Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kemble, Charles - Kemble, Frances Anna - Kemble, John Mitchell - Kemble, John Philip - Kemény, Siegmund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1840 sidste Gang, som Hamlet. Efter sin
Bortgang fra Scenen udnævntes han til
Teatercensor. K. stod i Beg. af sin Teaterbane i Skygge
for sin ældre Broder J. Ph. K., men arbejdede
sig frem lidt efter lidt ved sin sikre Skole og
sin elegante Fremtræden til stor Anseelse,
særlig i det højere Lystspil. Hans Hustru Maria
Theresia K., f. von Camp (f. 1774 i Wien,
d. 3. Septbr 1838), var i en Aarrække yndet af
det londonske Publikum baade som Danserinde
og som Skuespillerinde, ligesom hun skrev et
Par gode Lystspil: The first faults (1799) og
The day after the wedding (1808).
C. B-s.
Kemble [rkemb£], Frances Anna, kaldet
Fanny, eng. Skuespillerinde og Forfatterinde,
f. 27. Novbr 1809 i London,, d. smst. 17. Jan.
1893. K., der var Datter af ovenn. Ch. K.,
uddannedes af denne og sin Falster, den
berømte Skuespillerinde Mrs. Siddons, til
Skuespillerinde og viste sig ved sin Debut som Julie i
»Romeo og Julie« paa Covent-Garden-Teateret
(1829) som et utvivlsomt tragisk Talent af stor
Inderlighed. Hendes Spil kastede i de nærmest
flg. Aar ny Glans over Faderens Teater. 1832
fulgte K. sine Forældre paa deres Kunstrejse
gennem Nordamerika og ægtede her en
Plantageejer (Butler), fra hvem hun dog senere blev
skilt. 1847 lorlod K. Scenen og holdt derefter
baade i og uden for England Oplæsninger,
særlig af Shakespeare. K. skrev et Par Tragedier,
Francis the first (1832) og The star of Sevilla
(1838), der opførtes under Bifald, ligeledes har
hun offentliggjort Digte og Rejseskildringer i
Amerika. Sine Teatererindringer offentliggjorde
hun i Atlantic Monthiy (1876—77).
(A. A.). C. B-s.
Kemble [’kemb£], John Mitchell, eng.
Sprog- og Historieforsker, (1807—57), studerede
Jura i Cambridge og rejste derefter til
Göttingen, hvor han studerede Sprog under J. Grimm.
Efter at være vendt tilbage udgav han The
Anglo-Saxon Poem of Beowulf (1833) og 1837
en eng. Overs. af dette Digt. Imidlertid havde
han i Cambridge holdt de første Forelæsninger
over den angelsachsiske Litt. og udgav dem
1834 som First History of the English
Language, or Anglo-Saxon Period; The Saxons in
England 1848; Codex diplomaticus aevi
Saxonici (6 Bd, 1839—48), udg. paa Bekostning af
English Historical Society of Science, af hvilket
han var Medstifter. Tillige var han Redaktør af
det 1835 begyndte Tidsskrift British and
Foreign Review.
(T. L.) I. O.
Kemble [’kemb£], John Philip, eng.
Skuespiller, f. 1. Febr 1757 i Prescott i Lancashire,
d. 26. Febr 1826 i Lausanne. K. blev af sin
Fader, der selv var Skuespiller, bestemt til
Præst og derfor sat i Skole i Douai, hvor han
bl. sine Kammerater traf Talma. K., der
allerede som 10 Aars Dreng 12. Febr 1767 havde
vist sig paa Teateret i Worcester som Hertugen
af York i Havard’s »King Charles I«, følte
imidlertid en ubetvingelig Lyst til Scenen, og 8. Jan.
