Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kelp - Kelso - Kelter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bølgerne skylles ind paa Kysten, og afskaaren Tang,
som vokser paa Klipper og Sten samt ved
Strandbredden. Den førstnævnte indeholder 25
% mere Kali og 300 % mere Jod end den
sidste. — Efter en ældre Metode tørres Tangen
og indaskes i Gruber, hvorved man faar en
halvt glasagtig Masse, som gennemsnitlig
indeholder 57 % uopløselige Stoffer, 10,2 %
Kaliumsulfat, 13,5 % Kaliumklorid, 16 %
Natriumklorid, 0,6 % Jod og 2,7 % andre Salte. 22 t fugtig
Tang giver 1 t K., som udludes systematisk. Den
uopløste Rest (Kiselsyre, Salte af Kalcium og
Magnium m. m.) afgives til Glasværkerne.
Opløsningen inddampes, hvorved der udskilles
Kalium- og Natriumklorid; Moderluden herfra
giver Kaliumsulfat. Til sidst faar man en
Moderlud, som behandles med Svovlsyre, hvorved
udskilles Svovl, som fraskilles, hvorefter
Opløsningen oparbejdes til Indvinding af Jod. Man
underkaster ogsaa Tangen tør. Destillation,
hvorved man faar brændbare Luftarter,
ammoniakholdigt Vand, Tjære og en kulstofholdig Rest,
af hvilken man udtrækker Saltene med Vand,
medens Kul bliver tilbage. Disse Kul kan
bruges som Surrogat for Benkul.
(O. C.). R. K.
Kelso [’ke£sou], By i det sydøstlige
Skotland, Roxburghshire, paa venstre Bred af
Tweed, med Fabrikation af Agerbrugs- og
Fiskeredskaber. (1921) 3527 Indb. Der findes Ruiner
af et gl. Abbedi. 1 1/2 km V. f. K. ligger Floors
ell. Fleurs Castle, Hertugen af Roxburghs
Hovedsæde. Nær K., ved Teviots Udløb i Tweed,
stod Roxburgh By og Borg, hvorom der
ofte kæmpedes i Grænsekrigen mellem Skotland
og England. Borgen sløjfedes 1460, hvorefter
Byen sygnede hen og forsvandt. Paa Bytomten
holdes endnu Marked hver 5. Aug.
G. Ht.
Kelter, ogsaa skrevet Celter, den
vestligste Folkegruppe af Indoeuropæerne. Navnet
tilhører egl. K. paa Fastlandet, men Grækerne
og Romerne bruger det om hele Folkegruppen.
De gotiske Folk overfører paa K. Navnet paa
en Fastlandsstamme Volcæ, hvoraf vort
»Vælske« (s. d. og Wales). Oldtidens K. skildres
som høje og blonde, men de har i sig optaget
Elementer af forskellige mørkere Racer.
Nærmest K. staar Goter og Italer. I hist. Tid er K.
og de gotogermanske Folk Naboer; fra Italerne
skiltes K. ved Ligurerne. Romerne skelnede: 1)
egl. K. ell. Galler; 2) Belger; 3) Britter; den fra
Britterne skarpt adskilte gæliske Gruppe i
Irland undgik dem (se keltiske Sprog). —
K. maa tidlig være naaet til Britannien; sydpaa
trænger de Ligurer og Iberer tilbage, synes
allerede før 500 f. Kr. at være trængt ind i
Spanien, hvor der opstod en Blandingsrace
Keltibererne; galliske K. erobrer Norditalien fra
Etrusker, Ligurer, Umbrer, ødelægger Rom 390
f. Kr., og strejfer til Syditalien; andre erobrer
de øvre Donaulande fra Ræter og Pannoniere.
