, Marskal
af Frankrig, f. i Strassbourg 28. Maj 1735, d. i
Paris 23. Septbr 1820. K.’s Familie stammede
fra Sachsen, hvor den gennem Handel havde
forskaffet sig Rigdomme og Adelsskab. Allerede
1750 traadte han som Kadet ind i Hæren,
avancerede efter 6 Aar til Kaptajn og deltog som
saadan i Syvaarskrigen, hvor han udmærkede
sig, bl. a. ved Friedberg. K. sluttede sig til
Revolutionen, fik 1791 Kommandoen i Alsace og
gjorde den 21. Septbr 1792 sit Navn berømt ved
Sejren ved Valmy, hvor han i Forening med
Dumouriez tvang Koalitionens Hær under
Hertugen af Braunschweig til Tilbagetog. K.
anklagedes for Konventet for ikke at have forfulgt
energisk nok; han klarede sig dog og fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0771.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free