1776 debuterede han, mod sin Faders Vilje, i
Wolwerhampton som Theodosius i Lee’s
Tragedie af samme Navn. K. gjorde straks Lykke
og spillede de flg. Aar i større Provinsbyer som
Manchester, Liverpool og York, indtil han 1783
engageredes til Drury Lane- Teateret i London,
hvor han 30. Septbr s. A. under Bifald
debuterede som Hamlet. K. fik hurtig et stort
Repertoire. I sin første Sæson spillede han bl. a.
den sorte Prins, Richard III, Kong Johan,
Shylock, alle hos Shakespeare, og desuden
Titelrollen i »Beverley« samt Jupiter i »Amfitryon«,
og han fik i sin Egenskab af Regissør (fra
1788) en vægtig Stemme i Teaterets Ledelse.
Efter forsk. Fortrædeligheder trak K. sig 1801
tilbage fra Drury-Lane, foretog de flg. 2 Aar en
Rejse til Fastlandet, navnlig Frankrig og
Spanien, købte sig efter sin Tilbagekomst en Andel
i Covent-Garden-Teateret og blev dets Direktør
1803—17. Under hans Direktorat brændte
Teateret 1808, og han lod det opbygge i ny og
bedre Skikkelse. Allerede 29. Febr 1812 spillede
K. sin sidste ny Rolle (Brutus i »Julius Cæsar«),
men først 23. Juni 1817 tog han som Coriolanus
Afsked med Scenen. Derpaa forlod han
England og levede sine sidste Aar i Schweiz. K.
var herlig udrustet af Naturen: hans Skikkelse
var statelig, hans Holdning ædel, hans Stemme
fuldtonende og ægte i sin Klang, hertil besad
han en klar og klog Aand, der iagttog og
gennemskuede Mennesker, og vidste med Snilde at
udnytte sine Iagttagelser ved sit indtrængende
Rollestudium. Hans stolte Fremtræden og
mandige Deklamation egnede sig ypperlig for
de oldromerske Helteskikkelser som
Coriolanus og Brutus, ogsaa i andre store
Shakespeare-Figurer som Hamlet, Othello, Kong
Lear og Macbeth vandt han Laurbær, selv om
han i disse ikke naaede Garrick og Kean. K.
skrev ogsaa nogle Teaterstykker, saaledes
Farcerne The projects, The pannel og The
farmhouse. 1833 rejstes i Westminster en Statue
(af Flaxman) over K. (Litt.: Boaden,
Memoirs of the life of J. P. K. [London 1827];
Fitzgerald, Account of the Kembles
family [London 1871]).
(A. A.). C. B-s.
Kemény [’kæme.nj], Siegmund, ung.
Politiker og Forf., f. i Siebenbürgen af gl
Fyrsteslægt 1816, d, smst. 22. Decbr 1875. Han
blev 1841 Fører for Oppositionen i den nylig
aabnede siebenbürgske Landdag, overtog
samtidig Ledelsen af Oppositionsbladet »Erdélyi
Hiradó« og gjorde sig berømt ved sit frimodige
Ord imod Regeringen og de Liberale i
Flyveskriftet »Korteskedés és ellenszerei«
(»Valgmanøvrer og Midler imod dem«, 1842), samt
ved sin hist. Roman »Gyulai Pál« (5 Bd,
1844—46). 1848 blev han Medredaktør af »Pesti
Hirlap« og Medlem af Nationalforsamlingen, som
til Løn for hans politiske Virksomhed gjorde
ham til »Rat« i Indenrigsministeriet. Efter
Nederlaget 1849 gik han over til
Regeringspartiet og udgav to Skr imod Revolutionen, ligesom
han ogsaa blev frikendt ved Krigsretten. Han
genoptog nu sin journalistiske Virksomhed ved
»Pesti Napló« og udgav udmærkede biografiske
Karakterbilleder af de to Wesselény’er og Grev
Stephan Szechény (1850), samt en Del berømte
Romaner i Fortsættelse af den ovenfor omtalte
og som denne behandlende Emner af
Siebenbürgens Historie. Fra 1847 var han Æresmedlem
af Akademiet og indtil 1873 Præsident for
Kisfaludy-Selskabet. Hans æstetisk-kritiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