Efter Alexanders Død brød K. ind i Thrakien
og hærgede Hellas lige til Delfi, hvorfra de dog
maatte fly (279). Næste Aar gik de over til
Lilleasien. K. sad nu fra Nordskotland og
Gibraltar til Armenien; Grækere og Italer
kappedes om at hverve dem; ogsaa til Afrika kom K.
som puniske Lejetropper. Men Storheden svandt
brat. I Italien kuedes K. af Rom 285—191 f. Kr.,
i Spanien mellem 200 og 19 f. Kr., i Sydgallien
118, i Illyrien 114. K.’s Rige i Thrakien styrtedes
c. 220 af Thrakerne, sammen med hvem K.’s
Rester kom under Rom 7 e. Kr. Lilleasiens K.
dreves c. 235 tilbage til Galatien, hvor de 25
f. Kr. kom under Rom. Samtidig angrebes K. i
Ryggen af gotogermanske Folk. Kimbrer og
Teutoner gennemkrydsede K. fra Østalperne til
Sydvestgallien og Belgien 113—101 f. Kr. Tyske
Stammer fordrev K. fra Main-Egnene og
Bøhmen. De fordrevne K. væltede ind i Gallien,
Tyskerne satte efter og erobrede Rhinbredden
fra Øvre-Elsass til Bingen, men Cæsar
standsede dem 58 f. K. og kuede Gallien. Under
August kuede Rom de sidste frie K. ved
Øvredonau, under Domitian det meste af Britannien
(83 e. Kr.). Frie forblev kun Pikterne i
Højskotland og de irske K., Gælerne ell. Skotterne,
der efterhaanden trængte ind blindt Pikterne
og opslugte dem. Baade Pikter og Skotter
foruroligede ofte det rom. Nordbritannien. Efter at
det nationale Præsteskabs Magt var brudt,
forsonedes Gallerne snart med Romerstatens Fred
og Kultur og romaniseredes; rom. Forfattere
som Vergilius, Livius, Plinius, Ausonius er K.
af Byrd. Siden 5. Aarh. erobrede Angelsaxerne
det sydlige Østbritannien, sprængte Britternes
Riger fra hinanden og angliserede efterhaanden
Cumberland, Sydskotland og siden 17.—18. Aarh.
ogsaa Cornwall. Vikingetiden skabte mange
norske Erobrerbygder i Skotland og Irland, men
de fleste keltiseredes. England erobrede Irland
gradvis under haarde Kampe 1167—1688, men irsk
Nationalitets Nedgang til 1/7 af Øens Indb.
falder først i 19. Aarh. En mindre Tilvækst fik K.’s
Omraade, da fordrevne Britter skabte
Omraadet Bretagne i 5. Aarh. Nu tales Keltisk kun af
3 ell. 4 Mill. K.’s Nationaldragt udmærkede sig
allerede i Oldtiden ved det ternede Mønster,
ved hvis Farver Højskotterne endnu nutildags
skelner deres Claner d. v. s. Stammer.
Højskotternes Nationaldragt med Plaiden,
Lændeskørtet (kilt) og de bare Knæ er velkendt fra
den eng. Hær; den minder om den
sydalbanesiske og turde være urgammel. Gallerne havde
derimod ligesom de tilgrænsende Tyskere og
Daker optaget de lange »Broge« (gall. bracæ),
en vistnok Oprindelig iransk-indisk Mode.
Typisk for Gallerne var den snoede Halsring;
de yndede Fipskæg ligesom Nutidens
Franskmænd. K.’s Claner i Irland og Skotland havde
en urtidsagtig Forfatning, som paa skotsk
Grund først ophævedes efter Slaget ved
Culloden 1746. Kongedømmet var rodfæstet hos
Britanniens K.; hos Gallerne fandtes det endnu i
2. Aarh. f. Kr., men var paa Cæsars Tid afløst
af aristokratiske Republikker. K. havde i det
hele stærk Hang til det aristokratiske; fra dem
har de gotogermanske Sprog laant Udtryk som
»Regent« (got. reiks) og »Embedsmand«, og
Lensvæsenet Udtryk som »Vasal«. K. havde
skarpt udprægede og skolede litterære
Stænder, Druider d. v. s. Teologer, Barder d. v. s.
Skjalde, og Retslærde. Hver Clan havde sin
egen Barde til at fastholde dens Saga i Mindet.
Naboerne kendte intet tilsvarende undtagen ved
Efterligningen; den store oldtyske Spaakvinde
Veleda har saaledes et keltisk Kaldsnavn. K.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
